TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Elliotsagen: DTC fremlægger dokumentation, men…

af | Nyheder, PĂĄ Biddet

Fredag aften har bestyrelsen i Dansk Travsports Centralforbund lagt en artikel ud på trav.dk, hvor man gennemgår baggrunden for udelukkelsen på 180 dage af Elliot. Men der er fortsat spørgsmål, der trænger sig på!

Den redegørelse DTC fremlægger, omfatter bl.a. den længe efterspurgte dokumentation fra Skandinavisk Doping Komite om hvilken straf, der skal idømmes og her står meget kortfattet, at Elliot i h t §38.10 skal udelukkes i 180 dage – underskrevet af Göran Wahlman, der er Svensk Travsports jurist og formand for Skandinavisk Doping Komite.

Göran Wahlman førte på Svensk Travsports vegne en lignende sag, der blev afgjort i april måned 2020 – altså to måneder inden Elliotsagen opstod. Her blev hesten ikke udelukket, men træneren af hesten alene idømt en bøde på 40.000 SEK.

I den dokumentation, der nu foreligger, er der ingen redegørelse fra Wahlmans side omkring Elliotsagen udelukkende en tør konstatering og en henvisning til en paragraf 38.10 i DTCs reglement.

I 2019, hvor behandlingen af Elliott er foretaget i strid med Karenslisten, hedder det bl.a. i den paragraf 38.10 Göran Wahlman henviser til:

For brud på DTCs Karenstidsliste (B-listen), nedlægges startforbud for et bestemt tidsrum (minimum 90 dage). Ved positiv dopingprøve gælder følgende: Startforbud nedlægges, når positiv A-prøve foreligger.

Wahlman skriver tydeligt, at Elliot skal udelukkes i 180 dage – uden at komme med en forklaring på, hvorfor strafferammen skærpes.

Det ville vel være naturligt at gøre det, når man laver en indstilling til en dom, og når man foreslår at stramme straffen i forhold til minimum?

Og hvorfor skal Elliot i det hele taget udelukkes fra løbsdeltagelse – der er jo ikke tale om en dopingsag med en positiv dopingprøve, men alene en sag, der er opstået ved skrivebordet.

En sag, der naturligvis skal have konsekvenser for den ANSVARLIGE – og det er i dette tilfælde manden med træneransvaret, Gordon Dahl.

Ham er der ikke sket noget med endnu!

Har Wahlman ikke fĂĄet sagens rette akter?

Vi har – efter at have set mailen fra Wahlman – skrevet til Göran Wahlman, for at høre hvorfor der efter hans mening skal være forskel på sanktionerne i den svenske og danske sag, og hvorfor der ikke på tidspunktet for Elliots udelukkelse blev fældet en dom over den ansvarlige træner?

Du kan læse DTCs redegørelse på dette link – klik her