• Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • From Above US 2022
  • Derby25
  • Michaelturn 600x110px
  • Enssnapshot 600x110px

COOP og travsporten

Hvad er det lige dagligvaregiganten COOP har tilfælles med dansk travsport? – Faktisk ikke så lidt.

Det går ikke så godt for COOP, der i den forløbne uge har tiltrukket sig stor opmærksomhed med meddelelsen om at man vil lukke butikskæden Irma ned.

Irma har givet underskud og det har en række af Coop-koncernens øvrige dagligvarebutikker i øvrigt også gjort.

Jeg faldt over en artikel i Berlingske Tidende med Lars Fournais – formand for AGF og medlem af en række bestyrelser – tidligere direktør hos bl.a. Brd. Dahl og Grundfoss.

Lars Fournais har en klar holdning til Coops situation:

»Coop har 1,9 millioner medlemmer, som i princippet ikke har nogen økonomiske interesser i koncernen. Derfor er der ingen ejerkrav til bestyrelsen om at drive en virksomhed, der også giver et afkast til nogle aktionærer. Det er et kæmpe problem,« siger Lars Fournais og tilføjer:

……

»Det er folkeskolelærere, sygeplejersker, pensionister og husmødre, der sidder i de lokale bestyrelser,« lyder det fra Lars Fournais.

Og de har én ting til fælles: ingen forstand på at drive en virksomhed.

»Jeg kommer fra en forretningsverden, hvor det er afgørende nødvendigt at have ejere, som også ønsker at drive en virksomhed, der giver overskud. Og det er der ingen krav til fra baglandet her,« fastslår han.

Hvis vi nu tilretter artiklen lidt – erstatter Coop med Dansk Travsport og retter medlemstallet ned – så får vi en ganske rammende beskrivelse af, hvordan Dansk Travsport drives.

Og hvorfor det er gået, og hvorfor det går, som det gør.

Der var engang, hvor en væddeløbsbane nogenlunde kunne hvile i sig selv.

Banen levede af sine løbsdage  – en provinsbane ville have op mod 52 løbsdage om året – Lunden havde alene i storhedstiden cirka 100 løbsdage på et år  – og så i et eller andet omfang havde man indtægter fra nogle sponsorer.

Der kommer ikke længere penge fra en totalisatoromsætning på en løbsdag – en indtægt der i mange år var grundlaget for banernes drift.

Nu får man et præmie- og driftstilskud og skal derudover selv tjene så enderne kan nå sammen.

Væddeløbsbanerne skal i dag tænke ud af boksen og skaffe sig indtægter på udleje af bygninger og arealer – og helst hver dag – året rundt.

Og sponsorater.

Kravet til den daglige ledelse og banernes bestyrelser er vokset, og det er ikke længere nok at holde nogle bestyrelsesmøder hen over året.

Tiden er til en større professionalisme i bestyrelserne i Dansk Travsport – akkurat som den er det i COOP.

Faktisk har Klampenborg Galopbane vist, at en professionel bestyrelse på en væddeløbsbane er i stand til at sikre et afkast til sine ejere, aktionærerne.

I 2021 havde Klampenborg Galopbane A/S et overskud på 1.25 millioner kroner og efter forlydender er overskuddet over dobbelt så stort i 2022.

Klampenborg har vist vejen, men tør travsporten følge den?

På Biddet 09.12.22 – mister 11% i tilskud

At miste 11% i sit årlige tilskud er noget der kan mærkes, men det er hvad italiensk trav og galopsport kan se frem til i 2023. Dagens rundtur i travsportens verden, hvor vi også fortæller om en ny hest ved Flemming Jensen,

Akkurat som i Danmark er italiensk hestesport afhængig af tilskud fra det offentlige, og den nye regering der tiltrådte i oktober, har nyligt meddelt, at hestevæddeløbssporten får 11% mindre i 2023 end i indeværende år.

Tilskuddet går fra 46.5 mio. Euro og ned til 41.3 mio. Euro.

