• HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Michaelturn 600x110px
  • Wishingstone 600x110px
  • Enssnapshot 600x110px

Definitivt farvel til Okay Bee og alle de andre

Okay Bee var stjernen i årgang 2006, der nu falder for aldersgrænsen.

Af Kenn Erik Bech

Goddag til 2021 og dermed også et endeligt farvel til den supergode O-årgang, født 2006.

Farvel til først og fremmest navne som fantastiske heste som Okay Bee, O’Grady, Obi-Wan, Orali, Only The Lonely og Odyssee Eastwind, men også til mange andre gode navne.

Vagn Honum har det hele med i sin ”mindeartikel” i Årsrevyen 2020.

Okay Bee med Flemming Jensen vinder hurtigklasseløb i Aalborg. Foto Ole HIndby

Bent Ole Pedersens egen opdræt, Okay Bee 1.11.4 – 3.4. mio. kr. – har med syv tommer søm indskrevet sig ind i den danske travsportshistorie.

Okay Bee, der havde norske Tamin Sandy som fader, sejrede i alle klassiske løb; Dansk Trav Derby, Dansk Trav Kriterium og Dansk Opdrætningsløb og endda også i halvklassikeren Mesterskab for Danmark.

Fantastico!

Og hvad med O’Grady, der som 13-årig sidste år vandt Charlottenlund Open på 10,8a!

Gammel Dansk er godt!

Men tilbage til Okay Bee og dens afstamning.

Egentlig er Okay Bee’s afstamning lidt særpræget, hvis man skal sige det diplomatisk, den er nemlig ikke det store sus og ej fyldt med travstjerner.

Lad os se på afstamningen.

Okay Bee kan på moderlinjen føres tilbage til den danske hoppe Perle IV, født i 1930.

Perle IV var datter af den franske Quadrille og amerikanske Storm Sheet, så allerede på det tidspunkt, for 90 år siden, havde man åbenbart en tro på, at det var en god ide at krydse amerikanske og franske blodlinjer!

Perle IV fik datteren Hurry Dear ved den amerikanske Hoping, der var en acceptabel avlshingst herhjemme i slutningen af 30’erne og begyndelsen af 40’erne.

 Hurry Dear bliver mor til Ninon Ferdinand (v. Astute).

Ninon Ferdinand var født i 1948 og fik i første omgang navnet Ninon Dear, men det blev ændret til efternavnet Ferdinand, da Ferdinand Olsen fik fingre i den.

 Hun blev af avlskommissionen i 1952 benævnt som en lille ubetydelig hoppe, men dog af ret godt præg, desværre med anstrengte koder og lidt fransk ben stilling.

Dengang blev ikke kun avlshingste, men også avlshopper vurderet af en kåringskommission i Dansk Travsports Centralforbund.

Ninon Ferdinand kommer til Frederik Jensen, Lestrup, far til Jens Jensen.

 Hun bliver holdt til ligeledes den gode danske hingst, Cavalier, der vandt 30 sejre.

Det kommer der hoppen Brand Tower ud af.

Som opdrætter registreres nu selveste Jens Jensen, samt hans brødre samt deres mor.

Der er ikke meget gang i Gangpigen

Brand Tower kommer til Bornholm i 1959, og startede en smule her i 1960, men bliver ført til den fynskopdrættede årgangshest Isak, der bliver Bornholms første opstaldede avlshingst af sin art.

I 1961 kom Gangpigen, rekord 38,2, og i 1962 helsøsteren Hedy Skovlund.

Og som Mikkel Stub, Opdrætterforenings formand, husker det, og det kan denne skribent også skrive under på, så ”levede” denne Gangpigen virkelig op til sit navn i travløbene!

Det foregik stort set i rolig GANG, der var ikke meget fart og fut i Gangpigen.

Og helt det samme gjaldt også Gangpigens første opdræt fra 1965, Lillepigen (v.Ursus The Great), de var virkelig lang tid om at komme en omgang rundt på den bornholmske bane.

 Men ikke desto mindre så kom der Okay Bee ud af denne hoppelinje!

Selv om Brand Tower fik et afkom som Pipi Town, 26,5a og kr. 9.000, der i 1971 vinder af Bornholms 2-års mesterskab, så var de øvrige afkom efter hende som Laila The Great, rek 40,0, og Hedy Skovlund, så huskes de som de ringeste af ringe løbsheste, både denne skribent og Opdrætterforeningens formand Mikkel Stub har oplevet!

I øvrigt genoptog Brand Tower løbskarrieren i 1963 og 1964, efter at have født sine to hoppeafkom, og det blev faktisk til en sejr dette år, hoppens eneste sejr, så helt ringe var det trods alt ikke.

Hoppens ejer, Eli Andersen, fik alligevel nogle acceptable køreture.

Nægtet start

Vi stopper ved Hedy Skovlund, Brand Tower-afkom nummer to, og samtidig ”heldansk” i tre generationer – dansk på både moder- og faderlinjen. Fra Hedy kommer der noget godt, en Derbyvinder!

Løbskarrieren for Hedy Skovlund bliver kort, og lidet succesfuldt.

Den startede i 1965 seks gange uden at komme i nærheden af præmierækken, og måtte desuden lide den tort at blive nægtet starttilladelse, fordi den simpelthen løb for langsomt.

Og det var slet ikke normalt med den form for udelukkelse dengang.

Hedy Skovlund bliver ført til danske Colorit, en hurtigklassetraver, der var efter datidens avlschampion, Joe’s Pride.

Opdrætter af føllet er Jens Erik Nielsen, Rønne og resultatet er hoppen Ninon Colorit.

Hun fik kun ganske få starter, og nøjes med en indtjening på 200 kr.

Fra Bornholm er Ninon Colorit nu kommet til Nordjylland.

Her bliver hun holdt til Speedy Crown-sønnen Tommy Crown, som Bent Ole Pedersen havde opstaldet.

Føllet herfra er endnu en hoppe, Mocca Colorit, der bliver solgt til Norge. Mocca Colorit står med rekord 1.20,9.

Mocca Colorit bliver så bedækket med Bent Ole Pedersens eget opdræt Gusto B, der var efter endnu et Bent Ole Pedersen-opdræt, den gode Vetra (v. Pay Dirt).

