I går meddelte DTC at træner Marc Bæk Nielsen har fået en bøde for sit træneransvar i dopingsagen med Dortmund efter sejren i DM for 5-åringer på Jydsk Væddeløbsbane. Men der er fortsat nogle løse ender i den sag, som der mangles svar på.
Et er, at træner Marc Bæk Nielsen stiller sig uforstående over for hvor hans hest kan teste positiv for et medikament, som den ikke er blevet behandlet med.
Det har Marc Bæk Nielsen tidligere redegjort for i et indlæg her på travservice .dk – læs her
Men hele DTCs behandling af Dortmund-sagen virker besynderlig og ser ikke ud til at have fulgt DTCs eget reglement.
I DTCs reglement § 38.10 står der klart og tydeligt, at når der forelægger en positiv A-prøve, skal en hest diskvalificeres:
– startforbud nedlægges, når positiv A-prøve foreligger.
– dersom B-prøven er negativ ophæves startforbuddet.
– negativ C-prøve må foreligge før et startforbud kan ophæves. Hestens ansvarlige træner skal begære overfor DTC, at C-prøve ønskes foretaget. Prøven analyseres i henhold til gældende standarder.
– hestens ansvarlige ejer må bekoste både prøve og analyse af C prøven.
– dersom C-prøven er positiv, anses dette som ny positiv prøve.
Ifølge Marc Bæk Nielsen har han fået officielle dokumenter fra svenske og franske analyseinstitutter, der er dateret hhv. den 3. november og den 25. november.
Dortmund starter og vinder i Aarhus den 4. oktober 2020.
Med meget stor sandsynlighed er det dokument fra den 3. november svaret fra det svenske laboratorium, og det må være at A-prøven er positiv.
Ellers sender man ikke en B-prøve til Frankrig og får et nyt svar den 25. november.
Hvis B-prøven havde været negativ, så var der aldrig blevet en Dortmund-sag!
Men DTC skulle altså ifølge sine egne regler have nedlagt startforbud mod Dortmund den 3. november.
Det skete ikke.
Der skete faktisk slet ikke noget officielt i denne sag, før vi pr mail den 6. december henvendte os til DTC for at høre til resultatet af Dortmunds dopingprøve.
Det afstedkom, at DTC den 7. december offentliggjorde, at der var en positiv dopingprøve på Dortmund – læs vores artikel fra den dag – klik her
Det er altså mere end et halvt år siden, at DTC offentliggjorde, at der var en positiv dopingprøve på Dortmund og det er mere end syv måneder siden, at man fik resultatet af den positive A-prøve.
Nu kom så dommen i går – Marc Bæk Nielsen får en bøde for sit træneransvar på 13.826 kroner – beløbet er sat efter en beregningsmetode, der står i DTCs reglement.
Der er flere, der undrer sig over forløbet i hele denne sag – og der er flere, der ikke forstår strafudmålingen i forhold til Elliot-sagen, hvor hestens ansvarlige træner idømmes såvel bøde som udelukkelse – i øvrigt uden at hesten var testet positiv, men den var behandlet på et forkert tidspunkt. Desuden fik Elliot 180 dages udelukkelse fra løb-
DTCs Løbsdomstol lagde bl.a. vægt på det dyreetiske i at behandle en ung hest med Tildren.
I DTCs liste over medikamenter er Tildren godkendt til brug, men kun til heste, der er 4 år og ældre.
Det er interessant i tilfældet med Dortmund er at det middel den testede positivt for, Kenalog, fraråder DTC flere steder kraftigt i sit reglement, at det bruges til løbsheste!
DTC skylder en forklaring til Trav-Danmark omkring udredningen af Dortmund-sagen, for der er et eller andet der ikke stemmer!
Hvorfor blev der ikke nedlagt startforbud?
Hvorfor blev sagen ikke offentliggjort ved positiv A-prøve?
Hvorfor har behandlingen af sagen taget så lang tid?
Hvordan er man kommet frem til straffen til Marc Bæk Nielsen?
