I dag er det 100 dage siden der kom ny bestyrelse i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane og træningscentret Skovbo Trav.
I den virkelige verden er det kutyme at give en ny leder, en ny bestyrelse, en ny regering osv. arbejdsro i 100 dage efter tiltrædelse.
Så har den/de mulighed for at sætte sig ind i tingene og få lavet en slagplan for fremtiden.
For tre uger siden havde jeg en længere snak med Travselskabets nye formand Henrik B. Johansen, men akkurat som han i et interview med Henrik Dyhrberg til podcasten Travsnak et par uger inden, havde han intet at fortælle.
En gang uld i mund.
Den gang hed det – ”Jeg har kun været formand i 14 dage.”
Da jeg i dag atter rettede henvendelse var svaret ”Jeg har kun været formand i 45 dage”.
At Henrik B. Johansen ikke har været formand i mere end 45 dage, ændrer dog ikke på det faktum, at han har siddet med i en ny bestyrelse for landets største travbane i 100 dage.
Det er ikke tilfredsstillende for hverken medlemmerne af Det Danske Travselskab eller den samlede danske travsport, at der ikke lægges en kurs for landets nationalarena.
Det er ikke nødvendigvis en stor forkromet femårs plan, der efterlyses, men initiativer til at sikre banens indtjening i nuet.
Altså en plan til at promovere de enkelte løbsdage. At skaffe sponsorer, sælge skilte etc.
Dansk Trav Derby er vist blevet solgt til en sponsor – men hvorfor ikke melde det ud?
Man har også hyret Klaus Koch som daglig leder af administrationen.
Men hvad er der ellers sket?
Det virker som om den nye bestyrelse har fundet ud af, at de har stukket hovedet ind i et hvepsebo, og derefter mere eller mindre har opgivet ævred.
Hvis det ikke er tilfældet – så kom dog frem og meld ud!
Man kan sige meget om Kai Holm, der en overgang var formand, men han havde da nogle ideer og ville forsøge noget.
Det er klart, at ikke alting kan lade sig gøre, men forsøger man ikke, opnår man ingen resultater.
100 dage er gået siden den ordinære generalforsamling – med hvad?
Overskriften er et godt spørgsmål, der desværre ikke kan besvares – og det kan man så undre sig over.
Når der tales om spil på hestevæddeløb i Danmark er det to forskellige former, det gælder.
Spil til danske hestevæddeløb.
Spil til udenlandske hestevæddeløb.
Der findes intet licenseret spil i Danmark uden det overvåges af Spillemyndigheden, der er en offentlig instans.
Men skulle derfor tro, at det var muligt at få oplyst, hvad der hhv. blev spillet for på danske trav- og galopløb samt hvor meget der blev spillet for på udenlandske trav- og galopløb af danske spillere hos danske licenserede spiludbydere!
Det kan man bare ikke!!
En henvendelse til Spillemyndigheden om at få oplyst tallene om en samlet omsætning på hestespil i Danmark giver kun omsætningen på de danske løb – spillet hos danske udbydere – og ellers er svaret:
Det er ikke muligt at skaffe tal på spil på hestevæddeløb fra Danmark til udenlandske løb
Trav- og galopløb og spil hænger sammen.
Det er derfor det under ét kaldes hestevæddeløb.
Og til alle tider har størrelsen af det spil, der blev gjort på hestevæddeløb været et succes-parameter.
Jo større omsætning i totalisatoren – jo større succes for trav- og galopsporten.
Sådan har det været i mands minde – ikke blot i Danmark, men stort set overalt i verden, hvor der er løb med totalisator.
Og på den måde alt spil i Danmark er organiseret gennem licenser udstedt af Spillemyndigheden – og nøje overvåget at samme, er det mærkeligt at tallet for spil på udenlandske løb ikke kan opgives.
Men det kan det ikke på grund af konkurrencehensyn, har jeg hørt.
Mærkeligt, for Spillemyndigheden opgiver da tal på kasino spil (landbaserede kasinoer) – her er der 9 udbydere og bruttospilindtægten var i 2021 på 220 millioner kroner – det er så godt nok ikke en omsætning, men tal for hvor meget kasinoerne havde i bruttooverskud på spillet – altså hvad der var tilbage efter udbetaling af gevinster til spillerne.