Italiensk hestevæddeløbssport har i mange år været inde i en negativ udvikling – rent finansielt, mens det går forrygende på det sportslige område, og som vi forleden kunne fortælle er antallet af følfødsler i italiensk travsport på vej op.

Udbetaling af væddeløbspræmierne har i mange år været et stort problem – der kunne gå over et år før hesteejere, trænere og opdrættere fik udbetalinger.

Pt. mangler nogle trænere og hesteejere fortsat udbetaling af præmier vundet i marts.

Den nye regering har dog lovet at man vil forsøge at lave udbetalinger af præmier 60 dage efter et løb.

Fra Sverige til Italien

Men italienske hesteejere fortsætte med at investere.

Senest har Scuderia Santese – det er ejeren af bl.a. Cokstile og Usain Töll købt den svenske 4-åring Cabasse (Readly Express).

Dens bedste præstation er en fjerdeplads i Sprintermästaren i 1.10.2a/1609 m. Cabasse, der var trænet af medejeren Maria Törnqvist, har startet 20 gange, vundet 2 sejre, 7 anden og 2 tredjepladser og tjent 540.300 SEK.

Fra USA til Finland

På Harrisburg-auktionen solgtes den 3-årige Ken’s Walner (Walner – Ready to Ignite) med rekord 1.09.3 – 124.665 dollars for 85.000 dollars.

Nu er det klart at den blev købt til Finland og er nu på vej dertil.

Ready Cash-dominans

Det er nærmest uhyggeligt i hvor høj grad Ready Cash sætter sit præg på fransk traveravl.

I torsdagens løb for 2-åringer på Vincennes var der godt nok ingen Ready Cash-afkom til start, men seks af de ti startende var efter Ready Cash-sønner!

De besatte de fire første pladser samt sjette og syvendepladsen.

Blot et afkom efter Boccador de Simm kilede sig ind mellem Ready Cash-børnebørnene.

Krack Time Atout v. Face Time Bourbon sejrede for Eric Raffin I 1.14.5/2175 m volte.

2. Ksar v. Follow Me – 1.14.6

3. Keep Going v. Follow Me – 1.14.7

4. Kaiser des Granges v. Captain Sparrow – 1.14.7

5. Kihil de Bussy v. Boccador de Simm – 1.14.9

6. Kondor v. – Fabulous Wood – 1.14.9

7. Kendo Jiel v. Face Time Bourbon – 1.14.9

Fra Morten Friis til Flemming Jensen

Anpartshesten Hancock Black (Bird Parker), der hidtil har været i træning hos Morten Friis, er nu skiftet til Flemming Jensen.

Hancock Black har startet fire gange og har en andenplads, tjent 5.000 kroner og sat rekord 1.18.6.

Til gengæld er svenske Our Pleasure, som Flemming Jensen startede to gange, gået tilbage til Sverige, hvor den nu trænes af Sofie Ericsson på Halmstad.

På Biddet – 04.12.22

Debatten fortsætter på Facebook omkring tildelingen af driftstilskud til Charlottenlund Travbane, men der er også angreb på den gamle bane andre fronter!

Hvor meget får Det Danske Travselskab/Charlottenlund Travbane (Lunden)i driftstilskud for 2023?

Det er sådan set ingen der rigtig ved endnu udover ledelsen i Dansk Hestevæddeløb.

Hvad vi derimod nu kan afsløre er, at der torsdag formiddag er et møde mellem Dansk Hestevæddeløb og Lunden, hvor det må forventes at alt blive klart.

Bliver Lunden beskåret med over 2 millioner kroner – som det har været fremme på et møde mellem banelederne for nogle uger siden – så er det et alvorligt skud for boven, som den gamle bane får, og det kan ikke undgå at skabe nogle gevaldige økonomiske problemer.

I forvejen kører forretningen Lunden jo ikke supergodt!

For 2023 indfører Dansk Hestevæddeløb et nyt modul for tildeling af midler til de enkelte baner.