På aftenens ordinære generalforsamling i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane, bliver spørgsmålet om banens fremtid, der helt overskyggende emne.
Gennem de seneste uger har der været god gang i debatten omkring Charlottenlund Travbanes fremtid.
Skal man forblive på den historiske grund i Charlottenlund – eller skal man sælge hele arealet og lave et nyt kombineret træning- og væddeløbscenter i Høje Tåstrup.
Sådan er debatten blevet ført – jeg har selv været med til det – men i virkeligheden er det reelt ikke det, som medlemmerne i Det Danske Travselskab i aften skal tage stilling til.
Der skal ikke gives et Ja eller et Nej til at sælge Charlottenlund Travbane – helt eller delvist i aften.
Derimod skal medlemmerne give deres opbakning til, at Travselskabets bestyrelse kan rette henvendelse til Gentofte Kommune med henblik på at få udarbejdet nye lokalplaner.
Det medlemmerne derfor skal tage stilling til i aften er i hvad retning bestyrelsen skal agere.
Er det for en lokalplan, der omfatter salg af hele arealet – eller for en lokalplan, der omfatter salg af staldterræn og parkeringsplads samt tilladelse til radikale ændringer til tilskuerpladser og tribuner.
Der findes også et forslag indsendt af Kaj Holm, der vil frasælge den øverste del af staldterrænnet, nedrive Skjoldgaarden samt lave diverse ændringer på tilskuerpladser og tribune.
Der er ingen af de forslag, der i aften fremlægges, der i princippet kan bringes til udførelse, for det hele afhænger af, hvad Gentofte Kommune vil være med til i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan for det område Charlottenlund Travbane ligger på.
Det er ikke første gang, der er planer om at sælge Charlottenlund Travbane – helt eller delvist.
I 1970 stemte medlemmerne i Det Danske Travselskab faktisk for at sælge banen og sammen med den daværende Amager Travbane lave en ny travbane i Brøndbyerne.
Det fik den karismatiske formand på Amager, Axel Taarup imidlertid forpurret – og den historiske travkrig udbrød.
For omkring 20 år siden arbejdede man også med en udflytning af Charlottenlund Travbane, og havde fundet et areal i Brøndby – der hvor Absalon Camping ligger.
Men da ville Gentofte Kommune ikke være med til en ny lokalplan – og medlemmerne blev aldrig spurgt – så vidt jeg husker.
I den debat, der har været – såvel med indlæg her på travservice – samt på Facebook, har der været stillet spørgsmålstegn ved om et nyt anlæg i Høje Taastrup ville kunne genere indtægter ved siden af driften som væddeløbsbane.
Det er egentlig mærkeligt, at det skal være et vigtigt punkt i argumentationen for at man ikke kan lave en travbane i Høje Taastrup – for det er svært at se, at man ikke kan lave de samme forretningsmæssige tiltag som man i andre forslag forestiller sig, der skal laves i fremtiden på Charlottenlund.
Høje Taastrup er altså ikke ude på landet – Københavns anden hovedbanegård ligger der – infrastrukturen er fantastisk i forhold til Charlottenlund Travbanes beliggenhed. Høje Taastrup er en kommune i rivende udvikling og med mange store arbejdspladser.
Det vil være en stor fejl, hvis medlemmerne i det Danske Travselskab i aften ikke giver bestyrelsen tilladelse til at kontakte Gentofte Kommune med henblik på at få udarbejde en lokalplan for hele området, hvor Charlottenlund Travbane ligger.
Et Ja til det er ikke et Ja til Høje Taastrup – det er Ja til at få undersøgt hvad muligheder, der er for salg/frasalg af jord på Charlottenlund Travbane.
Interessen for travsporten i København har været i lodret fald i flere år, og det kan ikke bremses ved at blive på Charlottenlund Travbane.
For fremtidens TRAVSPORT håber jeg, at medlemmerne vil tænke praktisk og ikke lade følelserne styre, når der skal vælges retning i aften.