Tilbage til hestene.
Spillemyndigheden opgiver, at der i 2021 var spillet for 128.3 millioner kroner på danske hestevæddeløb fra danske udbydere.
Det er 12,1 millioner bedre end året før, hvor landet var Corona-ramt og der blev afviklet 19 løbsdage færre end i 2021.
I 2019 var omsætningen på danske løb 132 millioner kroner på 237 løbsdage – det er den hidtil største omsætningen siden spil på heste blev liberaliseret den 1. januar 2018.
Det er lovbestemt, at hestevæddeløbssporten får 6% af det spil, der er på danske trav- og galop. Det kaldes ”særligt bidrag”
Da liberaliseringen skete fra 1. januar 2018, var procentsatsen 8%, men blev nedsat til 6% efter ønske fra spiludbydere.
Til gengæld blev det indført, at hestevæddeløbssporten skulle kompenseres med 2.7 millioner årligt på grund af procentuelle nedsættelse.
I 2021 har Dansk Trav og Galop Union i sit regnskab angivet, at man på heste væddeløbssportens vegne har modtaget 10.396.491 kroner i ”særligt bidrag” incl. de 2.7 mio. kroner.
Men dansk trav -og galopsport, der vel har bidraget til interessen for at spille på heste, får intet – som i INTET – ud af den spilleomsætning, der sker på udenlandske trav- og galopløb.
14 dage mellem hver af de tre skandinaviske storløb var engang passende – men sådan er det ikke i vore dage.
Bjerke-banens sportschef, Andre Ringelien har en svær opgave med at få heste til Oslo Grand Prix den 12. juni.
For flere trænere af potentielle startheste melder fra med henvisning til at Oslo Grand Prix ligger for tæt på Elitloppet.
Det gælder såvel Richard Westerink med Elitloppvinderen Etonnant og Paul Hagoort med Elitlopp-treeren Mister F Daag, men også Dion Tesselaar, der lørdag startede Officer Stephen i Sweden Cup, hvor den sluttede på en andenplads i finalen.
Foreløbig har André Ringelien tilsagn fra fem heste til Oslo Grand Prix – og det er Cicero TG, San Moteur, Seven Nation Army, Perfetto og Stoletheshow.
Af disse startede canadiske Perfetto i Elitloppet uden at kvalificere sig til finalen – ingen af de øvrige heste starte i Elitlopp-weekenden.
Udviklingen i nordisk travsport går imod færre starter pr hest på et år.
Tempoet i løbene er blevet meget højere end for bare 10 år siden.
Og det er farten, der giver skader.
Samtidig er der også ændret på Karenstider for behandling af hestene.
I mange år var der ingen problemer for tophestene at starte i Oslo Grand Prix, der lå 14 dage før Elitloppet og 8 dage efter Elitloppet i Copenhagen Cup – det blev så senere til 14 dage.
Ja, der var engang Copenhagen Cup lå efter Elitloppet – den anden søndag i juni måned.
Den dag ville nordmændene så hellere have, og da vi i Danmark er lillebroder i skandinavisk sammenhæng, måtte vi rette ind og tage nordmændenes ellers faste løbsdag 14 dage før Elitloppet.
Nu har jeg set, at der i Norge tales om at man gerne vil flytte tilbage til den oprindelige termin i maj måned – og hvis det kommer som et officielt ønske, så bliver det jo nok sådan.
Og så er Copenhagen Cup tilbage 14 dage efter Elitloppet i juni.
Men det løser bare ikke problemet med at 14 dage kan være for kort tid for tophestene til at skulle starte i de skandinaviske storløb.
Og i øvrigt havde Copenhagen Cup i år også fået konkurrence af Paralympiatravet, der er blevet flyttet frem på kalenderen til den første lørdag i maj.
Altså 8 dage før Copenhagen Cup.
For at optimere disse storløb skal der nok tænkes i nye datoer for placeringen hen over året.
Men det er ikke nemt – indrømmet!
I forbindelse med såvel Copenhagen Cup som Oslo Grand Prix er der V75-spil fra ATG, og en flytning til andre terminer for de to løbsdage, kan være vanskelig at finde, men vel næppe umulig, hvis viljen er til stede.