Der vil blive tale om et grundbeløb, der dækker de faste omkostninger som renter og afdrag, ejendomsskatter, forsikringer etc., og derudover vil der være nogle områder, hvor Dansk Hestevæddeløb – vel i samarbejde med de enkelte baner – har opsat nogle krav til antal tilskuere, til en baneheste a la Team Lunden-hesten, til børne- og ungdomsarbejdet, der ikke mindst er vigtigt for at sørge for fornyelsen i trav- og galopsporten, men også for den fortsatte politiske opmærksomhed for kulturarven, dansk trav- og galopsport.

Et målepunkt vil også være omkring hesteejerne og netværksgrupper, sponsorater etc.

Opnås de kriterier for de enkelte målepunkter, der er opstillet udløses et beløb.

Den model kender vi øvrigt fra år tilbage hvor det var Hestesportens FinanssieringsFond, der havde opstillet en række målepunkter for banerne.

Det er ikke blot Lundens høje tilskud i forhold til landets andre baner, som er under beskydning.

Derbyauktionen vil man gerne have flyttet til Nordjylland, og hvorfor skal alle de store klassiske løb køres på Lunden?

Jeg hører f.eks., at Aalborg meget gerne vil overtage afviklingen af Dansk Trav Kriterium!

Antallet af heste i såvel professionel træning som i træning hos amatører, der er tilknyttet Lunden er på et lavpunkt, og det er i dag komplet umuligt for landets hovedstadsbane at gennemføre en løbsdag uden gæster fra landets øvrige baner.

Se bare denne søndags program – og det bliver kun mere udtalt i de kommende uger!

Lunden er hestemæssigt og økonomisk trængt i knæ.

Der var løsning – det er der næppe mere!

På Biddet – 03.12.22

Efter Lundens medlemsmøde er debatten for alvor startet på Facebook og det er både om det budget og planer for fremtiden, der blev fremlagt samt ikke mindst forslaget om at forlænge projektet ned Team Lunden-hesten, Ghita Nørby et år. Det  kan du læse i dagens udgave af På Biddet.

Umiddelbart ser det meget tilforladeligt ud, når den nye bestyrelse på Lunden kommer med et driftsbudget for 2023, der ender med et overskud på 1.1 millioner kroner.

Sådan så budgettet også ud for 2022!

Men af det foreløbige driftsbudget for 2022, der blev vist på medlemsmødet, var overskuddet blot 50.000 kroner.

Det forventer man altså at forbedre i 2023 med over en million!

Det må blive en meget svær opgave, når indtægter fra banespil fremover vil være et rundt nul.

Man kan hente nogle x 300 kroner for en tegne nye spillere til Derby25, men det er vel trods alt begrænset hvor meget det efterhånden kan blive til.

Desuden er der det med driftstilskuddet fra Dansk Hestevæddeløb, hvor det på mødet var fremme, at Lunden kunne forvente at blive beskåret ret drastisk – op til 2.4 millioner kroner.

-Det beløb er til forhandling, sagde næstformanden Morten Vendelø – men det er hans opfattelse, og den er måske ikke korrekt!

Netop beskæring af Lundens driftstilskud er noget, der har rumsteret i kulisserne i et stykke tid.

Landets øvrige baner mener ikke, at det er rimeligt, at Lunden skal have tilskud til at drive træningscentret på Skovbo.

Og det er nok en af grundene til, at der nu kommer en nedsættelse af driftstilskuddet.

På en måde er det faktisk uretfærdigt, for det var daværende Hestesportens FinansieringsFond, der for 14-15-år siden besluttede at al træning skulle ophøre på Charlottenlund Travbane og i stedet skulle Skovbo Trav fungerer som træningscenter.

Det ville nok være rimeligt, at Dansk Hestevæddeløb, der administrerer beløbene fra fælleskassen hos Dansk Trav og Galop Union, lavede en overgangsordning, hvor man beskar Lunden for driftstilskud over nogle år – i stedet for at lægge op til, at det skal gøres i et hug!

Noget andet i budgettet, som jeg er faldet over, er de forventede sponsorindtægter, der brutto er sat til 2.3 millioner kroner og som i de senere år har ligget på 1.6 – 1.8 millioner kroner.