Hvem har adgang til travbanernes staldterræn på en løbsdag for øjeblikket? – Det har Dansk Travsports Centralforbund tilsyneladende ikke helt tjek på?
Her er det regelsæt, der er offentliggjort i baneprogrammerne omkring adgang til banernes staldterræn under Corona-pandemien:
Indgang på området kun for følgende med startheste på dagen: Professionelle og amatørkuske, der skal køre på dagen, samt evt. transportører af heste fra professionelle trænere. OBS: Navneliste tjekkes af, og uvedkommende afvises. Der må være følgende antal medhjælpere med startheste: 1 person pr. hest + hestens kusk/rytter.
Alligevel har man på flere løbsdage set hesteejere med heste i professionel træning interviewet – eller spottet på skærmen – i udsendelserne på Fast Track.
Disse personer har utvivlsomt fået tilladt adgang i h t ovenstående regler gennem deres træner, der har opført dem som enten transportør eller staldmand (!).
Nogle hesteejere har således en fordel i forhold til andre.
Det minder om det berømte citat fra romanen Kammerat Napoleon:
Nogle dyr er mere lige end andre!
Også en anden gruppe er ”mere lige end andre” og har adgang til væddeløbsbanens terræn, nemlig de personer, der er tilknyttet produktionen af Fast Track – altså løbsreferent, interviewer og kamerafolk.
Når jeg nu tager dette op er det fordi to af travsportens ildsjæle, Henrik Berg og Kenn Erik Bech, der bruger masser af timer år efter år på at beskrive den sport de holder af, nyligt er blevet nægtet adgang til en løbsdag på Billund Trav, fordi de ikke var medlem af Dansk Journalistforbund!
Nu er der bare det, at ingen – som i INGEN – af Fast Tracks løbsreferenter og interviewer er medlem af Dansk Journalistforbund – Carsten Rabjerg har oplyst, at han er medlem af FAF (film og TV-medarbejdere).
De af Fast Tracks medarbejdere, der ikke er medlem af Journalistforbundet eller FAF, er altså alligevel velkomne på banerne, for de skal jo lave TV – men to personer, der på freelance-basis skriver til DTCs officielle organ, Væddeløbsbladet – vil man ikke give adgang.
Et nyt eksempel på at Dansk Travsports Centralforbund med formanden Egon Jensen er handlingslammet.
Hvad sker der i en virksomhed, hvis en fremtrædende medarbejder bliver anklaget for et eller andet – ja, f.eks. en Me Too-sag, som der jo har været mange af i de senere år.
Der sker selvfølgelig det, at virksomheden undersøger om der på nogen måde er hold i den anklage, der er fremsat – og derefter handler.
Elementært!
I den seneste udgave af Podcasten Travsnak talte Henrik Dyhrberg og jeg om flere emner og på et tidspunkt siger jeg i forbindelse med dopingsager:
“Vi har jo hørt, eller jeg i hvert fald fra flere hørt, at Klaus Storm skulle have sagt, at hvis jeg skal hjælpe dig med det her, så må du ikke udtale dig til pressen.”
Det var så nok nyt for Ulrik Petersen fra www.travet.dk, for han skyndte sig at kontakte Klaus Storm, der vel ikke overraskende benægtede min udtalelse.
Jeg kan på det kraftigste dementere, at jeg nogensinde har stillet krav om, at nogen ikke måtte udtale sig til pressen, hvis DTC/jeg skulle hjælpe dem, siger Klaus Storm til Ulrik Petersen
Men der var belæg for det jeg sagde, og det kunne Ulrik Petersen i nat dokumenterer, idet han – efter at være kontaktet af Keld Gregersen, Stutteri Disney – kan fremvise dokumentation for at Klaus Storm i en SMS til Keld Gregersen – i forbindelse med Cody-sagen i 2017 og på baggrund af en artikel her på travservice.dk – hvor Storm skriver:
Hej Begge
Måske ikke verdens mest begavede udmelding!!!!!
God weekend.
Troede der var enighed om radiotavshed!