Og jeg er overbevist om, at set ud fra et sportsligt synspunkt er det nødvendigt at drøfte den fremtidige placering på sæsonplanen af såvel Copenhagen Cup, Elitloppet og Oslo Grand Prix.
Efterdønningerne fra generalforsamlingen i Det Danske Travselskab i mandags har ikke lagt sig endnu – og hvordan skal det egentlig gå med travsporten i det Storkøbenhavnske område?
Fremtiden for Charlottenlund Travbane er ikke kun et anliggende for medlemmerne af Det Danske Travselskab, men for hele Trav-Danmark.
Men det er medlemmerne i Travselskabet, der bestemmer den retning udviklingen skal tage!
De 77 medlemmer, der i mandags stemte mod forslaget, der skulle indebære et frasalg af banen i Charlottenlund og en udflytning til Skovbo, synes imidlertid at være ret ene i deres opfattelse af fremtiden for Charlottenlund Travbane.
Det fremgår tydeligt af den debat, der har været i gruppen Travsport på Facebook samt i kommentarer til artikler om emnet på travservice.dk’s Facebookside.
Det er derfor svært at tro på, at der efter generalforsamlingen nu kommer ro på situationen omkring den danske nationalarena for travsport.
Det var det næppe heller blevet, hvis det var blevet et Ja til Skovbo-forslaget, men det ville jo i hvert fald have været i tråd med resten af Trav Danmarks opfattelse af fremtiden for travsport i det Storkøbenhavnske område.
Mandagens afstemning faldt ud med 77 stemmer for at blive på Lunden og 72 stemmer for at flytte!
Der var 152 stemmeberettigede – tre stemmer var blanke – en ugyldig.
Interessant i den forbindelse er det at se på, hvordan stemmefordelingen var på sidste års ordinære generalforsamling, hvor der kom to forslag omkring forbliven på Lunden til afstemning – der var 122 afgivne stemmer.
Kaj Holms forslag om en udvikling på Lunden blev nedstemt med 72 stemmer mod og 46 stemmer for.
Et forslag om den såkaldte Åby-model blev derimod vedtaget med 75 stemmer for og 45 stemmer imod.
Et tredje forslag om udflytning til Høje Taastrup kom aldrig til afstemning.
Et Ja til Åby-modellen var altså et Ja til at blive på Charlottenlund – akkurat som det var tilfældet med et Nej i mandagens afstemning om udflytning til Skovbo eller ej!
I fjor var der altså 59% af de afgivne stemmer, der sagde Ja til en udvikling af Charlottenlund Travbane.
I år var dette tal faldet til 52%!
Og så er der dem, der hurtigt vil sige – ja, men det skyldes alle de medlemmer Michael Juul og Co. fik optaget i 2021.
Svaret må være – i hvert fald kun delvis!
Der var 45 stemmer mod Åby projektet i fjor – og altså for en udflytning.
I år var der 72 stemmer for en udflytning til Skovbo.
Det er 27 stemmer mere end i fjor for en udflytning – og der er vist kun blevet optaget 18 nye medlemmer, og mon alle var pro udflytning?
Travsporten i Storkøbenhavn har i mange år været inde i en negativ spiral.
Der er færre hesteejere, professionelle trænere og amatører.
Det er svært at fange nye ind i sporten, når der ikke er en social mødeplads, som der tidligere var på Charlottenlund Travbane.
Engang var staldterrænnet en ”landsby i byen”.
Den tid er for længst væk og kommer heller aldrig igen, men sporten i Storkøbenhavn mangler det sociale samvær som daglig træning på en væddeløbsbane fører med sig.
I 2014 var der 238 heste hos professionelle trænere med Lunden licens.
I 2020 var det faldet med cirka en tredjedel til 32.4% – til 161 heste – og faldet fortsætter – og efter min klare opfattelse fordi man ikke har en social mødeplads.
I dag er det umuligt at lave en løbsdag på Lunden uden der meldes udenbys heste.
I hele 2021 og de første løbsdage i 2022 har udenbys trænede heste repræsenteret 40,5% af de startende på Lundens løbsdage!
Der har været løbsdage, hvor ikke færre end 78% af de startende var udenbys trænede heste!