Stopper vi op et øjeblik her, kan det konstateres, at de danskopstaldede tophingste som Pay Dirt (US), Joe’s Pride (US), Rex The Great og Safari The Great findes indenfor fem generationer på moderlinjen!

14 og 15 afkom

Men nu er vi fremme ved Song Of Winter (N), resultatet af mødet mellem Mocca Colorit og Gusto B.

Og Song Of Winter blev mor til Okay Bee!

Song Of Winter blev også moder til Derby 3’eren og derbyfavoritten Mombasa Bee, og var selv en habil løbshest med rekord 1.16,0 og 96.300 kr.

Mombasa Bee (Buckfinder) satte rekord 1.12.6 og tjente 1.2 millioner kroner

 Song Of Winter var i øvrigt særdeles produktiv og fik i alt 14 afkom!

De tjente tilsammen op imod seks mio. kr.

Der er flere produktive hopper i den linje. Song Of Winters oldemor, førnævnte Ninon Colorit, fik hele 15 afkom, heraf blev især Junker Colorit og Ursus Colorit kendte, og begge tæt på 500.000 kr. i indtjening – og det er så for 30-40 år siden. 

Så selvom baggrunden kan virke svag og selvom man stammer fra Bornholm, så kan man altså godt komme frem i verden!

Det er Okay Bee da et godt bevis på!

Okay Bee efter derbysejren 2010.

Derbysnak: E for elite

E-hestene er bare gode – også i år med fantastiske Derbyvindere i tidens løb– Bliver Empire den næste i rækken? Kenn Erik Bech har set på de tidligere vinder i E-årgangene

af Kenn Erik Bech

Årgangene med E-hestene har gang på gang i travhistorien bare præsenteret stjerner og Derbyvindere, der har været ekstraordinære gode, langt over gennemsnittet.

Senest fortalt i Væddeløbsbladets augustnummer: ”Eminente Ekstraordinære E-Derbyvindere”.

Artiklen, begået af Lars Donatzky, kommer hele vejen rundt.

Fra Elinor i 1905 til Esterel Sunset i 2001.

Og så Ejnar Vogts sejr i 1982.

Den slap for at blive diskvalificeret trods 80-90 meters galop i starten.

Ejnar Vogt med Veijo Heiskanen, opdrætteren Niels Erik Vogt
og ejeren efter derbysejren i 1982. FFoto Burt Seeger

 ”Aldrig set noget lignende” skriver Væddeløbsbladet, og sådan tænkte mange, da den vævre hingst strøg over stregen som vinder.

Hvem forsætter så rækken af stjernederbyvindere, der begynder med E? Empire – eller bliver det en af de andre fantastiske 4-årige E-heste?

Den ”lille” vandt i 1943 – Kaiser-Hansen som stalddreng

Der har været tætte opgør i flere derbyer. Sidste år, 2019-afgørelsen, var knivskarp. Og den i 1969, hvor den senere vinder – Eivind Schnell med Loyal – var kørt i stald. Således også opløbskampen i 1943. Den stod mellem Ebbe Axworthy/Aage Kristoffersen og Es/N. J. Koster. Den lille træner mod den store; Koster, efter andenpladser i løbet de sidste 3 år, på jagt efter sin Derbysejr nummer 10!

Kristoffersen troede dog ikke på sejren og havde allerede overladt Ebbe Axworthy til staldmanden, som var den senere Derbyvinder og championtræner, ”selveste” Walther Kaiser-Hansen. Men så sagde de i højtaleren, hvem der havde vundet. Jubelen var enorm – den lille træner havde vundet over “kongen” Koster og tilskuerne nærmeste “løftede” Aage Kristoffersen i ren eufori. Der var langt til tredjehesten Evergren med Arvid Andersson.

Ebbe Axworthy var ejet af sin opdrætter A. W. Larsen, Ølsemagle i fællesskab med E. F. Nielsen. Walther Kaiser-Hansens mindeløb køres i derbyweekenden.

Tredobbelt triumf i 1963-Derbyet

Emigrant med Walther Kaiser-Hansen efter sejren i Dansk Trav Derby 1963

Den røde tråd fra 1943 til Derbyet i 1963 er netop staldmanden fra 1943, Walther Kaiser-Hansen. Hans tre trænede heste bliver henholdsvis nummer 1, 2 og 3!

Ydermere havde både vinderen og andenhesten samme ejer, og både vinderen og tredjehesten havde samme opdrætter.

Ejerne var familien Worm i form af A/S Stald Snaptun.

De havde købt Emigrant, derbyvinderen, for 4.000 kr., og som Walther Kaiser-Hansen selv kørte til sejr trods Emigrants startfejl.

Emigrant sluttede karrieren tidligt, men efter enestående præstationer.

Den var opdrættet af den lille nordsjællandske opdrætter N. Wentzel-Nielsen, der også havde opdrættet tredjehesten i Derbyet, Eugen!

Den Ejnar, den Ejnar

Ligesom Emigrant i 1963, fik Ejnar Vogt også en stor startfejl i 1982, men den blev alligevel en suveræn Derbyvinder! Ejnar Vogt var kendt på forhånd som værende lidt nervøs for startvognen.

Den var Nordens bedste 4-års hest. Svenskejede Ejnar Vogt, opdrættet i Bramming af Niels Erik Vogt, fik en fantastisk international karriere, og vandt f. eks. store montéløb i Frankrig.

I historisk sammenhæng er det vinderne, der huskes, men næstfavoritten i 1982, Epeiros, fik også startfejl, alligevel var Steen Juul tredje over mål.

Gordon Dahls triumf ved E-derbyet i 2001

Flemming Jensen var den dygtige kusk, Gordon Dahl var træneren, da Esterel Sunset sejrede i 2001-udgaven af Derbyet.

Esterel Sunset med Flemming Jensen. Foto Burt Seeger

Esterel Sunset, opdrættet af Jens Peter Hansen, gjorde det flot, men alligevel er det næsten som om man bedre husker Gordon Dahls store triumf som træner, da hans også havde ansvaret for den daglige træning bag både anden- og tredjehestene i Derbyet; Eddie Skov/kusk Steen Juul og Euro Sunset/kusk Henrik Lønborg.

På tredjepladsen således endnu en ”Sunset-hest” fra opdrætter Jens Peter Hansen.

