• Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Italienske hingste
  • Derby25
  • Breeders Club
  • Breeders Club auktion
  • eventeksperten
  • breaking

Tanker efter Paralympiatravet

Blot 4.492 tilskuere på plads på Åby Travets største løbsdag på året.

Ingen løbsdag er større på Åby Travet end den dag, hvor finalen i Paralympiatravet og de to finaler i hhv. Konge og Dronningepokalen køres.

Det officielle tilskuertal er opgivet til 4.492 – i fjor var der 5.167 personer på Paralympiatravet.

En kedelig negativ tendens.

Det er desværre en tendens, der har været i mange år.

Da Maharajah vandt Olympiatravet (forgænger for Paralympiatravet) for 10 år siden, var der ikke færre end 15.201 tilskuere på Åby!

En forskel på over 10.000 tilskuere på 10 år!

I 2019 – det sidste ”normale år” før Covid 19-pandemien – kom der 10.258 tilskuere til Åbys store dag.

Svensk Travsport er i krise!

Ikke blot publikumsmæssigt, men også på spillesiden.

Inden for de sidste 10 år er der sket meget med den teknologiske udvikling – og Pandemien gav os andre forbrugsmønstre.

Oplevelsen på en travbane er da heller ikke den samme som tidligere.

Væk er totalisatorboderne og al spil foregår nu på APP.

Men en ting er stadig det samme.

Det er hestene og væddeløbene.

Hestene skal være omdrejningspunktet på en løbsdag.

Og fra en travl hverdag til et åndehul som en væddeløbsbane, skal vi nok passe på med at gøre tilstedeværelsen her lige så stresset som i verden uden for.

En væddeløbsbane skal være et åndehul, hvor der kan slappes af.

Hvor man møder gamle som nye venner.

Og hvor man sammen nyder hestenes dyst på væddeløbsbanen.

Det kan lade sig gøre at få publikum tilbage på banerne!

I søndags var der over 2.300 tilskuere til Musketerdagen i Skive.

Der var fyldt op i den store lukkede tribune på Jydsk Væddeløbsbane St. Bededag.

Klampenborg Galopbane havde over 4.000 besøgende til sin premieredag

Er vi i gang med at vise svenskerne, hvordan vi vender udviklingen?

På Biddet: Da Grendel ville købe Handybus

Den nyligt afdøde tyske storhesteejer Harald ”Charles” Grendel, ville i sin tid købe Handybus, der var en af de bedste heste i den danske H-årgang, født i 1981.

I tirsdagens På Biddet fortalte jeg om hvordan Walther Kaiser-Hansen og jeg mødte den tyske storhesteejer, Charles Grendel og var inviteret hjem til party hos ham.

Siden hen traf jeg Grendel flere gange, og hver gang spurgte han mig, om jeg ikke kendte en rigtig god hest som han kunne købe.

Det gjorde jeg så på et tidspunkt, men det kræver en forhistorie.

Den kommer her!

I efteråret 1984 drog Walther Kaiser-Hansen og jeg på hvad jeg dengang kaldte en Trav-Odyssee –en tur rundt i Europa.

Vi var til trav i Hamburg, i Bayern, i Østrig, i Italien og i Schweiz.

Hovedformålet med turen var at se Handybus med Preben Kjærsgaard starte i Gran Premio Orsi Mangelli – det legendariske store italienske løb for 3-åringer, der dengang samlede deltagere fra hele Europa.

Efter vi havde været Milano rundt for at finde vores hotel, der lå lige ved San Siro – Brunn Hotel kan jeg huske det hed – så gjorde vi Milano usikker aftenen før det store løb.

Vi fandt et Osteria, som så meget hyggeligt ud, og det var det også.

Der var stort anrettet bord med antipaste, og så bestilte man ellers hovedret etc. og på vores mangelfulde italienske lykkedes det også at få fortalt, at vi var i byen for at se Handybus vinde Orsi Mangelli dagen efter.