Jeg ville bedre kunne forstå den optimistiske tilgang, hvis man på onsdagens møde var kommet og sagt – nu har vi tegnet helt nye sponsorkontrakter med firmaer, der ikke tidligere har været sponsorer på Lunden!

Men sådan var det ikke.

Derbysponsoren er den samme – og fint for det, og desuden har man fået aftaler om at sælge bedækninger til 25 avlshingste – det er der heller ikke meget nyt i.

Det er altså de hidtidige sponsorer vi blev præsenteret for i onsdags.

Dem, der er svære at få fat i, – nye sponsorer – venter forhåbentlig i kulissen, hvis målet med 2.3 millioner skal nås, men jeg tvivler.

Så er der team Lunden-projektet med Ghita Nørby.

Selv om hesten ikke har vist de store takter, så har det været en rigtig god markedsføringsting – ikke mindst fordi skuespillerinden Ghita Nørby villigt har stillet op, når Ghita Nørby har startet og i øvrigt også uden for travsportskredse og i andre sammenhænge – f.eks. i et podcast med Anders Breinholt og Anders Lund Madsen – og har omtalt travsporten og hesten Ghita Nørby begejstret.

Men det ændrer ikke på det faktum, at projektet har været opbygget således, at det skulle slutte ved udgangen af 2022.

Hesten skal sælges på auktion – halvdelen af salgsprisen skal opdrætterne Frank og Preben Sørensen have – de har nemlig stillet hesten til disposition.

Hvad der desuden er tilovers i puljen skal fordeles i portioner a 1.000 kroner til anpartshaverne.

Nu foreslår Lunden, at man fortsætter et år yderligere og udvider anpartskredsen med nytegning således det finansielle grundlag for den videre drift sikres.

Det ligner til forveksling en udvidelse af en aktiekapital i et firma, hvor din aktie så bliver mindre værd!

Nej – selvfølgelig skal det oprindelige koncept følges – og så kan det måske være, at hesten sælges til en person eller personkreds, der vil føre anpartsstalden videre

Det må være den rigtige måde at gøre det på.

På Biddet 02.12.22

Egentlig var det min mening at introducere en daglig udgave af På Biddet med egen betragtninger og nyheder, der måske ikke kan bære en egen historie allerede torsdag, men på grund af mine mailproblemer – så sker det først fra i dag! Så velkommen til løst og fast!

Tidligere På Biddet-artikler har altid været læst meget og det er mit indtryk af mere personlige artikler også har større interesse.

Samtidig kan jeg i disse artikler få samlet op på mindre ting, der måske er nice to know, men som egentlig ikke kunne bære en selvstændig artikel.

Nu er der mindre end to måneder til at vinterens storløb, Prix d’Amerique skal køres på Vincennes – og den hest, der er favorit hos bookmakerne til sejren, Calgary Games har endnu ikke starte i år – og er i skrivende stund heller ikke startberettiget, for den skal have tjent 13.000 Euro siden den 1. januar 2022.

Calgary Games, der hos Unibet er favorit til odds 2,65, var i prøveløb for en måned siden, hvor den på imponerende vist noteredes for 1.11.7/2140 m volte – alene.

Men hvorfor har den ikke startet endnu?

På Lundens medlemsmøde i onsdags kom det frem, at banens bestyrelse gerne ville afskaffe baneprogrammet.

Det kan jeg godt forstå – det er en ekstra omkostning, der tilmed er blevet unødvendig nu da banerne ikke længere har en direkte indtægt af det spil, der foregår på løbene.

Det er udelukkende en opgave for spilleselskaberne at servicere kunder/spillere, og det gør såvel DanToto med sit Til Start og Derby25 med Derby25-programmet.

Tilsammen vil danske væddeløbsbaner kunne spare en million årligt ved at droppe baneprogrammet – og de penge kunne lune på præmiebudgettet!