Femtehesten i Derbyet 2001 var Eaton Road, som Gordon Dahl trænede som unghest, og hvor Steen Juul oftest sad i sulkyen i løbene.

Men ved derbysæsonens begyndelse var det ejeren selv, Peter Rudbeck, der stod som ansvarlig træner.

Derbysnak: Derby for 100 år siden

Kenn Erik Bech har været i arkiverne og fundet bl.a. dagbladet BTs dækning af Dansk Trav Derby 1920 – altså for 100 år siden

Travgalskaben kender ingen grænser!

Sådan lød overskriften på forsiden af BT mandag den 14. juni 1920, dagen efter derbyet var afviklet.

Her figurerede travsporten på forsiden side om side med søndagens øvrige store sportsbegivenheder i København.

Overskriften lød:

København som Sportsby: Travderby, Tennis, rosport og ridning

Desuden fyldtes forsiden af et stort foto af årets derbyvinder, Dreamwold med kusken N. J. Koster og på side 6 i avisen var der en halv sides derbyreferat med overskrifterne:

Derbydag på Traverbanen

Rekorddag

Dreamwold vandt Derbyet

I en malende sprogstil, lettere ironisk, indledtes teksten således i travreferatet:

Travgalskaben kender åbenbart ingen grænser. Derbydagen satte i går nye rekorder både for besøg og spillet. Entreen gav 20.000, totalisatorspillet 389.000 kr. Da afgiften andrager 22 procent vil det sige, at det kostede københavnerne over 100.000 kr. lige ud af lommen at gå til travløb i går i stegende sol, i masende trængsel og kvælende støv”.

Inden teksten omhandlende selve Derbyløbet, blev læserne orienteret om, at den strejke, der åbenbart havde været et stykke tid blandt musikerne i det orkester, der spillede ved løbene på Charlottenlund Travbane, nu var slut:

Musikerne havde igen fået arbejdslængsel

”Men der var mere i en henseende gang i spillet. Ved løbenes begyndelse lød der nemlig atter lystige toner oppe fra musiktribunen. Musikerne havde pludselig fået arbejdslængsel og var gået i virksomhed på de ved sæsonens begyndelse tilbudte vilkår. Atter en tabt strike.

Desværre kan favoritterne, som strejkede i de fleste løb i går, ikke tabe noget på deres mangel på mod, hvorimod deres godtroende tilhængere tabte en mængde penge på dem.

I Derbyet svigtede favoritten dog ikke. Mons. Sire’s ”Dreamwold”, som afdøde Poschmann i sin tid købte meget billigt, blev af træner Koster kørt til overlegen sejr, ca. 90 meter foran nærmeste konkurrent, brødrene Mauritzens ”Ariel”, som mødte i stedet for den syge staldkammerat ”Aspasia”. Med dennes deltagelse ville Derbyet have fået et meget spændende forløb.

Amatørkusk udelukket indtil videre – en vred sportsmand

Dramatik var der også, da en kusk grundet sin dårlige opførsel blev udelukket indtil videre. Sådan stod det i BT’s derbyreferat:

”Dagen sluttede med den ret beklagelige sensation, at dommerkomiteen skred til det meget sjældne skridt at udelukke en amatørkusk fra deltagelse i travløb indtil videre. Det var den ellers ansete og elskværdige slagtermester Ryle, som karambolerede med den noget nervøse starter, at dommerne absolut måtte skride ind overfor den vrede sportsmand absolut utilbørlige optræden overfor starten”.

Og derefter stod alle resultaterne for hver enkelt løb herunder også et kort referat for hvert løb. Der blev i alt afviklet otte løb.

Tilstrømningen så stor at man ikke kunne ånde

I øvrigt var der også der foto af årets Derbyvinder på forsiden af andre aviser, f. eks. Socialdemokraten og avisen ved navn Klokken 5 (socialdemokratisk aftenblad i København).

Travderbyet dengang var udelukkende en københavnerbegivenhed. Sidstnævnte avis skriver mandag den 15. juni 1920 følgende om Derbyet:

”I et midsommervejr af den anden verden afholdt travselskabet i går sit store derbyløb med fuld musik og med en tilstrømning så forfærdende, at man bogstaveligt talt ikke kunne ånde på det sølle stykke jord, som er levnet travbanens trofaste gæster.

Larm som på Dyrehavsbakken

Fra morgenstunden var sporvogne, jernbaner, kapervogne etc. belejret af skovgæster, som allerede ved 12-tiden tog traverbanen i besiddelse, og en time før løbene skulle gå lignede den ærværdige traverbane en veritabel Dyrehavsbakke med legende børn, gasballoner, skrige-dittoer, barnevogne m. m. Det var en yndig idyl, 6te afdeling værdig.

Dagens brændende spørgsmål var Derbyet og så selvfølgelig musikkens tilbagekomst. Julian Olsen og hans fortræffelige musikere blev modtaget med stormende bifald, da Julian i kronisk høj hat slog an til Sødermanns udødelige march til ”Brylluppet på Ulfsbjerg”

Derbyet

Dreamwold med N J Koster efter derbysejren i 1920.

Otte heste startede i Derbyet 1920, de små felter, og favoritsejre, forekom ofte ved de ældste Derbyer.

Hollandskfødte Niels Jan Koster med Dreamwold vandt her sin tredje af i alt ti derbysejre til bundodds.

På papiret stod pseudonymet Monsieur Sire som ejer, men det er blevet oplyst, at Koster kort tid inden Derbyet havde købt hesten på en auktion, fordi hestens tidligere ejer var afgået ved døden.

Opdrætter af Dreamwold var bagermester Martin Hansen.

Storstalden Brødrene Mauritzen’s Aspasia havde ellers vundet både Opdrætningsløb og Kriterium, men blev syg op til derbyet, og i stedet blev samme stalds Ariel nummer to med Max Rabenhorst. Tredje blev Filippa II med Holger Fischmann. Der var præmier til seks af de otte deltagende heste.

Senere hen blev Dreamwold solgt til England, men var vist tilbage i Danmark på gæstespil. Eftersigende skulle den dog være vendt tilbage til England, og har sikkert endt sine sidste dage der.

Følgende otte heste startede i Derbyet 1920.