Det tror jeg nu ikke de umiddelbart troede på, men da værten var traventusiast kom vi i familie, og blev ”Kaiserligt” beværtet – bl.a. med en hjemmelavet grappa.

Tror jeg nok.

Næste dag vandt Handybus – som forudsagt af os – og stor jubel.

Restauratøren spurgte mig bagefter løbet, om han kunne købe Handybus, men den var ikke til salg på det tidspunkt.

Men blev Handybus et års tid senere.

Den havde ikke levet op til forventningerne i Derbysæsonen – den havde også haft lidt problemer, og nu ville opdrætteren og ejeren Vagn Schmidt godt sælge.

Jeg blev kontaktet for Schmidt kunne jo huske at ham restauratøren fra Osteriaet  i Milano var interesseret.

Men hvor var lige den adresse og telefonnummer på ham i Milano?

Men Charles Grendel – det kunne være en mulighed.

Jeg kontaktede Grendel, og han syntes det lød interessant og ville vende tilbage.

Der skete så ikke noget, så jeg kontaktede ham igen.

Jamen, jeg er meget interesseret – vi skal bare lige finde en dag, vi kan komme op og se hesten, var svaret – og det svar fik jeg tre-fire gange.

Og i mellemtiden blev Handybus solgt til Belgien!

Vi er nu fremme i vinteren 1985/1986 – og Billund-amatøren Regner Eriksen, Stald Møgelmose havde en fin hoppe, der hed Kasja, der havde været rigtig god – og den ville han sælge.

Jeg prøvede Grendel, og jo, han var interesseret – og efter nogle telefonsamtaler, så fik vi sandelig en aftale i stand.

Grendel og hans træner Kurt Hørmann ville komme til Billund for at prøvekøre Kasja.

De kom, kørte den, så lidt på den på staldgangen – og sagde så: Den køber vi!

Ikke så meget pjat – den blev solgt til prisen, der var et pænt sekscifret beløb.

Nu var den handel i orden, og så sagde Grendel de ord jeg aldrig glemmer:

Og hvor står så den anden??

Den anden – det var Handybus, han mente – og den dag i dag er jeg overbevist om, at Handybus havde Grendel også købt den dag i Billund.

Men her var Charles Grendel for sent ude.

På Biddet: Jeg kom til at tænke på …

På en tysk hjemmeside så jeg at den tidligere storhesteejer Charles Grendel, der bl.a. ejede Sea Cove, er død, 79 år gammel. Og det fik mig til at mindes en tur til Hamburg sammen med Walther Kaiser-Hansen.

Vi er tilbage i firserne.

Travsporten gik godt i Tyskland, og i Påsken havde Bahrenfeld-banen i Hamburg et stort meeting, hvor man kørte løb  torsdag, fredag, søndag og mandag og hvor hele blomsten af tysk travsport var til stede.

Derfor måtte Walther og jeg da også troppe op.

Det gik dengang så godt for tysk travsport, at Walther og jeg som inviterede af Bahrenfeld – og uden at starte heste  – fik stillet hotelværelse til disposition på et fornemt hotel ved Alsteren.

Og det var efter My Nevele-tiden – så det var ikke fordi, vi havde en starthest.

Walther havde et stort navn i Tyskland, og jeg husker på andre ture, hvor vi besøgte andre tyske baner, at vi  blev modtaget som små konger, og over højtaleren blev ”Der Dänïsche spitzentrainer Walther Kaiser-Hansen” budt specielt velkommen.

Tilbage til Hamburg og Påsken.

På det tidspunkt havde Bahrenfeld en speciel bar-afdeling, der var reserveret til hesteejere.

Her mødte vi Charles Grendel, der på det tidspunkt var ved at opbygge sin stald, Stall Cicero og allerede havde gjort sig internationalt bemærket ved at have købt amerikanske Spice Island, der i 1983 blev nummer to i Elitloppet.

Derved havde Walther og Grendel noget tilfælles.

Walther var jo blevet nummer to i Elitloppet med My Nevele i 1980.

