TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

På Biddet: Hvad sker der?

af | Nyheder, På Biddet

Meddelelsen om at de planlagte løbsdage på Charlottenlund Travbane og Fyens Væddeløbsbane søndag eftermiddag, ikke måtte afvikles, kom som et chock for Trav-Danmark! Men måske er situationen selvforskyldt!

Det påbud, der med stor sandsynlighed er kommet fra Rigspolitiet, om at der ikke måtte afholdes hestevæddeløb på Lunden og i Odense søndag eftermiddag, kom som en kæmpe overraskelse for Trav-Danmark!

Umiddelbart er det svært at forstå, at travsporten ikke må gennemføre de to løbsdage, hvor man  har taget forholdsregler omkring adgang og ophold – på såvel staldterræn som tilskuerpladser.

Ja, på tilskuerpladserne, må der slet ikke være mennesker!

De løbsdage, der er afviklet i Danmark siden den 20. april, er afviklet uden publikum – altså for tomme tilskuerpladser – og på staldterrænnet har der været langt under 100 personer fordelt i x-antal stalde og med adgang til håndsprit etc. og på områder, der er på flere hundrede m2.

Trav- og galopsporten har søgt at rette ind efter de forskrifter, der er kommet fra officiel side.

At man derfor ikke må afvikle væddeløb – og uden publikum, og kun nødvendigt personale til stede på staldterrænnet, virker uforståeligt.

Samtidig kan man se billeder fra bilkøer foran Ikea og mange har også ved selvsyn oplevet at stå i kø samme sted – eller i et byggemarked eller supermarked.

Men hestevæddeløbssporten har en akilleshæl, der MULIGVIS er årsag til den situation, som sporten er havnet i!

Amatørerne!

Ved at åbne løbene for amatørerne har man tilsidesat nogle af de regler, der gjorde en genoptagelse af løbene mulig!

Nemlig at travsporten er en professionel sport, hvor professionelle travtrænere driver deres virksomhed fra staldene på væddeløbsbanerne.

Staldterrænnet er at betragte som et erhvervsområde – og træning af heste er et ikke erhverv, der var omfattet af lockdown.

Derfor havde man hjemmel til at genoptage hestevæddeløbsbane i Danmark igen den 20. april.

Men det kan vise sig, at det har været en forkert beslutning at åbne for amatørkuskenes deltagelse i væddeløbene – og endda at lave rene løbsdage forbeholdt amatørkuske!

Måske havde trav- og galopsporten ikke stået i den aktuelle situation, hvis man havde ventet et par uger længere med at åbne for amatørsporten.

Efter den 11. maj Statsminister Mette Frederiksen har stillet i udsigt at forbuddet mod at forsamles mere end 10 personer udvides og at flere sportsgrene kan genoptage aktiviteterne.

Dermed vil det også være muligt at afvikle amatørløb efter den 11. maj.

Men travsporten gamblede – og tabte.

Forhåbentlig bliver det i løbet af i dag eller i morgen klart om løbene kan genoptages og hvilke krav der officiel side specifikt stilles til deltagerne.