DREAMWOLDN J KOSTER1
ARIELMAX RABENHORST2
FILIPPA IIHOLGER FISCHMANN3
VERONICANIELS SØLBERG4
ARIONFRITS SOMMERFELD5
ASTORIAP P NIELSEN6
ANNIE CHARMANTEH ANDERSEN0
HARRY FRISCOHARRY PAJONCEKOPG

Flere danske gamle hoppelinjer i de to derbyfelter

Hvad har Derbyhestene Ecco C N, Elegant C N, Encore Cloc, Exciting Lady og Entre Hyrdehøj tilfælles? Det har Kenn Erik Bech set på.

Som sædvanlig har jeg gransket lidt i nogle af deltagernes afstamninger i Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby, specielt for at finde heste, der i adskillige generationer har gammelt dansk blod i årene.

Jeg er nået frem til, at der i sådan en relation er fem heste; tre i Derbyet og to i Hoppederbyet, og så er der en, der er rigtigt tæt på.

Først tager vi derbydeltageren Ecco C N, Ens Snapshot-sønnen, opdrættet af Carsten S. Nielsen og ejet af Baltic Stable, og hvis moder er Shane T Hanover-hoppen Gelinde Shane.

Carsten S. Nielsen har to opdræt med i Derbyet

Ecco C N flankeret af sine opdrættere, Carsten og Gerda Nielsen.
Foto: Kjeld Mikkelsen/ KM FOTO

Gelinde Shane er født i 1999, og er meldt død i år. Hun har været en rigtig god følhoppe, og med i alt 10 afkom, heraf fik Gelinde Shane otte hoppeafkom i træk i årene 2008 til 2015!

Den mest vindende af disse afkom er netop Ecco C N med 340.000 kr., mens nummer to er hoppen Remember C N med 334.000 kr. Lige Remember C N er involveret i en anden derbydeltager, idet den er mor til Elegant C N (v. Ens Snapshot (US)), – stærkt at Carsten S. Nielsen har to opdræt med i Derbyet!

Gelinde Shanes hurtigste afkom er Vikki C N (v. Great Challenger (US)) med rekord 12,4ak. Gelinde Shane, hvis moder er Tina Brogård (v. Speedy Herve (US), er født i 1991. Tina Brogård er bl.a. mor til derbytreeren og Kriteriumvinderen Hennessey. De næste fem generationer efter Tina Brogård er danskfødte hopper. Det slutter med Ellen Kignæs, født i 1939, hun er efter en USA-hoppe ved navn Mizzi (US), født 1925.

Denne samme hoppelinje gælder så også for Elegant C N, ejet af Congee ApS. Elegant C N har således bagud også syv generationer danske hopper i sin moderlinje.

Encore Cloc

Encore Cloc. Foto : Hesselborg Foto

Også Great Challenger-sønnen Encore Cloc, opdrættet af Kaj Jørgensen og ejet af Kosar ApS, er meget dansk i sin afstamning. Moderen Kylie Cloc, faldet efter Scirocco Spur (US), er datter af Chili Cloc (v. My Nevele (US). Kylie Cloc’s hurtigste afkom er den hurtige Aira Cloc, der har en så fin rekord som 11,3ak.

I alt er der ni generationer efter Encore Cloc med danskfødte hopper. Det stopper først med Unna June, født i 1934, og hvis mor er Lucy Doraine (US), født 1925. I denne moderlinje findes også en derbyvinder, det er Tjavs, derbyvinder i 1957. Moderen til Tjavs er Maggie (v. Styrmand), født 1947. Maggie er 5 gange tipoldemor til Encore Cloc.

Derby deltageren Epos Østervang (v. Wishing Stone US)) er også meget tæt på med en ubrudt række af danskfødte hopper i moderlinjen, men rækken brydes af hendes oldemor, den norskfødte, men til Danmark importerede hoppe Dia R S (N). Dia R S er efter den danske hoppe Top Petra (v. Frosty Hanover), og hvor sidste danske led i kæden er Dia R S’s oldemor Hobby (v. Styrmand), født i 1942.

Epos Østervang er opdrættet af Lasse Pedersen og ejes af Masiol ApS, og dens moder er Earthquake (US)-hoppen Luna Østervang.

Exciting Lady

Exciting Lady. Foto Kjeld Mikkelsen/Km Foto

Derbyhoppedeltageren Exciting Lady er opdrættet af L. Grønbæk og B. Johansen, og er ejet af Hans og Else Andersen. Exciting Lady er efter From Above U S, (US) og har Molly Rocket (v. Jolly Rocket (S)) som mor.

Ser vi bagud i moderlinjen på Molly Rocket tæller vi seks generationer af danskfødte hopper.

Den sidste er Ingrid, født i Usserød i 1943. I DTC’s -sportssystem står der dog, at Ingrid er født i 1955, hvilket er forkert. I 1955 får hun derimod sit første føl, den røde Casino The Great-hoppe Anni The Great. Ingrid er 4 gange tipoldemor til Exciting Lady, og hun var opdrættet af træner Oluf Månsson, der selv vandt Derbyet to gange, henholdsvis i 1933 og i 1946, og desuden opnåede to derbyandenpladser.

Entre Hyrdehøj

Entre Hyrdehøj. Foto Ole Hindby

Den sidste af derbydeltagerne, hvor vi finder dansk afstamning i mange generationer, er hoppen Entre Hyrdehøj.

Ligesom Exciting Lady er Entre Hyrdehøj efter From Above U S (US), mens moderen N S Hyrdehøj er efter S J’s Photo (US). Hyrdehøj-hoppen er opdrættet og ejet af Lindhart Jensen, DTC’s formand.

Vi tæller godt efter og konstaterer, at Entre Hyrdehøj har danske hopper i sin moderlinje hele ni generationer bagud.

Det danske stopper ved Betty Volo, født i Lyngby i 1934, og hvor hendes forældre er amerikanerne Guy Bates og Volwyn. Betty Volo er i øvrigt opdrættet af Det Danske Travselskabs tidligere formand, Otto Halling, hvis mindeløb er blevet kørt hvert år siden 1959, dog, ret mig hvis jeg tager fejl, eneste undtagelse er i år 2020.

N S Hyrdehøj, mor til Entre Hyrdehøj, har bl.a. to søskende, der har løbet 1,12-tider.

Blandt Entre Hyrdehøjs ni ”mødre” i afstamningen finder vi blandt andet også de 3 Reerstrup-hopper; Sofie Reerstrup (v. Speedy Herve (US) – 30 sejre og rekord 13,5ak), Jubilee Reerstrup (v. Richthofen (US)) og Azette Reerstrup (v. Pay Dirt (US)).  

