TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lige eller Ulige?

af | Nyheder, På Biddet

Du har måske prøvet at spille ”Lige eller Ulige” og f.eks. endetallet på en pengeseddel – eller ved et roulettebord på et Casino. Hvad hvis man overførte den idé til et totalisatorspil, der kunne fange nye gæster ind.

”Lige eller Ulige” – ”Sort eller rød”.

Du kender måske dette spil fra et roulettespil på et casino.

Eller du har sammen med venner gættet på endetallet på en pengeseddel.

Det er nok den nemmeste vej til at blive indfanget i spillets mysterie.

Hvad med at overføre ideen til et totalisatorspil, der vil henvende sig til nye gæster – enten ved besøg på en væddeløbsbane – eller bag computeren?

Det har man nu gjort i Australien, hvor der tidligere på ugen var premiere på ”Odds & Evens” (Ulige eller Lige).

Spillet, der tilbydes i såvel heste- som hundevæddeløb går ud på, at man skal finde de to først placerede i et løb.

Der er tre mulige vinderkombinationer:

Odds – de to første skal begge have ulige numre – f.eks. vinderen har nummer 3 og nummer to har nummer 5.

Evens – de to første skal begge have lige numre – f.eks. vinderen har nummer 6 og nummer to har nummer 8.

Split – de to første har hhv. et lige og et ulige nummer – f.eks. har vinderen nummer 6 og nummer to har nummer 5.

Indskud kan f.eks. være fra 5 kroner pr kombination.

I Australien går ikke mindre end 93% af indskuddene i denne spilleform tilbage til spillerne!!

Det er klart, at det er ikke en spilleform, der vil give de store odds (gevinster), men det er jo heller ikke meningen.

Det er en spilleform, der er let at gå til for nye besøgende på en væddeløbsbane.

Og dem vil vi jo gerne have til at spille mere end de gør i dag!