Vi blev i hvert fald inviteret til at deltage i en sammenkomst fredag aften hos Grendel.

Vi fik adressen og sørgede for at komme til tiden!

Det var vi de eneste, der gjorde.

Nå, nu skal I bare se her, sagde Grendel. Følg med mig.

Og så tog han os ud i sin garage, hvor der holdt den nyeste og største model af en Mercedes Coupe.

Men det var ikke det hele.

Imens vi så beundrende på bilen satte Grendel et kassettebånd på.

Hello Charles, Yes Hello Charles…lød det ud af store højtalere.

Nu huske jeg kun omkvædet – men melodien var Hello Dolly – og han havde fået den indsunget af en af tidens store tyske sangerinder med fuldt orkester.

Hello Dolly – du husker sikkert titelmelodien fra den amerikanske musicalfilm.

Om vi var imponeret!

Det blev vi igen lidt senere.

Da vi kom ind i huset og blev ledt ind i stuerne blev vi mødt at en stor opsats – udelukkende med hummere!

Det havde jeg i hvert fald aldrig set tidligere.

Opsatsen var over 1 meter høj, og hvor mange hummere, der var, fik jeg ikke talt.

Men der var mange.

Det var i hvert fald et minde, der satte sig på nethinden!

Og så dukkede ellers alle de kendte tyske trænere og kuske op.

Wewering, Hörman, Schmidt, Dautzenberg osv.

Grendel var en fin vært, og der manglede ikke noget i glassene aftenen igennem.

Det var min introduktion til Charles Grendel, som jeg senere skulle få mere kontakt til, men den historie må vente til i morgen.

Navnesponsering – oplagt for landets væddeløbsbaner!

Fyens Væddeløbsbane var for snart mange år siden den første danske væddeløbsbane til at sælge et navnesponsorat – siden kom Bornholms Travbane, Nykøbing F Trav og senest Aalborg Væddeløbsbane til.

Overalt inden for sportsverden er blevet almindeligt at store firmaer bliver navnesponsorer for stadions, idrætshaller – ja, for sports- og kulturinstitutioner af enhver art.

I denne uge udsendte Racing Arene Aalborg en pressemeddelelse om, at man nu havde indgået en 10-årige aftale med Spar Nord om et navnesponsorat for banen.

Hvad banen fremover kommer til at hedde m å vi dog vente med til Aalborg Væddeløbsforeningens ordinære general forsamling om en lille måned.

Jeg har dog et gæt på hvad navnet kan blive!

Spar Nord Racing Arena!

Men det er blot et gæt.

Det er en god ide for landets væddeløbsbaner at sælge sin identitet til et stort og velrenommeret firma, der vil udnytte sponsoratet, så det bliver en win-win situation for begge parter.

Samtidig vil sponsoratet også betyde et forhåbentligt stort og ikke mindst fast årligt beløb, der kan indgå i midlerne til banens drift.

Pt. er det kun Bornholms Travbane, der har et navnesponsorat og hedder Bornholms Brand Park. Det efterhånden mange år siden dette sponsorat blev indgået, og i fjor blev det forlænget.

Det var Fyens Væddeløbsbane, der for mange år siden var den første danske væddeløbsbane, der fik et navnesponsorat.

Det var foderfirmaet Royal Canin, der var sponsor og i perioden var Fyens Væddeløbsbane kendt som Royal Canin Arena.

Også Nykøbing F Travbane har haft en navnesponsor, og da hed banen Car-Center Racetrack.

Aktuelt er det væddeløbsbanerne på Bornholm og i Aalborg, der har et navnesponsorat, men mon ikke vi vil se andre baner indgå lignende aftaler inden for relativt kort tid?

COOP og travsporten

Hvad er det lige dagligvaregiganten COOP har tilfælles med dansk travsport? – Faktisk ikke så lidt.

Det går ikke så godt for COOP, der i den forløbne uge har tiltrukket sig stor opmærksomhed med meddelelsen om at man vil lukke butikskæden Irma ned.