Edgar Andersen – med fra begyndelsen

I dag kan Bornholms Travselskab markere, at det er 60 år siden travbanen i Almindingen åbnede og en af dem, der deltog i løbene dengang – blot 15 år gammel – er fortsat aktiv på banen

Edgar Andersen har i mange år været overstarter på den bornholmske travbane. Foto K: E. Bech

Tidligere overstarter, mangeårige kusk, opdrætter og hingsteholder Edgar Andersen, der forleden fyldte 75 år, har fået sit sidste opdræt – 60 år efter han modtog sit første føl.

Det blev et hoppeføl efter Ens Snapshot (US) og Mr Pine Chip (US)-hoppen Mill Smile (S), rekord 1,13,6.

Det er 60 år siden Edgar Andersen opdrættede sit første føl.

Det var Kaptajn Hald-hingsten Fenrik Hald, som Thalia (v. Casino The Great) fødte i 1960 for sin nye ejer, 15-årige Edgar Andersen.

Thalia havde Edgar Andersen købt for 2.250 kr., et beløb som han dels havde fået skrabet sammen ved salg af sin Frederiksborg-hoppe og dels lånt penge af sin far.

Føllet Fenrik Hald måtte kort efter sin fødsel undvære sin mor, fordi Edgar Andersen blev spurgt, om han ikke ville starte med hende på Bornholms første travdag, der var i dag, for 60 år siden, søndag den 19.juni 1960.

-Jeg blev lovet 50 kr. for denne start, fortæller Edgar Andersen, så det gjorde jeg selvfølgelig.

Man skulle ellers være 18 år for at deltage i løbene dengang, men det så man stort på denne dag.

Thalia kom sidst over mål, men Edgar Andersen fik sin 50 kr., og kunne nu spænde Thalia for sulkyen igen og ad landevejene se at komme tilbage til hjemmet i Klemensker.

Sønnen Fenrik Hald ventede og var godt sulten!

Derefter måtte Edgar Andersen vente til at køre trav igen til 1963, hvor han var blevet 18 år, og måtte op til den obligatoriske licensprøve tre år efter hans første start!

Et liv med masser af dyr

Siden er det blevet til et liv i hestens verden, specielt travhestene, og en masse dyr har han stadig på sin ejendom i Østermarie, selv om Edgar Andersen har vrøvl med sine hofter.

Der er f. eks. en masse duer og høns, – duer har han haft siden han var fem år, og skabene inde i stuehuset vrimler med pokaler fra hans mange fine dueopdræt.

I 1979 vandt Edgar Andersen 4 års mesterskabet med Bianca Borregård

For travsportens del blev det til cirka 230 sejre, heraf 206 sejre på Bornholm, men det blev også til en del sejre på den nedlagte Amager Travbane – ” min bedste travtid, det var da vi bornholmere startede på Amager i stor stil i nogle år –  vi følte os altid meget velkommen”, fortæller Edgar Andersen.

Mange heste har han haft gennem hænderne i tidens løb, måske omkring 300 heste.

-Dengang solgte, købte, eller bare byttede, vi heste ret ofte og hurtigt, og hvor vi måske kun ejede en hest en uges tid, så solgte vi den videre, oplyser Edgar Andersen.

Hingsteholder har Edgar Andersen været i mange år, ikke kun travhingste, men også inden for oldenborgracen.

Rekordåret var i 1981, hvor han havde Rex Trolle (v. Francis Senator) opstillet som avlshingst.

Den fik efter Bornholmsk målestok imponerende 39 hopper tilført.

Det var en travl tid for Edgar Andersen, der også havde sit fuldtidsarbejde ved siden af at passe. Desværre var afkommene efter Rex Trolle ikke det store sus, men det er en anden historie.

Mange heste har han opdrættet gennem tiden, men nu er det som sagt slut efter 60 år.

-Sidste år fik jeg to Quid Pro Quo (S)-hingste, og de er nu til salg. Det er Hancock efter Mill Smile (S), og Hitchcock, efter Suset Bork (Great Challenger (US).

Den sidste sejr

Edgar Andersen med Ulrika Stærnen vinder veteranløbet i 2010. Foto Linda Persson

Edgar Andersen vandt sin sidste sejr for 10 år siden.

Det skete i Bornholms Brand Parks 50 års jubilæumsløb for veterankuske.

Dengang virkede han som overstarter, og her afløser han stadig.

Så sent som sidste løbsdag, var han tilsagt for at være starter ved nogle af løbene.

Edgar Andersen er en af de mest kendte profiler i de 60 år, travbanen på Bornholm har eksisteret, og hvor han selv han været aktiv i flere forskellige funktioner i alle disse år.

Hesteejer i 60 år og stadig aktiv

Vi tager en tur down memory lane med den forhenværende amatørkusk og hesteejer, Willy Nielsen.

Af Kenn Erik Bech

Willy Nielsen

Som mange andre travfans er Willy Nielsen ved at gå til på grund af den totale mangel på danske travløb i øjeblikket.

Så for at bøde lidt på det tog vi i stedet en snak, om dengang han startede i sporten.

Med andre ord en lille tur down memory Lane i travland.

Og der er nok at tage fat på, når man som Willy Nielsen har været hesteejer i næsten 60 år, så det her er kun et udpluk af minder, der hele tiden dukkede op.

I alle de år der er gået siden Willy Nielsen start i travsporten i 1962, og oven i købet med en sejr ved sin første køretur, har hans heste været i professionel træning.

Det fortæller 78-årige Willy Nielsen i telefonen fra sit og hustruens hjem i Hørsholm.

I mange år har Willy Nielsen været et stort aktiv på ponybanen i Kvistgaard.

Willy Nielsen kommer fra en stor familie i Odense, og rendte som knægt hos træner Andy Kierstein og hans travinteresserede kone Anni Kierstein på Odense-banen.

Så skete der det, at Willy Nielsen blev sendt til Sjælland, og kom i privat tjenerlære som ganske ung hos en skibsreder i Rungsted.

Og lige overfor lå et ishus og her mødte han sin kommende hustru Jessie.