Mens vi herhjemme mangler startheste – det gør de i øvrigt også i både Sverige og Norge – så har de så mange i Frankrig, at man eksportere heste og til lande, som man selv har gjort meget for at promovere travsporten i.

På Malta er der efterhånden godt med franske heste – der er løbsserier udelukkende forbeholdt franske heste og alene i november blev der eksporteret 14 franske heste til Malta.

Serbien aftog fem, Spanien (Mallorca) seks og blandt øvrige aftagerlande var bl.a. Bulgarien med en enkelt.

Irland er også et af de lande, som fransk travsport har understøttet og når der på søndag er løb på Port Marnock-banen er 20 ud af 35 startmeldte heste franskfødte!

Jeg så i den seneste tyske traverkalender – sådan én udkommer ugentligt på nettet – at der var registreret 16 føl fra i år – de fleste fra opdrætteren Patrick Maleizke og det var ikke afkom efter hvem som helst.

Muscle Hill, Walner, Greenshoe, Tactical Landing, Cantab Hall og International Moni – bare for at nævne nogle af de hingste, afkommene var efter.

Min kamp for at få domænet @casa35.com til at fungere var en god lærestreg til mig om ikke at negligere en meddelelse fra en internetudbyder!

Tilbage i juni måned – viste det sig – havde jeg fået en meddelelse om, at jeg skulle sørge for at få skiftet navneservere på domænet @casa35.com – og det havde jeg så ikke lige taget ad notam!

Og tirsdag eftermiddag var det pludselig slut med at modtage mails

Efter mere end 60 mails frem og tilbage med internetforetagende i Tyskland og Danmark så lykkedes det – så kabo at casa35.com – virker igen!

Fremtiden for Derbyauktionen

Kan Breeders Club også løfte opgaven i 2023 med at afholde Derbyauktionen – eller skal de to danske åringsauktioner, Derbyauktionen og Aalborgauktionen slås sammen?

Det er et kæmpestort arbejde at arrangere en hesteauktion i Danmark – og især med en lille organisation bag sig.

Selv om det officielt var Breeders Club, der stod som arrangør af Derbyauktionen, så er det ingen hemmelighed, at ægteparret Jeanette og Jens Glud Hansen trak det store (og frivillige) læs i forbindelse med auktionen.

Og har de lyst, tid – og overskud til at gøre det igen?

Og ville det måske være en bedre idé at slå de to auktioner sammen og holde en stor auktion for alle danske åringer?

Den idé har en gruppe af nordjyske opdrættere tidligere lanceret, og selv om den ikke har haft meget liv i debatten, så kan det være en mulighed.

I oplægget til en sådan stor dansk åringsauktion er der lagt vægt på, at auktionen IKKE skal holdes i forbindelse med en løbsdag.

Trænere og hesteejere skal have god tid til at gennemgå de åringer, de måtte være interesserede i – uden at skulle have eventuelle dårlige resultater på Hoppe Derbydagen i baghovedet – eller spændingen før løbene på Derbydagen siddende i kroppen.

En sådan auktion på en hverdag uden løb har man haft i mange år inden for dansk galopsport, og det har virket upåklageligt.

Det har heller ikke afholdt hverken svenske eller norske trænere og hesteejere fra at komme til auktionen.

Det kan selvfølgelig føles mærkeligt at forsøge at starte en debat om fremtiden for Derbyauktionen efter den succes som årets auktion jo var.

Men da Jeanette og Jens Glud Hansen giver udtryk for, at de ikke kan eller vil lægge det nødvendige arbejde i en ny auktion i 2023, så melder spørgsmålet sig automatisk.

Er der en fremtid for Derbyauktionen?

Opdrætterforeningen har tilkendegivet, at de føler, at foreningen har en opgave i sørge for at danske opdrættere har en auktionsplatform til afsætning af deres opdræt, og er derfor garant for, at der fortsat vil være en eller flere åringsauktioner i Danmark.

Endelig er der jo også den mulighed, at foreningen Breeders Club fortsat vil stå som arrangør for Derbyauktionen.