Irma har givet underskud og det har en række af Coop-koncernens øvrige dagligvarebutikker i øvrigt også gjort.

Jeg faldt over en artikel i Berlingske Tidende med Lars Fournais – formand for AGF og medlem af en række bestyrelser – tidligere direktør hos bl.a. Brd. Dahl og Grundfoss.

Lars Fournais har en klar holdning til Coops situation:

»Coop har 1,9 millioner medlemmer, som i princippet ikke har nogen økonomiske interesser i koncernen. Derfor er der ingen ejerkrav til bestyrelsen om at drive en virksomhed, der også giver et afkast til nogle aktionærer. Det er et kæmpe problem,« siger Lars Fournais og tilføjer:

……

»Det er folkeskolelærere, sygeplejersker, pensionister og husmødre, der sidder i de lokale bestyrelser,« lyder det fra Lars Fournais.

Og de har én ting til fælles: ingen forstand på at drive en virksomhed.

»Jeg kommer fra en forretningsverden, hvor det er afgørende nødvendigt at have ejere, som også ønsker at drive en virksomhed, der giver overskud. Og det er der ingen krav til fra baglandet her,« fastslår han.

Hvis vi nu tilretter artiklen lidt – erstatter Coop med Dansk Travsport og retter medlemstallet ned – så får vi en ganske rammende beskrivelse af, hvordan Dansk Travsport drives.

Og hvorfor det er gået, og hvorfor det går, som det gør.

Der var engang, hvor en væddeløbsbane nogenlunde kunne hvile i sig selv.

Banen levede af sine løbsdage  – en provinsbane ville have op mod 52 løbsdage om året – Lunden havde alene i storhedstiden cirka 100 løbsdage på et år  – og så i et eller andet omfang havde man indtægter fra nogle sponsorer.

Der kommer ikke længere penge fra en totalisatoromsætning på en løbsdag – en indtægt der i mange år var grundlaget for banernes drift.

Nu får man et præmie- og driftstilskud og skal derudover selv tjene så enderne kan nå sammen.

Væddeløbsbanerne skal i dag tænke ud af boksen og skaffe sig indtægter på udleje af bygninger og arealer – og helst hver dag – året rundt.

Og sponsorater.

Kravet til den daglige ledelse og banernes bestyrelser er vokset, og det er ikke længere nok at holde nogle bestyrelsesmøder hen over året.

Tiden er til en større professionalisme i bestyrelserne i Dansk Travsport – akkurat som den er det i COOP.

Faktisk har Klampenborg Galopbane vist, at en professionel bestyrelse på en væddeløbsbane er i stand til at sikre et afkast til sine ejere, aktionærerne.

I 2021 havde Klampenborg Galopbane A/S et overskud på 1.25 millioner kroner og efter forlydender er overskuddet over dobbelt så stort i 2022.

Klampenborg har vist vejen, men tør travsporten følge den?

På Biddet 09.12.22 – mister 11% i tilskud

At miste 11% i sit årlige tilskud er noget der kan mærkes, men det er hvad italiensk trav og galopsport kan se frem til i 2023. Dagens rundtur i travsportens verden, hvor vi også fortæller om en ny hest ved Flemming Jensen,

Akkurat som i Danmark er italiensk hestesport afhængig af tilskud fra det offentlige, og den nye regering der tiltrådte i oktober, har nyligt meddelt, at hestevæddeløbssporten får 11% mindre i 2023 end i indeværende år.

Tilskuddet går fra 46.5 mio. Euro og ned til 41.3 mio. Euro.

Italiensk hestevæddeløbssport har i mange år været inde i en negativ udvikling – rent finansielt, mens det går forrygende på det sportslige område, og som vi forleden kunne fortælle er antallet af følfødsler i italiensk travsport på vej op.

Udbetaling af væddeløbspræmierne har i mange år været et stort problem – der kunne gå over et år før hesteejere, trænere og opdrættere fik udbetalinger.