Jessie og lillesøster Jette var døtre af Usserød-bryggeren Johannes Nielsen og hustru Eva, der ved siden af bryggeriarbejdet også drev dette ishus om sommeren på Strandvejen ved Rungsted Havn.

Svigerforældrene kom oprindeligt fra landbruget med heste og var travinteresserede, og Johannes Nielsen havde amatørlicens.

Lidt længere fremme i tiden havde han bl.a. en så god hest Power Garbo hos træner Walther Kaiser-Hansen, og hvor Torben Fischer jo var førstejockey.

Og til ham blev deres anden datter Jette, bedre kendt under kælenavnet Putte, så hurtigt ”afsat”.

I øvrigt overtog Torben Fischer sin svigerfars hesteejer- og amatørkuskefarver som sin velkendte løbsdragt.

-Og Jessie er jeg jo heldigvis stadigvæk gift med, lyder det lunt fra Willy Nielsen.

Willys første træner

Nok et ukendt trænernavn for de fleste i dag, men Willy Nielsens første træner var Dan Jensen, nok fordi hans svigerfar på det tidspunkt havde heste i træning der.  

-Min første køretur efter jeg havde fået licens var med Ulf’s Pride, og det blev til sejr med det samme, siger Willy Nielsen. Ulf’s Pride var netop ejet af hans svigerfar.   

-Man var jo ung og højt oppe dengang efter den start som travkusk, men Dan Jensen var virkelig god til at finde løb til sine ældre heste, og jeg fik lov til at køre en del af dem i amatørløbene.

Willy Nielsen er inde på, at Dan Jensen var speciel dygtig til de lidt ældre heste. Willy Nielsen var hos Dan Jensen i cirka 10 -11 år, men så kom den ulyksalige travkrig mellem travbanerne i Charlottenlund og Amager, og her valgte Dan Jensen Amager.

Willy Nielsen med Derry på æresrunde efter sejr på Lunden i 1967

-Vi boede jo i Hørsholm også allerede dengang, og når jeg skulle ud til hestene på Amager, passerede jeg Lunden på vej derud. Det synes Dan Jensen, det var for galt, og han foreslog mig, at jeg bare skulle flytte hestene til Lunden og til en træner der.

Et fint træk af Dan Jensen, der i øvrigt snart stoppede som træner, og i stedet fik en pølsevogn.

Her stod han blandt andet inde på Rådhuspladsen.

Dan Jensen vandt i sin relativt korte trænerkarriere 153 sejre.

De mindre trænere

Willy Nielsen har altid trivedes bedst hos mindre trænere og har været meget trofast på det punkt.

Den næste træner som Willy Nielsen fik heste i træning hos var Harry Carstensen, hvis forældre boede i Hørsholm i nærheden af familien Nielsen.

-Jeg har altid støttet de såkaldt mindre trænere, siger Willy Nielsen, der efter tiden hos Carstensen kom til Henry Olsen, Helge Rasmussen, Ebbe Hansen og Steen Just. Han flyttede fra de forskellige, da de måtte lukke stalddøren i deres professionelle travtrænervirke.

-Min søn (travtræner Kenneth Nielsen, red) siger da også, at han er glad for, at jeg ikke længere er hesteejer hos ham!

Mange gode heste, men Odin Lunø vandt mest

Far og søn – Willy og Kenneth Nielsen.

De sidste heste som Willy Nielsen har været involveret i har selvfølgelig været i træning hos sønnen Kenneth Nielsen, og en af de sidste, Travis, er netop blev solgt til Norge.

Der har været mange gode heste igennem årenel som Willy Nielsen har ejet, og også vundet løb med.

Går vi tilbage i tiden var en hest som Styrmand Junior et stort navn. Der var også heste som Derry, Arion’s Pride og Trois Bieres.

-Vi havde jo dengang nogle løb, der hed Salgsløb, og her kunne vi købe en af hestene på startlisten søndag formiddag, og så få lov til at køre dem i løbet om eftermiddagen, erindrer Willy Nielsen.

-Det var rigtigt sjovt og specielt, og faktisk kunne man være ejer eller sælge de samme heste weekend efter weekend i disse salgsløb!

År efter år vandt Willy Nielsen løb på Lunden og især en hest som Odin Lunø blev der stablet sejre med.

Odin Lunø fik et godt og langt otium, og døde først da den var 27-28 år gammel.

Andre heste hos Willy Nielsen har været navne som Orakel, Texas Jack, Loke the Great, Lykkeprins II, Fyrst Safari, Bento A, H H Kærhave, Master Newport plus det løse ……

Willy Nielsen med Odin Lunø, som han fejrede mange triumfer med.

Et stort talent var den røde hoppe Vera hos træner Henry Olsen, der fik føllet Frosty, som Willy Nielsen selv stod som opdrætter af.

Den var en overgang i træning på Odense-banen hos Poul Stripp, men det blev aldrig til det helt store.

Travsporten bliver stadig fulgt nøje, specielt på Lunden, og især selvfølgelig når søn og svigerdatter, Kenneth Nielsen og Ann Dorthe Jørgensen, starter.

Derbysnak – 17.august

Da en følhoppe vandt Dansk Trav Derby!

Nej, det er ikke en skrøne fra de syv verdenshave – historien er god nok.

En følhoppe har engang vundet Dansk Trav Derby.

Kenn Erik Bech har været i arkiverne og har skrevet denne beretning:

Dixie Star med Arnold Jensen og ejeren Thomas Hansen efter derbysejren,

Vi er i 1942 og resultatet i Dansk Trav Derby ble: Vinder Dixie Star med kusk Arnold Jensen. Ejer & opdrætter: Thomas Hansen, Fyn. Nr. 2:Danmark/ N.J. Koster. Nr. 3: Nr. 3:Dorrit Diamond/Paul Groch, senior.

Efter en derbysejr i 1940 med Bellwood og en tredjeplads i 1941 med Celia vandt Arnold Jensen igen en derbysejr i 1942, der var det første derby, hvor man havde fået målfoto installeret til.
Dixie Star blev som nævnt kørt af den københavnske træner Arnold Jensen, der tidligere på året havde mistet forhåndsfavoritten, Danmark til championtræner Koster.

Dixie Star var ejet og opdrættet på Fyn – moderen, Morning Star, var indført til Danmark fra USA – og som noget ganske enestående, havde årets Derbyvinder året før fået et føl.