Og skal Derbyauktionen så igen holdes på Lunden – flytte tilbage til York – eller et helt tredje sted – f.eks. Vilhelmsborg ved Aarhus?

Efter Derbyauktionen

Gennemsnitsprisen satte rekord i det nye format for Derbyauktionen, der for første gang blev arrangeret af Breeders Club, men var auktionsformen den rette?

Det er jo vanskeligt at imødegå noget, der har været en succes, men generelt er det jo sådan, at der altid kan være ting, der kan laves anderledes og til det bedre.

Det var første gang den unge forening, Breeders Club – den er ikke engang fyldt et år endnu -stod som arrangør af Derbyauktionen, der hidtil har været afviklet af Dansk Travsports Centralforbund.

Fra at være en auktion holdt lørdag aften på York Stutteri ved Hørsholm blev årets Derbyauktion holdt over to dage – fredag og lørdag – og i den store restauration på Charlottenlund Travbane.

En to dages auktion har tidligere været prøvet for omkring 25 år siden på Barthahus, og da var der stor forskel på priserne på de to dage – det blev ikke tilfældet nu.

Fredag var udelukkende en online-auktion – der kunne kun bydes på nettet – og der var intet Tv-signal fra auktionen.

Auktionen startede klokken 20.15 og derefter startede en auktion på næste hest uanset om auktionen på den foregående hest (eller flere) var færdig.

Det betød en rimelig hurtig auktion, men også lidt forvirrende for de, der ønskede at byde og følge auktionen.

Det optimale vil være at afvente hammerslaget på en auktion over en hest, før der tælles ned til et hammerslag på den næste.

Og så vil en streaming med auktionarius sikkert også være en rigtig god ide.

Lørdagens auktion var en nyskabelse – åringerne blev nemlig ikke præsenteret i en ring under auktionen.

De udbudte åringer kunne beses i staldene på Charlottenlund Travbane fredag og lørdag, og i lighed med fredagens auktionsheste, var der produceret video og fotos af alle auktionshestene.

Modsat fredagens online-auktion var lørdagens auktion udelukkende forbeholdt de, der havde købt – enten en spisebillet til 399 kroner eller en loungebillet til 150 kroner.

Det var ikke alle der fandt, at det var to gode ideer!

Det var samme var tilfældet med selve auktionsstedet i den store panorama restauration på Charlottenlund Travbane.

Akustikken var ikke optimal og flere bud blev ikke registreret af auktionarius, fordi afstanden mellem de spottere, der var, var større end hvis de havde stået rundt om en auktionsring.

Og netop det med den manglende auktionsring er også noget, som flere efterlyste.

Desuden – det at kunne have øjenkontakt til auktionarius, der lørdag aften stod på et podie på øverste etage i tribunerestauranten – det manglede der også.

Men igen – det er svært at kritisere noget, der beviseligt var en succes – rent salgsmæssigt.

Ikke blot blev der sat der sat rekorder for gennemsnitspriser, men desuden blev flere auktionsåringer solgt i weekenden, og det vurderes, at omkring 90% af de udbudte åringer nu har fået nye ejere!

Holder formatet Derbyauktionen 2022 også til næste år?

Det ser vi nærmere på i morgen!

Lunden: De første 100 dage

I dag er det 100 dage siden der kom ny bestyrelse i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane og træningscentret Skovbo Trav.

I den virkelige verden er det kutyme at give en ny leder, en ny bestyrelse, en ny regering osv. arbejdsro i 100 dage efter tiltrædelse.

Så har den/de mulighed for at sætte sig ind i tingene og få lavet en slagplan for fremtiden.

For tre uger siden havde jeg en længere snak med Travselskabets nye formand Henrik B. Johansen, men akkurat som han i et interview med Henrik Dyhrberg til podcasten Travsnak et par uger inden, havde han intet at fortælle.

En gang uld i mund.

Den gang hed det – ”Jeg har kun været formand i 14 dage.”

Da jeg i dag atter rettede henvendelse var svaret ”Jeg har kun været formand i 45 dage”.