Pt. mangler nogle trænere og hesteejere fortsat udbetaling af præmier vundet i marts.

Den nye regering har dog lovet at man vil forsøge at lave udbetalinger af præmier 60 dage efter et løb.

Fra Sverige til Italien

Men italienske hesteejere fortsætte med at investere.

Senest har Scuderia Santese – det er ejeren af bl.a. Cokstile og Usain Töll købt den svenske 4-åring Cabasse (Readly Express).

Dens bedste præstation er en fjerdeplads i Sprintermästaren i 1.10.2a/1609 m. Cabasse, der var trænet af medejeren Maria Törnqvist, har startet 20 gange, vundet 2 sejre, 7 anden og 2 tredjepladser og tjent 540.300 SEK.

Fra USA til Finland

På Harrisburg-auktionen solgtes den 3-årige Ken’s Walner (Walner – Ready to Ignite) med rekord 1.09.3 – 124.665 dollars for 85.000 dollars.

Nu er det klart at den blev købt til Finland og er nu på vej dertil.

Ready Cash-dominans

Det er nærmest uhyggeligt i hvor høj grad Ready Cash sætter sit præg på fransk traveravl.

I torsdagens løb for 2-åringer på Vincennes var der godt nok ingen Ready Cash-afkom til start, men seks af de ti startende var efter Ready Cash-sønner!

De besatte de fire første pladser samt sjette og syvendepladsen.

Blot et afkom efter Boccador de Simm kilede sig ind mellem Ready Cash-børnebørnene.

Krack Time Atout v. Face Time Bourbon sejrede for Eric Raffin I 1.14.5/2175 m volte.

2. Ksar v. Follow Me – 1.14.6

3. Keep Going v. Follow Me – 1.14.7

4. Kaiser des Granges v. Captain Sparrow – 1.14.7

5. Kihil de Bussy v. Boccador de Simm – 1.14.9

6. Kondor v. – Fabulous Wood – 1.14.9

7. Kendo Jiel v. Face Time Bourbon – 1.14.9

Fra Morten Friis til Flemming Jensen

Anpartshesten Hancock Black (Bird Parker), der hidtil har været i træning hos Morten Friis, er nu skiftet til Flemming Jensen.

Hancock Black har startet fire gange og har en andenplads, tjent 5.000 kroner og sat rekord 1.18.6.

Til gengæld er svenske Our Pleasure, som Flemming Jensen startede to gange, gået tilbage til Sverige, hvor den nu trænes af Sofie Ericsson på Halmstad.

På Biddet – 04.12.22

Debatten fortsætter på Facebook omkring tildelingen af driftstilskud til Charlottenlund Travbane, men der er også angreb på den gamle bane andre fronter!

Hvor meget får Det Danske Travselskab/Charlottenlund Travbane (Lunden)i driftstilskud for 2023?

Det er sådan set ingen der rigtig ved endnu udover ledelsen i Dansk Hestevæddeløb.

Hvad vi derimod nu kan afsløre er, at der torsdag formiddag er et møde mellem Dansk Hestevæddeløb og Lunden, hvor det må forventes at alt blive klart.

Bliver Lunden beskåret med over 2 millioner kroner – som det har været fremme på et møde mellem banelederne for nogle uger siden – så er det et alvorligt skud for boven, som den gamle bane får, og det kan ikke undgå at skabe nogle gevaldige økonomiske problemer.

I forvejen kører forretningen Lunden jo ikke supergodt!

For 2023 indfører Dansk Hestevæddeløb et nyt modul for tildeling af midler til de enkelte baner.

Der vil blive tale om et grundbeløb, der dækker de faste omkostninger som renter og afdrag, ejendomsskatter, forsikringer etc., og derudover vil der være nogle områder, hvor Dansk Hestevæddeløb – vel i samarbejde med de enkelte baner – har opsat nogle krav til antal tilskuere, til en baneheste a la Team Lunden-hesten, til børne- og ungdomsarbejdet, der ikke mindst er vigtigt for at sørge for fornyelsen i trav- og galopsporten, men også for den fortsatte politiske opmærksomhed for kulturarven, dansk trav- og galopsport.