Travsporten i Storkøbenhavn har et kæmpe problem – og det bliver ikke mindre af at blive på Lunden!
I min optik er Skovbo ikke den rigtige løsning.
Det er Høje Taastrup derimod, hvor der var mulighed for at lave en kombineret træning og opvisningsbane og på hestevenlige 1400 meter i omkreds – tæt beliggende ved såvel de store indfaldsveje til København og et ”ejendomsmæglers stenkast” fra Høje Taastrup station.
Desuden vil en ny væddeløbsbane i et område helt naturligt tiltrække sig stor opmærksomhed – og det har travsporten i Storkøbenhavn i høj grad brug for.
Det er fordi formanden Kaj Holms tre børn ikke blev optaget som medlemmer i Det Danske Travselskab i fjor, at Formandskabet kontroversielt inddrog alle nye medlemmers stemmeret til aftenens generalforsamling.
Det Danske Travselskab har efterhånden fået et ret blakket ry og det der er sket de seneste dage har bestemt ikke hjulpet.
I en formandsberetning, som Kaj Holm udsendte til Travselskabets medlemmer søndag aften, fremgår det med al tydelighed årsagen til at Kaj Holm og næstformanden, Morten Thanning Vendelø i fredags meddelte alle nye medlemmer – optaget efter sidste års ordinære generalforsamling – at man fratog dem deres stemmeret på mandagens ordinære generalforsamling.
Det er udelukkende sket, fordi Kaj Holms tre børn ikke blev optaget som medlemmer i december – de ville i øvrigt ikke have haft stemmeret på aftenens generalforsamling, idet det kræver mindst 6 måneders medlemskab for at opnå stemmeret
Kaj Holm skriver bl.a. i den udsendte formandsberetning:
Vedrørende vores suspenderingen af de 19 medlemmer, har undertegnede som formand og Morten Thanning Vendelø som næstformand i DTS, følt sig tvunget til at suspendere stemmeretten på de 19 medlemmer, som er blevet valgt ind af den tidligere bestyrelse.
Dette har vi følt os tvunget til på grund af, den tidligere bestyrelses magtmisbrug, og undergravning af vores demokrati.
De 19 medlemmers stemmeret er suspenderet, indtil der foreligger en vedtægts ændring, og nye fastlagte vilkår for optagelse af medlemmer.
Suspenderingen er givet, da vi har kunnet konstatere, at flere ansøgere har fået afslag på medlemskab, eksempelvis har den tidligere bestyrelse i december 2021 godkendt indmeldelse af 2 ud af 5 ansøgere, hvor af de 3 ansøgere er Julie Hoffmann, Mia Toftekær og Thomas Holm, disse 3 ansøgere er mærkelig nok mine 3 børn.
I et bestyrelsesreferat for december 2021 står der følgende:
Kaj Holms 3 børn kan ikke optages som medlemmer, og på en e-mail senere omtaler Michael Juul Nielsen, at mine børn er stemmekvæg, hvilket er diskriminerende og en uforskammet måde, at omtale mine børn på.
Hvorfor gør den tidligere bestyrelse det, det er fordi de vil rive den gamle travbane ned og flytte den til Bjæverskov eller Tåstrup uden nogen form for respekt kulturarv.
Uanset hvor meget ret Kaj Holm har til at være fornærmet over at hans børn skulle være kaldt for ”Stemmekvæg” i en privat mail til tredje person, så er det uhyrligt at tage de 19 medlemmer som gidsler, og det er i hvert fald netop undergravning af demokratiske spilleregler, som Formandskabet ved Kaj Holm og Morten Thanning Vendelø her har udøvet.
Det er svært at forestille sig, at dirigenten på aftenens generalforsamling kan godkende, at den gennemføres på lovlig vis.
Så er der igen blæst omkring Det Danske Travselskab og Charlottenlund Travbane – kontroversielt har formand og næstformand suspenderet nye medlemmers stemmeret.
Hvis udenforstående med skepsis betragter det der sker og er sket omkring Charlottenlund Travbane de seneste år, er det fuldt forståeligt.
Situationen om banen har på sin vis efterhånden udviklet sig som noget nær en farce, men egentlig nok snarere en tragedie, hvor det synes at være personlige interesserer, der sættes i højsædet frem for at tænke langsigtet og ikke mindst tænke på travsportens fremtid i det Storkøbenhavnske område.