Ren H C Andersen – Dixie Star født i en svinesti

I 1941 havde Arnold Jensen fået den ny stjerne i stalden, hesten Danmark, med seks sejre – heraf fem på stribe – i 10 starter. Danmark vandt bl.a. Kriteriumsprøven og var favorit i Kriteriet, hvor den også fik spids kort efter start, men efter 500 meter overtog den senere vinder Dorrit Diamond føringen.

Danmark galoperede på bagerste langside, men kom i trav igen og var sjette over mål, men blev dog diskvalificeret for urent trav.

Men ellers vandt Arnold Jensen otte løb med Danmark, der var opdrættet og ejet af Otto Høybye fra Firemilegården i Karlstrup. Høybye tog hesten hjem efter 3-årssæsonen, og da Danmark igen skulle i professionel træning som 4-års, skiftede den sensationelt træningskvarter til Koster, der også modtog lillebroderen Es (derbytoer i 1943).

Heldigvis for Arnold Jensen fik han en ny tophest i D-årgangen – og det var altså den tidligere følhoppe Dixie Star, der kom til stalden.

En svinesti kom også til at spille en “hovedrolle” i historien om derbyvinder Dixie Star, opdrættet af Thomas Hansen i Brændekilde på Fyn.

I 1936 købte Thomas Hansen hoppen Morning Star, der året efter blev bedækket med Zed Hanover – præcis som året forinden, men da var hoppen ikke blevet drægtig.

Resultatet blev hoppeføllet Dixie Star, der kom til verden den 3. april 1938 – i en svinesti.

Thomas Hansen havde købt gården blot to måneder forinden, og da der ikke var nogle hestebokse på stedet, blev Morning Star i stedet opstaldet i en svinesti, der lå lige op til kostalden.

“Da Dixie Star blev større fik hun dog en svinesti for sig selv.” som Thomas Hansen skrev i sin beretning, der blev trykt i Trav-Tidendes Julenummer 1942.

Poul Stripp opdager 2-årige Dixie Star er i fol

Som plag blev Dixie Star sendt i træning hos Poul Stripp og viste rimelige evner som 2-års, men i sin første start som 3-års blev hesten diskvalificeret for galop, og i de efterfølgende starter gik det ikke bedre.

Man havde svært at finde ud af hvad der var galt, men en dag fik Poul Stripp den indskydelse, at Dixie Star måtte være i fol!

Hesten havde været hjemme hos ejeren i løbet af vinteren, og ved et uheld var Dixie Star formentlig sluppet ind i folden til sin halvbror, den kun 1-årige Elwyn Star.

Faktum var i hvert fald, at Dixie Star den 27. juli 1941 nedkom med hoppeføllet Graty Star.

Dixie Star genoptog væddeløbskarrieren og blev i slutningen af marts som 4-års sendt i træning hos Albert Hill på Fyn, der vandt de to første starter med hesten, men efter en andenplads i den tredje start, blev Dixie Star diskvalificeret for galop tre gange i træk.

Thomas Hansen valgte nu at sende Dixie Star i træning hos Arnold Jensen, som også havde haft hesten en kortere periode som 2-års med en andenplads i Hoppeprøven som eneste resultat.

Derbysejren er hjemme– Dixie Star slog Danmark
Dixie Star nåede at gøre fire starter for Arnold Jensen inden Derbyet. Det blev til en enkelt sejr og i Væddeløbsbladet vurderede man den tidligere følhoppe som en outsider.
Kriterievinderen Dorrit Diamond blev gjort til favorit sammen med Danmark.

Nationalfølelsen havde utvivlsomt nået uanede højder, hvis Danmark havde vundet Derbyet – det var jo midt under den tyske besættelse i 2. verdenskrig – og det var tæt på, men efter føring store dele af vejen, måtte Koster på de sidste meter se sig henvist til andenpladsen af Dixie Star med Arnold Jensen, der sejrede i tiden 1.27,3/3000 meter foran Danmark i 27,4 og Dorrit Diamond.

I sejrsinterviewet med Gunnar “Nu” Hansen gav Arnold Jensen udtryk for sine frustrationer over tabet af Danmark, men publikum gav alligevel Derbyvinderen et kæmpe bifald på æresrunden.

“Kun en lille del af publikum havde økonomisk fordel af Dixie Stars sejr (vinderodds var 10,50, red.), og alligevel var bifaldet, der efter afgørelsen og under æresrunden tilfaldt Arnold Jensen og Dixie Star, mindst lige så overvældende, som hvis Koster havde vundet med Danmark eller Groch med Dorrit Diamond. Publikum var klar over, at der var præsteret noget særligt fint, – at Dixie Stars sejr var et resultat af dens træners ihærdige, omsorgsfulde og meget dygtige arbejde.” som Væddeløbsbladet skrev i sit referat.

Dixie Star startede som 4-års kun enkelt gang efter Derbyet. Som 5-års blev det til tre sejre i seks starter. Dixie Star vandt i alt 16 løb.

I 1944 gik Dixie Star i avlen og blev i 1945 mor til hingsten Kviki Star (v. Calumet Boston), men døde desværre samme år efter en forgiftning.

Rocky P H, T Rex, Bandit Brick – eller en helt fjerde?

180 heste er der registreret i dansk travsports 40+-sejrsliste. At vinde 40 sejre er ikke noget man lige gør i vore dages travsport. Så hvem bliver den næste?

Af Kenn Erik Bech

Rocky P H. med Michelle Mønster gør det lige godt i monté som i sulkyløb Arkivfoto

Lykkes det Rocky P H (v. Earthquake – rekord 1.11,8 – opdrætter Kirsten Dalby) at vinde to sejre mere for Familien Mønster, inden karrieren stopper?

Eller bliver det T Rex (v. Great Challenger – rekord 1.10,5 – opdrætter Bent Lindhardt) oppe i Finland? T Rex står med 34 sejre.

Eller Stald Pimax’ svenskfødte Bandit Brick, der pt. befinder sig i hård konkurrence i Frankrig? Bandit Brick står med 31 sejre.

Bandit Brick er kun lige fyldt seks år, og satte sidste år sin rekord 1.10,9a i Sverige for Steen Juul, så uden skader må den givet nå de 40 sejre.

Men måske kommer de ”gamle” travere Rocky P H, der vandt i sin sidste start, eller T Rex, der startede 2019 med at blive nr. 3 i sit løb, først?