Et målepunkt vil også være omkring hesteejerne og netværksgrupper, sponsorater etc.

Opnås de kriterier for de enkelte målepunkter, der er opstillet udløses et beløb.

Den model kender vi øvrigt fra år tilbage hvor det var Hestesportens FinanssieringsFond, der havde opstillet en række målepunkter for banerne.

Det er ikke blot Lundens høje tilskud i forhold til landets andre baner, som er under beskydning.

Derbyauktionen vil man gerne have flyttet til Nordjylland, og hvorfor skal alle de store klassiske løb køres på Lunden?

Jeg hører f.eks., at Aalborg meget gerne vil overtage afviklingen af Dansk Trav Kriterium!

Antallet af heste i såvel professionel træning som i træning hos amatører, der er tilknyttet Lunden er på et lavpunkt, og det er i dag komplet umuligt for landets hovedstadsbane at gennemføre en løbsdag uden gæster fra landets øvrige baner.

Se bare denne søndags program – og det bliver kun mere udtalt i de kommende uger!

Lunden er hestemæssigt og økonomisk trængt i knæ.

Der var løsning – det er der næppe mere!

På Biddet – 03.12.22

Efter Lundens medlemsmøde er debatten for alvor startet på Facebook og det er både om det budget og planer for fremtiden, der blev fremlagt samt ikke mindst forslaget om at forlænge projektet ned Team Lunden-hesten, Ghita Nørby et år. Det  kan du læse i dagens udgave af På Biddet.

Umiddelbart ser det meget tilforladeligt ud, når den nye bestyrelse på Lunden kommer med et driftsbudget for 2023, der ender med et overskud på 1.1 millioner kroner.

Sådan så budgettet også ud for 2022!

Men af det foreløbige driftsbudget for 2022, der blev vist på medlemsmødet, var overskuddet blot 50.000 kroner.

Det forventer man altså at forbedre i 2023 med over en million!

Det må blive en meget svær opgave, når indtægter fra banespil fremover vil være et rundt nul.

Man kan hente nogle x 300 kroner for en tegne nye spillere til Derby25, men det er vel trods alt begrænset hvor meget det efterhånden kan blive til.

Desuden er der det med driftstilskuddet fra Dansk Hestevæddeløb, hvor det på mødet var fremme, at Lunden kunne forvente at blive beskåret ret drastisk – op til 2.4 millioner kroner.

-Det beløb er til forhandling, sagde næstformanden Morten Vendelø – men det er hans opfattelse, og den er måske ikke korrekt!

Netop beskæring af Lundens driftstilskud er noget, der har rumsteret i kulisserne i et stykke tid.

Landets øvrige baner mener ikke, at det er rimeligt, at Lunden skal have tilskud til at drive træningscentret på Skovbo.

Og det er nok en af grundene til, at der nu kommer en nedsættelse af driftstilskuddet.

På en måde er det faktisk uretfærdigt, for det var daværende Hestesportens FinansieringsFond, der for 14-15-år siden besluttede at al træning skulle ophøre på Charlottenlund Travbane og i stedet skulle Skovbo Trav fungerer som træningscenter.

Det ville nok være rimeligt, at Dansk Hestevæddeløb, der administrerer beløbene fra fælleskassen hos Dansk Trav og Galop Union, lavede en overgangsordning, hvor man beskar Lunden for driftstilskud over nogle år – i stedet for at lægge op til, at det skal gøres i et hug!

Noget andet i budgettet, som jeg er faldet over, er de forventede sponsorindtægter, der brutto er sat til 2.3 millioner kroner og som i de senere år har ligget på 1.6 – 1.8 millioner kroner.

Jeg ville bedre kunne forstå den optimistiske tilgang, hvis man på onsdagens møde var kommet og sagt – nu har vi tegnet helt nye sponsorkontrakter med firmaer, der ikke tidligere har været sponsorer på Lunden!