Dagens udsendelse af et brev pr mail til de medlemmer i Travselskabet, der er optaget siden sidste års generalforsamling om suspendering af deres stemmeret, er af sin art enestående.
Jeg har gennem årene været medlem af mange foreninger og klubber, men jeg har aldrig som i ALDRIG oplevet at et medlem, der er optaget af en siddende bestyrelse, har betalt sit kontingent og som ifølge klubben/foreningens vedtægter er stemmeberettiget på en generalforsamling, har fået suspenderet denne stemmeret!
Kom gerne med et andet eksempel herpå?
Det er anden gang inden for det sidste halve år der nu sættes spørgsmålstegn ved optagelsen af de medlemmer, der er sket i Travselskabet efter den ordinære generalforsamling i 2021.
Det fik i september den siddende bestyrelse til at bede advokat Martin Lavesen om at undersøge om de optagelser af nye medlemmer, som bestyrelsen havde foretaget, var sket i overensstemmelse med Travselskabets vedtægter.
Lavesen drog den slutning, at optagelsen af nye medlemmer var sket korrekt.
Det er altså de nye medlemmer – som Lavesen i sit notat indirekte har godkendt optagelsen af – som formanden Kaj Holm og næstformanden Morten Thanning Vendelø nu drager i tvivl, og tilsyneladende uden om den resterende del af Travselskabets bestyrelse, vælger at inddrage disse nye medlemmers stemmeret!
Det virker som om, det som Holm og Vendelø er ude i her, er en desperat handling for at sikre et flertal for det de står for til mandagens generalforsamling.
Men har to bestyrelsesmedlemmer mandat til at suspendere lovligt optagne medlemmers stemmeret?
Hvis nu Kaj Holm og Thanning Vendelø skulle have ret til at suspendere disse nye medlemmer, så melder et andet spørgsmål sig.
På den ekstraordinære generalforsamling den 27. januar hvor Kaj Holm blev indvalgt i bestyrelsen, havde nogle af de medlemmer, hvis stemmeret man nu vil suspendere, stemmeret.
Kaj Holm kan altså være valgt ind på stemmer, som han nu vil suspendere!
Bør dette valg i januar så ikke annulleres??
Nu må der snart komme en voksen og tage over, for denne farce kan ikke fortsætte.
Det er ikke Det Danske Travselskab værdigt, det der foregår.
Hvordan får man omtale – ikke blot på travmedier, men generelt. Man informerer om de ting, der sker. Og det gør Bornholms Travselskab!
Efter fredagens generalforsamling i Bornholms Travselskab fredag aften modtog vi en pressemeddelelse om generalforsamlingens forløb og konstitueringen af den nye bestyrelse.
Vedhæftet var den afgående formand, Mikkel Stubs beretning til generalforsamlingen.
Bornholms Travselskab har på mange måder en særstatus i dansk travsport.
Det er banen, der i sæsonen formår at trække et anseeligt antal tilskuere – ja, i et antal, som kun Klampenborg, Charlottenlund og måske Fyens Væddeløbsbane kan matche – og Charlottenlund udelukkende på grund af storløbsdagene hen over året.
Det er banen, der har formået at gøre travsporten til områdets sport – i dette tilfælde – hele Bornholms største sport.
Og det er banen med nok den mest intense mediedækning – det være på nettet, tryk eller i æteren.
Alt det kommer ikke ud af den blå luft.
Det har været et langt og sejt træk, der fortsat laves – og som må være inspiration til efterlevelse for landets øvrige væddeløbsbaner.
Og forhåbentlig er det!
Du kan i øvrigt læse Mikkel Stubs beretning på dette link – klik her
Og se selskabets årsregnskab på dette link – klik her
Mandag aften havde Tv2-serien Højt til Hest premiere, og selv om serien handler om galopsport, så kan den vise sig at være guld værd for såvel trav – som galopsporten.
Der var engang trav- og galopsporten var Danmarks næststørste publikumssport.
Kun overgået af 1. divisionsfodbolden.
Og ja, vi er tilbage i tiden før Superligaen og før håndbolden blev rigtig stor, da Formel 1 var noget man hørte sporadisk om ligesom de store cykelløb som Tour de France etc.