I denne sag er der vist et rimeligt bevis for, at Klaus Storm taler mod bedrevidende, og under alle omstændigheder, så burde DTC nu træde i karakter og få undersøgt, hvad der er op og ned i sagen.
Men det gør DTC ikke!!
Jeg har søndag morgen pr mail forespurgt Formandskabet i DTC – det vil sige formanden Egon Jensen og næstformanden Peter Friis – om de har kommentarer til sagen.
Egon Jensen svarede, at
Vi kan ikke kommentere på enkeltudsagn/SMS’er, der er taget ud af en større sammenhæng.
Og på en opfølgende mail, hvor spørgsmålet om, hvorvidt DTC ville undersøge sagen nærmere var svaret:
Jeg henviser til det svar, som du lige har modtaget.
DTC ønsker altså ikke at gøre noget videre i denne sag – den skal tilsyneladende blot have lov til at dø.
Det er jo også en god strategi at have – man fejer så at sige denne sag ind under gulvtæppet.
Men det er en forkert attitude at have.
DTCs bestyrelse skal selvfølgelig rykke på mine spørgsmål – og ikke bare sige: Ingen kommentarer.
Der siges, at enhver forening har den bestyrelse den fortjener!
Jeg synes ikke at travsporten i Danmark fortjener en handlingslammet bestyrelse!
Efter nomineringerne til Hestesportens Galla er blevet offentliggjort, er der rejst kritik af de valg, der er foretaget. Det er ikke fair at skyde på komiteen, der har foretaget valgene, men derimod må det nu være tid til en debat om, hvem Hestesportens Galla skal hylde!
At den 2-årige Thai Brooklyn, der i 2020 vandt samtlige otte starter hun gjorde og i øvrigt har været i træning hos Bo Westergaard siden den 4. september 2019, ikke kan nomineres i en kategori, viser at reglerne trænger til en nøjere gennemgang.
Det er jo ikke først gang vi har en udenlandskfødt hest, der dominerer sin årgang – for et par år siden var det Bandit Brick som 4-åring, der vandt 17 sejre, men da den er svenskfødt, kunne den ikke nomineres.
Til gengæld kunne den godt nomineres året efter – som 5-åring – for sådan er reglerne.
Det er også helt skævt, at det år hvor Candy La Marc dominerede de svenske storløb for 3-årige hopper kunne hun heller ikke nomineres – fordi hun- der var født, opvokset, trænet og ejet i Danmark – var svenskregistreret.
Til gengæld kan Fascination, der er ejet i Sverige, født i Frankrig, trænet i Norge nomineres fordi den har startet to gange i Danmark – ja, og i øvrigt er danskregistreret.
Men hendes storebroder, Ecurie D, der anses for at være en af Europas allerbedste 4-årige heste, kan ikke nomineres fordi den ikke har startet i Danmark.
Vi bliver nødt til at have en debat om, hvem Hestesportens Galla skal hylde!
Som det er i dag, synes det udelukkende at være en fest, hvor vi skal klappe hinanden på skulderen over de præstationer, der er lavet af danske heste på danske baner – i hvert fald primært på danske baner.
Men travsporten er uhyre international i dag.
Vores opdrættere laver svenske og norske heste.
Vores trænere starter flittigt i Sverige.
Vi har hesteejere, der har heste i træning i bl.a. Sverige, Norge, Frankrig og Italien.
Det være sig såvel danske – som udenlandskfødte heste.
Se nu f.eks. C D, der nåede at tjene over 600.000 kroner i 2020 i Frankrig!
Eller Valokaja Hindø, der tjente over 1.5 millioner kroner – for andet år i træk – også i Frankrig.
Det er da heste som dansk travsport kan være stolte af – og hvis ejere og opdrættere fortjener at blive hyldet.
Efter min mening.
Hestesportens Galla bør være en hyldest til de personer og de danske/danskejede heste, der har markeret sig flot i en sæson.
Ikke kun i vores egen andegård, men over hele verden.
Send gerne din mening om fremtiden for Hestesportens Galla til Talerstolen på info(snabel-a)casa35.com.