Men sådan var det ikke.

Derbysponsoren er den samme – og fint for det, og desuden har man fået aftaler om at sælge bedækninger til 25 avlshingste – det er der heller ikke meget nyt i.

Det er altså de hidtidige sponsorer vi blev præsenteret for i onsdags.

Dem, der er svære at få fat i, – nye sponsorer – venter forhåbentlig i kulissen, hvis målet med 2.3 millioner skal nås, men jeg tvivler.

Så er der team Lunden-projektet med Ghita Nørby.

Selv om hesten ikke har vist de store takter, så har det været en rigtig god markedsføringsting – ikke mindst fordi skuespillerinden Ghita Nørby villigt har stillet op, når Ghita Nørby har startet og i øvrigt også uden for travsportskredse og i andre sammenhænge – f.eks. i et podcast med Anders Breinholt og Anders Lund Madsen – og har omtalt travsporten og hesten Ghita Nørby begejstret.

Men det ændrer ikke på det faktum, at projektet har været opbygget således, at det skulle slutte ved udgangen af 2022.

Hesten skal sælges på auktion – halvdelen af salgsprisen skal opdrætterne Frank og Preben Sørensen have – de har nemlig stillet hesten til disposition.

Hvad der desuden er tilovers i puljen skal fordeles i portioner a 1.000 kroner til anpartshaverne.

Nu foreslår Lunden, at man fortsætter et år yderligere og udvider anpartskredsen med nytegning således det finansielle grundlag for den videre drift sikres.

Det ligner til forveksling en udvidelse af en aktiekapital i et firma, hvor din aktie så bliver mindre værd!

Nej – selvfølgelig skal det oprindelige koncept følges – og så kan det måske være, at hesten sælges til en person eller personkreds, der vil føre anpartsstalden videre

Det må være den rigtige måde at gøre det på.

På Biddet 02.12.22

Egentlig var det min mening at introducere en daglig udgave af På Biddet med egen betragtninger og nyheder, der måske ikke kan bære en egen historie allerede torsdag, men på grund af mine mailproblemer – så sker det først fra i dag! Så velkommen til løst og fast!

Tidligere På Biddet-artikler har altid været læst meget og det er mit indtryk af mere personlige artikler også har større interesse.

Samtidig kan jeg i disse artikler få samlet op på mindre ting, der måske er nice to know, men som egentlig ikke kunne bære en selvstændig artikel.

Nu er der mindre end to måneder til at vinterens storløb, Prix d’Amerique skal køres på Vincennes – og den hest, der er favorit hos bookmakerne til sejren, Calgary Games har endnu ikke starte i år – og er i skrivende stund heller ikke startberettiget, for den skal have tjent 13.000 Euro siden den 1. januar 2022.

Calgary Games, der hos Unibet er favorit til odds 2,65, var i prøveløb for en måned siden, hvor den på imponerende vist noteredes for 1.11.7/2140 m volte – alene.

Men hvorfor har den ikke startet endnu?

På Lundens medlemsmøde i onsdags kom det frem, at banens bestyrelse gerne ville afskaffe baneprogrammet.

Det kan jeg godt forstå – det er en ekstra omkostning, der tilmed er blevet unødvendig nu da banerne ikke længere har en direkte indtægt af det spil, der foregår på løbene.

Det er udelukkende en opgave for spilleselskaberne at servicere kunder/spillere, og det gør såvel DanToto med sit Til Start og Derby25 med Derby25-programmet.

Tilsammen vil danske væddeløbsbaner kunne spare en million årligt ved at droppe baneprogrammet – og de penge kunne lune på præmiebudgettet!

Mens vi herhjemme mangler startheste – det gør de i øvrigt også i både Sverige og Norge – så har de så mange i Frankrig, at man eksportere heste og til lande, som man selv har gjort meget for at promovere travsporten i.