I dag må vi erkende, at interessen for den kulturarv som trav- og galopsporten er, ikke længere er speciel stor.
Vores sport er blevet en nichesport, som kun de færreste har kendskab til.
Falder talen på trav- og galop så vil man ofte møde konstateringer som: Det er dyrplageri, de doper og pisker hestene – og det er aftalt spil.
Og vi – inden for sporten – ved jo, at det er påstande uden hold i virkeligheden.
Derfor kan Tv2-serien, Højt til Hest vise sig at blive en gave til den samlede danske hestevæddeløbssport.
Her kommer seeren med bagom det der foregår på væddeløbsbanerne, og får et indblik i det daglige liv, der foregår i en stald.
Hvordan der tages hånd om hestene, der passes og plejes efter alle kunstens regler.
Om ejernes, trænernes, jockeys etc., kærlighed – og ydmyghed over for deres firbenede venner.
Og om det hårde arbejde det er at være galopjockey med at holde vægten nede og desuden holde sig fit for fight.
En galopjockey er en topatlet, der samtidig er deltager i en meget farlig sport.
Højt til Hest giver seeren et unikt indblik i det store arbejde, de store drømme, de mange glæder, men også skuffelser, der er ved at være aktiv deltager i hestevæddeløbssporten.
Derfor kan Tv2-serien Højt til Hest vise sig at blive guld værd for den samlede danske hestevæddeløbssport.
Næste episode i serien sendes mandag den 28. februar klokke 20.55, men kan allerede nu ses på Tv2 Play.
Hos Dansk Hestevæddeløb arbejder man i denne tid med at stykke en strategi og organisationsplan sammen.
Dansk trav og galopsport har været i krise de sidste 40 år.
Meget har været forsøgt – og det meste af mislykkedes.
Men derfor er der ingen grund til at opgive håbet om at det kan lykkes at lave en økonomisk bæredygtig sport.
I min søgen efter en historie, jeg mente jeg havde skrevet en gang, faldt jeg over denne – som jeg skrev i 2009 – og hvis hovedindhold fortsat er særdeles aktuelt.
Men det var sådan set ikke den, jeg ledte efter – men hvad det var, kommer en anden gang.
I artiklen fra 2009 handlede det om trav- og galopsportens fremtid og der var nedsat arbejdsgrupper, der hver havde forskellige temaer at arbejde med.
Læs hvad det var for ideer, man havde i 2009 – klik her
Igen havde Lone Kristensen og co. Lavet en forrygende Hestesportens Galla, men festen er blevet for de indviede i trav og galopsporten, og vinderne i de forskellige kategorier får slet ikke den opmærksomhed uden for sporten, som de fortjener.
For mere end 25 år siden fostrede Hans Jacob Moresco, der var tilknyttet Berlingske Tidende som galopskribent , den ide, at man i Foreningen af Hestevæddeløbsjournalister skulle lave en årlig kåring af såvel Årets Travhest og Årets Galophest.
Mediemæssigt blev det dengang en succes.
DR og TV2 viste indslag fra den sammenkomst, der blev holdt på restaurant Skjoldgården og såvel landsdækkende aviser som lokale ugeblade skrev om kåringen.
Kåringen udviklede sig efterhånden til en gallafest og samtidig gled budskabet om kåringerne i baggrunden.
Enhver sport i Danmark kårer ”Årets xxx” – og det gør de ikke blot for at hædre den pågældende internt, men for at skabe opmærksom.
Trav- og galopsporten har ikke let ved at få opmærksomhed i landsdækkende medier længere, men med Hestesportens Galla 2021 havde man i år haft en helt unik chance for at få omtale.
Her tænker jeg på Steen Juul og hans team, der næsten gjorde rent bord!
Hvis du googler Steen Juul mandag formiddag er der mange omtaler af hans sygdom, men ingen fra landsdækkende medier efter Hestesportens Galla om, at Steen Juul er kåret som Årets træner og Årets Kusk.
Eller at han træner såvel Årets 4-åring, Festival of Speed og Årets Ældre Hest, Extreme
Et fatalt stykke manglende informationsarbejde, der ellers lå lige til højrebenet!