Den debat, der nu er opstået, er ikke af ny dato – jeg skrev bl.a. om emnet i december 2018 – se nedenfor
Hvorfor offentliggøres en positiv dopingsag med Dortmund først efter både A og B-prøven er undersøgt? – Det strider imod DTCs dopingreglement og den efterhånden så kendte §38.10!
Søndag den 6. december klokken 11.48 fremsendte jeg en mail med overskriften ”Positiv eller negativ dopingprøve” til såvel DTCs direktør Klaus Storm som formand, Egon Jensen.
Jeg kunne konstatere, at Klaus Storm havde åbnet mailen klokken 11.53.
Frem til mandag eftermiddag klokken 16.30 er der ikke kommet noget svar til travservice fra DTCs øverste embedsmand.
Formand Egon Jensen fremsendte en mail mandag formiddag, men meddelelsen om der ”snart ville komme et svar”.
Det er særdeles uheldigt – uanset om Storm må synes at jeg og travservice er idioter – at en embedsmand i Dansk Travsports Centralforbund negligerer vores spørgsmål, hvor vi ønsker svar, således vi kan fortælle DIG og vores øvrige tusinder af læsere om det emne, vi nu har forespurgt til.
Efter min mening er det i høj grad en forsømmelse af sit embede, og en utilstedelig opførsel.
Men tilbage til den fremsendte mail, hvor jeg forespurgte på følgende måde:
Hej Klaus og Egon
Jeg skriver til jer fordi jeg er faldet over noget, som jeg finder underligt.
Da Dortmund vandt DM for 5-åringer den 4. oktober 2020 på Jydsk Væddeløbsbane fremgår det af løbsresultaterne, at der blev taget dopingprøver af den og af Donatello Garbo.
På trav.dk kan jeg se, at der for længst er kommet et resultat for Donatello Garbo som negativ – og der er resultater af dopingprøver udtaget så sent som den 13. november.
Det får mig til at lugte en historie, men inden jeg begynder at offentliggøre ovenstående facts og tager kontakt til Dortmunds træner, vil jeg høre jer om der måske er sket en fejl, så Dortmunds prøve ikke er registreret hos jer som negativ.
Det kunne jo være.
Jeg ser frem til at modtage jeres svar.
Og det er der ikke kommet svar på, men til gengæld fik mailen Klaus Storm til at offentliggøre sagen mandag eftermiddag.
Dortmund-sagen har også været under udredning i et stykke tid, og derfor er det også mærkeligt, at Dortmund ikke tidligere er blevet belagt med et startforbud.
Det sker først nu!
Ifølge §38.10 skal en hest pålægges startforbud, når der foreligger en positiv A-prøve:
For brud på DTCs Karenstidsliste (B-listen), nedlægges startforbud for et bestemt tidsrum (minimum 90 dage). Ved positiv dopingprøve gælder følgende:
Startforbud nedlægges, når positiv A-prøve foreligger.
Det kan vi så konstatere ikke er sket – men hvorfor er det ikke det?
I tidligere sager har Klaus Storm, DTC ikke haft problemer med at få nedlagt startforbud hurtigst mulig!
I den forbindelse er det også interessant at få oplyst, hvornår resultatet af den positive A-prøve kom til DTC.
I slutningen af sidste uge var dopingprøver fra Fyens Væddeløbsbane den 13. november analyseret og resultatet lagt ud på trav.dk – men hvornår det er sket, kan vi af gode grunde ikke vide.
Det er i hvert fald sket inden for tre uger fra løbet, mens der har været fire uger mellem de to starter Dortmund gjorde i oktober måned!
Udefra ser det ud til, at der internt i DTC er store problemer med håndteringen af Dortmund-sagen.
Det giver faktisk stor grund til bekymring, når forbundets egne retningslinjer og reglement ikke efterleves af forbundets ansatte.
Og det er jo bevisligt ikke sket i dette tilfælde!
Hvor længe endnu kan en ansvarlig bestyrelse holde til at have Klaus Storm ansat?