På Malta er der efterhånden godt med franske heste – der er løbsserier udelukkende forbeholdt franske heste og alene i november blev der eksporteret 14 franske heste til Malta.

Serbien aftog fem, Spanien (Mallorca) seks og blandt øvrige aftagerlande var bl.a. Bulgarien med en enkelt.

Irland er også et af de lande, som fransk travsport har understøttet og når der på søndag er løb på Port Marnock-banen er 20 ud af 35 startmeldte heste franskfødte!

Jeg så i den seneste tyske traverkalender – sådan én udkommer ugentligt på nettet – at der var registreret 16 føl fra i år – de fleste fra opdrætteren Patrick Maleizke og det var ikke afkom efter hvem som helst.

Muscle Hill, Walner, Greenshoe, Tactical Landing, Cantab Hall og International Moni – bare for at nævne nogle af de hingste, afkommene var efter.

Min kamp for at få domænet @casa35.com til at fungere var en god lærestreg til mig om ikke at negligere en meddelelse fra en internetudbyder!

Tilbage i juni måned – viste det sig – havde jeg fået en meddelelse om, at jeg skulle sørge for at få skiftet navneservere på domænet @casa35.com – og det havde jeg så ikke lige taget ad notam!

Og tirsdag eftermiddag var det pludselig slut med at modtage mails

Efter mere end 60 mails frem og tilbage med internetforetagende i Tyskland og Danmark så lykkedes det – så kabo at casa35.com – virker igen!

Fremtiden for Derbyauktionen

Kan Breeders Club også løfte opgaven i 2023 med at afholde Derbyauktionen – eller skal de to danske åringsauktioner, Derbyauktionen og Aalborgauktionen slås sammen?

Det er et kæmpestort arbejde at arrangere en hesteauktion i Danmark – og især med en lille organisation bag sig.

Selv om det officielt var Breeders Club, der stod som arrangør af Derbyauktionen, så er det ingen hemmelighed, at ægteparret Jeanette og Jens Glud Hansen trak det store (og frivillige) læs i forbindelse med auktionen.

Og har de lyst, tid – og overskud til at gøre det igen?

Og ville det måske være en bedre idé at slå de to auktioner sammen og holde en stor auktion for alle danske åringer?

Den idé har en gruppe af nordjyske opdrættere tidligere lanceret, og selv om den ikke har haft meget liv i debatten, så kan det være en mulighed.

I oplægget til en sådan stor dansk åringsauktion er der lagt vægt på, at auktionen IKKE skal holdes i forbindelse med en løbsdag.

Trænere og hesteejere skal have god tid til at gennemgå de åringer, de måtte være interesserede i – uden at skulle have eventuelle dårlige resultater på Hoppe Derbydagen i baghovedet – eller spændingen før løbene på Derbydagen siddende i kroppen.

En sådan auktion på en hverdag uden løb har man haft i mange år inden for dansk galopsport, og det har virket upåklageligt.

Det har heller ikke afholdt hverken svenske eller norske trænere og hesteejere fra at komme til auktionen.

Det kan selvfølgelig føles mærkeligt at forsøge at starte en debat om fremtiden for Derbyauktionen efter den succes som årets auktion jo var.

Men da Jeanette og Jens Glud Hansen giver udtryk for, at de ikke kan eller vil lægge det nødvendige arbejde i en ny auktion i 2023, så melder spørgsmålet sig automatisk.

Er der en fremtid for Derbyauktionen?

Opdrætterforeningen har tilkendegivet, at de føler, at foreningen har en opgave i sørge for at danske opdrættere har en auktionsplatform til afsætning af deres opdræt, og er derfor garant for, at der fortsat vil være en eller flere åringsauktioner i Danmark.

Endelig er der jo også den mulighed, at foreningen Breeders Club fortsat vil stå som arrangør for Derbyauktionen.

Og skal Derbyauktionen så igen holdes på Lunden – flytte tilbage til York – eller et helt tredje sted – f.eks. Vilhelmsborg ved Aarhus?