At Henrik B. Johansen ikke har været formand i mere end 45 dage, ændrer dog ikke på det faktum, at han har siddet med i en ny bestyrelse for landets største travbane i 100 dage.

Det er ikke tilfredsstillende for hverken medlemmerne af Det Danske Travselskab eller den samlede danske travsport, at der ikke lægges en kurs for landets nationalarena.

Det er ikke nødvendigvis en stor forkromet femårs plan, der efterlyses, men initiativer til at sikre banens indtjening i nuet.

Altså en plan til at promovere de enkelte løbsdage. At skaffe sponsorer, sælge skilte etc.

Dansk Trav Derby er vist blevet solgt til en sponsor – men hvorfor ikke melde det ud?

Man har også hyret Klaus Koch som daglig leder af administrationen.

Men hvad er der ellers sket?

Det virker som om den nye bestyrelse har fundet ud af, at de har stukket hovedet ind i et hvepsebo, og derefter mere eller mindre har opgivet ævred.

Hvis det ikke er tilfældet – så kom dog frem og meld ud!

Man kan sige meget om Kai Holm, der en overgang var formand, men han havde da nogle ideer og ville forsøge noget.

Det er klart, at ikke alting kan lade sig gøre, men forsøger man ikke, opnår man ingen resultater.

100 dage er gået siden den ordinære generalforsamling – med hvad?

Hvor meget spilles der for på hestevæddeløb i Danmark?

Overskriften er et godt spørgsmål, der desværre ikke kan besvares – og det kan man så undre sig over.

Når der tales om spil på hestevæddeløb i Danmark er det to forskellige former, det gælder.

Spil til danske hestevæddeløb.

Spil til udenlandske hestevæddeløb.

Der findes intet licenseret spil i Danmark uden det overvåges af Spillemyndigheden, der er en offentlig instans.

Men skulle derfor tro, at det var muligt at få oplyst, hvad der hhv. blev spillet for på danske trav- og galopløb samt hvor meget der blev spillet for på udenlandske trav- og galopløb af danske spillere hos danske licenserede spiludbydere!

Det kan man bare ikke!!

En henvendelse til Spillemyndigheden om at få oplyst tallene om en samlet omsætning på hestespil i Danmark giver kun omsætningen på de danske løb – spillet hos danske udbydere – og ellers er svaret:

Det er ikke muligt at skaffe tal på spil på hestevæddeløb fra Danmark til udenlandske løb

Trav- og galopløb og spil hænger sammen.

Det er derfor det under ét kaldes hestevæddeløb.

Og til alle tider har størrelsen af det spil, der blev gjort på hestevæddeløb været et succes-parameter.

Jo større omsætning i totalisatoren – jo større succes for trav- og galopsporten.

Sådan har det været i mands minde – ikke blot i Danmark, men stort set overalt i verden, hvor der er løb med totalisator.

Og på den måde alt spil i Danmark er organiseret gennem licenser udstedt af Spillemyndigheden – og nøje overvåget at samme, er det mærkeligt at tallet for spil på udenlandske løb ikke kan opgives.

Men det kan det ikke på grund af konkurrencehensyn, har jeg hørt.

Mærkeligt, for Spillemyndigheden opgiver da tal på kasino spil (landbaserede kasinoer) – her er der 9 udbydere og bruttospilindtægten var i 2021 på 220 millioner kroner – det er så godt nok ikke en omsætning, men tal for hvor meget kasinoerne havde i bruttooverskud på spillet – altså hvad der var tilbage efter udbetaling af gevinster til spillerne.

Tilbage til hestene.

Spillemyndigheden opgiver, at der i 2021 var spillet for 128.3 millioner kroner på danske hestevæddeløb fra danske udbydere.

Det er 12,1 millioner bedre end året før, hvor landet var Corona-ramt og der blev afviklet 19 løbsdage færre end i 2021.

I 2019 var omsætningen på danske løb 132 millioner kroner på 237 løbsdage – det er den hidtil største omsætningen siden spil på heste blev liberaliseret den 1. januar 2018.