For første gang bliver en sag, der er afgjort efter Dansk Travsports Centralforbunds reglement, indbragt for en civilret.
Med Løbsdomstolens afgørelse i Elliot-sagen, hvor man den 1. september stadfæstede den udelukkelse hesten var blevet pålagt på et halvt år, ville sagen normalt være afsluttet.
Men Elliots ejer, Keld Gregersen, Stutteri Disney er ikke en person, der lægger sig ned, når han føler, at han er blevet retfærdigt behandlet.
Derfor har Gregersen søgt at få en civilret til at optage sagen om Elliots udelukkelse, og dette ønske har Retten i Lyngby efterkommet ved et møde i torsdags.
Sagen er nu berammet til behandling den 22. marts 2021.
Det er aldrig sket tidligere i Dansk Travsports Centralforbund historie, at en hesteejer, opdrætter, kusk eller træner er gået videre med en sag, der har været behandlet og dømt efter DTCs reglement.
For år tilbage stod det da også klart og tydeligt i reglementet, at sager afgjort i DTC ikke kunne indbringes for en civil instans, men den passus er udgået, og nu står der, at Løbsdomstolens afgørelser er endelige og inappellable.
Det finder Keld Gregersen urimeligt, i og med, at Løbsdomstolen opererer i DTCs regi – han mener, at DTC burde have en yderligere appelmulighed, hvor det er eksterne personer med juridisk baggrund, der skal behandle en sag for at få en uvildig afgørelse.
Sådan har man det inden for de store landsdækkende idrætsorganisationer.
Keld Gregersen bestrider ikke, at Elliot er blevet behandlet på et tidspunkt, hvor det var forbudt at behandle en 3-årig hest med Tildrén, men han finder, at den udelukkelsesdom af hesten på seks måneder, der bliver givet et halvt år efter behandlingen, er urimelig – og rammer ham som hesteejer.
I sin dom lægger Løbsdomstolen vægt på det dyreetiske i, at Elliot er blevet behandlet som 3-åring med Tildrén, når det var forbudt.
Det er dyrevelfærden man sætter i højsædet.
Det kan vi vist heller ikke blive uenige i skal være tilfældet, men det er lidt mærkeligt, at det lige nøjagtigt i denne sag skal spille så stor en rolle.
Elliot blev behandlet den 3. december 2019.
Var Elliot blevet behandlet den 3. januar 2020 – altså 30 dage efter – havde behandlingen været reglementeret, og der havde ikke været nogen sag.
Efter min mening er der noget galt med bestemmelserne.
Elliot er født den 19. maj 2016.
Der er flere heste i E-årgangen – for nu at holde os til den – der er født senere end Elliot.
En af årgangens topheste, Emoji er født den 15. juni 2016 – altså en måned senere end Elliot!
Hvis – og det er et HVIS – Emoji var blevet behandlet med Tildrén den 3. januar 2020, ville den have været lige så gammel som Elliot var, da den blev behandlet den 3. december 2019.
Og det havde været i overensstemmelse med DTCs reglement!
Det er altså meget svært at se logikken i, at en tilfældig dato skal være afgørende for, hvornår det er etisk korrekt at behandle en hest med Tildrén!
Efter min opfattelse er reglementet på dette punkt helt forkert.
Hvis man virkelig vil beskytte 3-årige heste mod at blive behandlet med Tildrén, så bør reglementet da ændres således, at det først kan bruges efter den 31. august på 4-årige heste.
Det ville give mening!
Og for til slut at vende tilbage til den civilretlige sag, der nu er berammet, så er der faktisk et lignende fortilfælde inden for Dansk Galop – dog ikke med en medicineringssag.
Her blev en afgørelse truffet i galopsportens øverste dømmende organ, Overvoldgiften, indbragt for Retten i Lyngby i 2012.
Det handlede om resultatet i Dansk Derby 2010, hvor en hest var blevet deklasseret som vinder, og siden havde fået sejren alligevel i Overvoldgiften.
Her mente ejerne af den hest, der på dagen var kåret som Derbyvinder, men siden frataget sejren, at de var uretfærdigt behandlet og tog sagen til civilretten, hvor de tabte.
Fredag aften har bestyrelsen i Dansk Travsports Centralforbund lagt en artikel ud på trav.dk, hvor man gennemgår baggrunden for udelukkelsen på 180 dage af Elliot. Men der er fortsat spørgsmål, der trænger sig på!
Den redegørelse DTC fremlægger, omfatter bl.a. den længe efterspurgte dokumentation fra Skandinavisk Doping Komite om hvilken straf, der skal idømmes og her står meget kortfattet, at Elliot i h t §38.10 skal udelukkes i 180 dage – underskrevet af Göran Wahlman, der er Svensk Travsports jurist og formand for Skandinavisk Doping Komite.
Göran Wahlman førte på Svensk Travsports vegne en lignende sag, der blev afgjort i april måned 2020 – altså to måneder inden Elliotsagen opstod. Her blev hesten ikke udelukket, men træneren af hesten alene idømt en bøde på 40.000 SEK.
I den dokumentation, der nu foreligger, er der ingen redegørelse fra Wahlmans side omkring Elliotsagen udelukkende en tør konstatering og en henvisning til en paragraf 38.10 i DTCs reglement.
I 2019, hvor behandlingen af Elliott er foretaget i strid med Karenslisten, hedder det bl.a. i den paragraf 38.10 Göran Wahlman henviser til:
For brud på DTCs Karenstidsliste (B-listen), nedlægges startforbud for et bestemt tidsrum (minimum 90 dage). Ved positiv dopingprøve gælder følgende: Startforbud nedlægges, når positiv A-prøve foreligger.
Wahlman skriver tydeligt, at Elliot skal udelukkes i 180 dage – uden at komme med en forklaring på, hvorfor strafferammen skærpes.
Det ville vel være naturligt at gøre det, når man laver en indstilling til en dom, og når man foreslår at stramme straffen i forhold til minimum?
Og hvorfor skal Elliot i det hele taget udelukkes fra løbsdeltagelse – der er jo ikke tale om en dopingsag med en positiv dopingprøve, men alene en sag, der er opstået ved skrivebordet.
En sag, der naturligvis skal have konsekvenser for den ANSVARLIGE – og det er i dette tilfælde manden med træneransvaret, Gordon Dahl.
Ham er der ikke sket noget med endnu!
Har Wahlman ikke fået sagens rette akter?
Vi har – efter at have set mailen fra Wahlman – skrevet til Göran Wahlman, for at høre hvorfor der efter hans mening skal være forskel på sanktionerne i den svenske og danske sag, og hvorfor der ikke på tidspunktet for Elliots udelukkelse blev fældet en dom over den ansvarlige træner?
Du kan læse DTCs redegørelse på dette link – klik her
Blot 52 startmeldte heste i otte løb på Charlottenlund Travbane i eftermiddag?
Da der tirsdag skulle startmeldes til DM for professionelle travtrænere i Aalborg blev der anmeldt i alt 122 heste til 8 løb!
Da der kun skulle bruges 80 heste (8 x 10) udskrev man endnu et DM-løb for at skabe startmulighed for 10 heste mere.
De øvrige startmeldte heste fik mulighed for at starte på andre baner.
Men da var løbet kørt for Charlottenlund Travbane, der startmeldte mandag.
Her kunne der ellers godt bruges 30 heste til at pynte på eftermiddagens program, der i den professionelle afdeling, der omfatter 8 løb, blot har fået startmeldinger fra 52 heste. Pt. er én udgået.
Bedre ser det ud med tre amatørløb, der afvikles senere på dagen. Her er trods alt 26 heste i de tre løb!
Altså halvdelen af, hvad der er startmeldt i eftermiddagens otte løb.
Det er ikke fordi, der ikke er penge at køre om på Lunden.
I et kvalifikationsløb til Summer Meeting Fall er førstepræmien på 20.000 kroner, og der er også løb med 15.000 kroner i førstepræmie.