Det er lovbestemt, at hestevæddeløbssporten får 6% af det spil, der er på danske trav- og galop.  Det kaldes ”særligt bidrag”

Da liberaliseringen skete fra 1. januar 2018, var procentsatsen 8%, men blev nedsat til 6% efter ønske fra spiludbydere.

Til gengæld blev det indført, at hestevæddeløbssporten skulle kompenseres med 2.7 millioner årligt på grund af procentuelle nedsættelse.

I 2021 har Dansk Trav og Galop Union i sit regnskab angivet, at man på heste væddeløbssportens vegne har modtaget 10.396.491 kroner i ”særligt bidrag” incl. de 2.7 mio. kroner.

Men dansk trav -og galopsport, der vel har bidraget til interessen for at spille på heste, får intet – som i INTET – ud af den spilleomsætning, der sker på udenlandske trav- og galopløb.

Det finder jeg i hvert fald forkert.

På Biddet: Storløbene ligger for tæt

14 dage mellem hver af de tre skandinaviske storløb var engang passende – men sådan er det ikke i vore dage.

Bjerke-banens sportschef, Andre Ringelien har en svær opgave med at få heste til Oslo Grand Prix den 12. juni.

For flere trænere af potentielle startheste melder fra med henvisning til at Oslo Grand Prix ligger for tæt på Elitloppet.

Det gælder såvel Richard Westerink med Elitloppvinderen Etonnant og Paul Hagoort med Elitlopp-treeren Mister F Daag, men også Dion Tesselaar, der lørdag startede Officer Stephen i Sweden Cup, hvor den sluttede på en andenplads i finalen.

Foreløbig har André Ringelien tilsagn fra fem heste til Oslo Grand Prix – og det er Cicero TG, San Moteur, Seven Nation Army, Perfetto og Stoletheshow.

Af disse startede canadiske Perfetto i Elitloppet uden at kvalificere sig til finalen – ingen af de øvrige heste starte i Elitlopp-weekenden.

Udviklingen i nordisk travsport går imod færre starter pr hest på et år.

Tempoet i løbene er blevet meget højere end for bare 10 år siden.

Og det er farten, der giver skader.

Samtidig er der også ændret på Karenstider for behandling af hestene.

I mange år var der ingen problemer for tophestene at starte i Oslo Grand Prix, der lå 14 dage før Elitloppet og 8 dage efter Elitloppet i Copenhagen Cup – det blev så senere til 14 dage.

Ja, der var engang Copenhagen Cup lå efter Elitloppet – den anden søndag i juni måned.

Den dag ville nordmændene så hellere have, og da vi i Danmark er lillebroder i skandinavisk sammenhæng, måtte vi rette ind og tage nordmændenes ellers faste løbsdag 14 dage før Elitloppet.

Nu har jeg set, at der i Norge tales om at man gerne vil flytte tilbage til den oprindelige termin i maj måned – og hvis det kommer som et officielt ønske, så bliver det jo nok sådan.

Og så er Copenhagen Cup tilbage 14 dage efter Elitloppet i juni.

Men det løser bare ikke problemet med at 14 dage kan være for kort tid for tophestene til at skulle starte i de skandinaviske storløb.

Og i øvrigt havde Copenhagen Cup i år også fået konkurrence af Paralympiatravet, der er blevet flyttet frem på kalenderen til den første lørdag i maj.

Altså 8 dage før Copenhagen Cup.

For at optimere disse storløb skal der nok tænkes i nye datoer for placeringen hen over året.

Men det er ikke nemt – indrømmet!

I forbindelse med såvel Copenhagen Cup som Oslo Grand Prix er der V75-spil fra ATG, og en flytning til andre terminer for de to løbsdage, kan være vanskelig at finde, men vel næppe umulig, hvis viljen er til stede.

Og jeg er overbevist om, at set ud fra et sportsligt synspunkt er det nødvendigt at drøfte den fremtidige placering på sæsonplanen af såvel Copenhagen Cup, Elitloppet og Oslo Grand Prix.