Men det har ikke skaffet heste til løbene.
Normalt er oktober måned og frem til årsskiftet tiden, hvor hestene står nærmest i kø for at komme til start.
Det viser tallene da også fra Aalborg, men det gælder altså ikke på Sjælland.
Når det allerede nu er så svært at skaffe heste til løbene på Lunden – hvordan vil det så ikke gå i den traditionsmæssig vanskeligste periode med hensyn til startvilligheden i januar kvartal?
Ganske vist vil der generelt blive afviklet færre løbsdage i årets første kvartal, men udsigten ser absolut dyster ud.
Jeg har fortsat svært ved at forstå, hvorfor der skal skrives til start til ordinære løbsdage så tidligt som det er tilfældet.
I gamle dage var det nødvendigt af hensyn til kommunikationskanalerne – udsendelse af startlister og program – by spil etc.
Men i dag foregår alt elektronisk, og se til store travsportslande som Frankrig og Italien, hvor der først startmeldes to dage før løbsdagen!
Det går ganske udmærket – også med spillet.
En tættere startmelding vil også betyde færre slettede heste på løbsdagen, og man kunne optimere startfrekvensen vil at ændre på startmeldingstidspunkterne.
Og hvad er i øvrigt ideen i, at en bane som Nykøbing F Trav allerede i går – torsdag – havde startmelding til løbene på banen næste torsdag, den 29. oktober?
Vel kan man give Corona/Covid19-pandemien skyld for meget, men resultatet af lørdagens auktion i Aalborg var særdeles beskæmmende for dansk travopdræt.
En gennemsnitspris på 25.333 kroner.
Blot 21 solgte ud af 52 heste i ringen.
12 heste opnåede slet intet bud.
Det var en mavepuster af de store, som danske opdrættere fik på lørdagens auktion i Aalborg.
Selvfølgelig var der mange ting, der ikke var optimale og selvfølgelig var der ting, der kunne være blevet meget bedre i forbindelse med auktionen.
Nu var jeg ikke selv til stede i Aalborg, men kilder fortæller mig, at der i hvert fald var flere heste end købere.
Og resultatet indikerer det da også tydeligt.
Så hvad gør vi?
Vi må erkende, at vi er i en samfundskrise, der begrænser vores bevægelighed.
Samtidig findes der altså muligheder, der gør, at en auktion som lørdagens kan komme ud til et meget større publikum end det nu var tilfældet.
Selvfølgelig skulle Opdrætterforeningens auktion også have været udbudt på internettet.
Derved havde man nået et meget større og uden tvivl også et større købedygtigt marked end det nu var tilfældet.
Men i dansk travsport er man særdeles bange for den passus i købeloven, der siger, at der på et køb på internettet er 14 dages fortrydelsesret.
Derfor var Derbyauktionen heller ikke tilgængelig på internettet.
At man i Sverige har den samme lovgivning på området og at det tilsyneladende endnu ikke har voldt nogen problemer, betyder åbenbart ikke noget for beslutningstagerne omkring de danske auktioner.
Næh – vi skal gå med livrem og seler – og så gør det ikke så meget, at vi ikke får optimeret salgskanalerne.
Og det er forkert.
Se f.eks. hvad den svenske toptræner Robert Bergh skriver i sin klumme på Expresse.se om de auktioner, der i år har været i Sverige.
Det digitala konceptet har dubblat köparmålgruppen.
Därför blev försäljningen bättre än någonsin.
Bergh fremhæver altså, at på grund af muligheden for at byde på internettet, har man fordoblet antallet af mulige købere, og at salgsprocenten er blevet større end tidligere.
Der er lang tid til at slikke sårene inden åringsauktionerne i 2021, men det er utroligt vigtigt allerede nu at begynde at sikre sig digitale platforme, der sideløbende med de fysiske auktioner, kan være med til at gøre de kommende auktioner bedre end i år.
Men inden da er det vist også nødvendigt at komme med en hjælpepakke til landets opdrættere.
For det var en alvorlig begmand, man fik denne lørdag i Aalborg,