Efter Sejr Gammelbæks tragiske og pludselige endeligt i Norge for nylig, er der kun en enkel aktiv traver tilbage blandt de 180 stykker 40+-sejrsheste.

Det er skønne O’Grady, der stadig klør på i hårdeste konkurrence.

Gravhunden Pay Dirt med flest afkom i listen

Pay Dirt – alle tiders avlshingst i dansk travsport

Mange trak på smilebåndet, da den uovertrufne mangeårige championtræner Vagn Lønborg fra Århus foreslog den danske opdrætterforening at købe denne røde hingst efter Florican i USA.

Og smilene blev bredere, da de så den hjemme i Danmark.

’Den lille gravhund’ Pay Dirt, med en højde på 155 cm, fik en blandet modtagelse i starten i sit nye hjemland.

Vagn Lønborg var ellers sendt til USA for at finde en Speedster-søn, men de var for dyre eller ikke til salg.

Pay Dirt kostede 25.000 dollars, men allerede som føl var den blevet solgt for 29.000 dollars.

Afstamningen var prima på det tidspunkt.  

Han var første føl efter verdensrekordholderen Impish og faderen var som nævnt før Florican, hvis hingstelinie på det tidspunkt endnu blev regnet for noget.

Pay Dirt blev betegnet som årgangens bedste i 2-årssæsonen, men en skade i 3-årssæsonen gjorde det muligt at erhverve ”gravhunden” til Danmark.

Til Danmark i 1968

Pay Dirt fik sin avlsdebut i Danmark i 1969 til kun 500 + 500 kr. Hans hoppeafkom fik succes med det samme, og selv om Tarok var toppen af kransekagen, kom der hurtigt utallige sejrsheste. Og det kan ses i 40-sejrslisten.

Med 19 afkom topper Pay Dirt listen med de oftest sejrende heste i dansk travsport. Pay Dirt blev far til 1378 afkom i Danmark, og fik fem Derbyvindere. Det var Tarok, Chianti Pitt, Duvil, Game Høgh og Lancelot Broholm. Desuden var den morfader til fem derbyvindere og farfar til tre derbyvindere! Sammenlagt har hans afkom vundet over 100 millioner kroner!

Tarok. Foto Burt Seeger

Foruden Taroks uslåelige rekord på 111 sejre findes der dermed yderligere 18 Pay Dirt-afkom i 40-sejrslisten.

Det er heste som Eight Garbo (68 sejre), Kashmir Tårup (68 sejre), Florican Dirt (65 sejre), Verona Dirt (63 sejre) og Fantom Dirt (61 sejre) – for blot at nævne nogen af dem, der ligger højest på listen.

DM-vinderen m.m. Granit Bangsbo nåede 47 sejre, mens Copenhagen Cup-vinderen Hairos ikke nåede de 40 sejre, men måtte ”nøjes” med 35 sejre.

Taroks mest sejrrige afkom, i de tre år han nåede at virke i avlen, var Gambrinus med 64 sejre.

Korvet Klintholm

Korvet Klintholm og andre fine heste der var lige ved og næsten med 40 sejre

Når man kigger på listen over de heste, der lige akkurat ikke nåede 40 sejre, eller bare har rundet de 30 sejre, er der mange fine heste.

39 sejre opnåede f.eks. den tredobbelte Danmarksmester fra 50’erne, Leo Roy. Så er der den fantastiske sprinter Korvet Klintholm, der dog også vandt sejre over normaldistancen i Sverige for Steen Juul.

Et tredje navn, der kunne nævnes med 39 sejre, er den flottravende derbytoer, Vokal N, en sønnesøn af Pay Dirt.

I Norge var det Washington, der nåede 39 sejre.

Som et kuriosum kan nævnes de to bornholmere, Jørgens Friese’s Frank Danbo og Ole Bagers Tin Tin Axworthy, der begge var først over stregen 40 gange, men af forskellige grunde blev frataget førstepladsen en af gangene af dommerkomiteen.

En af Danmarks hurtigste heste, Local Conch, med rekord 1,10,0, vandt 35 gange, mens Obi-Wan, rekord 1,09,7, stoppede karrieren ved de 28 sejre.

Seks derbyvindere tæt på de 40 sejre

Blandt de heste der vandt mindst 30 sejre ses blandt andet seks derbyvindere, og der er uden tvivl flere.

Men her nævnes den lille foxterrier fra Fyn, derbyvinderen 1964 og  dobbelt DM-vinder Fox Hanover, med 37 sejre.

Frække Frederik vandt 32 sejre

Så er der Hidalgo, derbyvinderen tilbage i 1927, der vandt 34 sejre, mens derbyvinderne Frække Frederik, Treasure Ås og Tella The Great alle vandt 32 sejre.

En anden derbyvinder, Nu Bangsbo fra 1971, sniger sig lige op på 30 sejre, men kan til gengæld glæde sig over sønnen Apollo Ørnhøjs 61 sejre, de fleste vundet i Norge. Afkom efter Nu Bangsbo var populære i Norge.

En af Danmarks bedste hopper nogensinde, Mathilde Trøjborg nåede 34 sejre.

Listen med de 180 sejrsheste kan gennemtrawles på dette link – klik herh – hvis du har lidt tid tilovers.

Hugo og Helge i snart 90 år

Travhistorikeren Kenn Erik Bech har set nærmere på et af sportens mange mindeløb, der forleden blev afviklet på Charlottenlund Travbane

Rocky Pop med Ken Ecce vinder Hugo og Helge Marks-Jørgensens Mindeløb 2018. Foto Martin Timm Holmstav

Løbet til minde for de to af de kendte travfolk, Hugo og Helge Marks-Jørgensen afvikledes i søndags på Lunden med Rocky Pop og Ken Ecce som vindere.

Hugo Marks-Jørgensen, der var sekretær på Charlottenlund Travbane, døde i 1931, og løbet blev således kørt første gang i 1931, både på Charlottenlund Travbane og på Amager Travbane. De to københavnske baner afviklede begge Hugo Marks-Jørgensens Mindeløb hvert år til og med 1947.

Det er vinderen på Charlottenlund, der står først i nedenstående vinderliste.

I 1934 til 1937 var mindeløbet på Charlottenlund udelukkende for 2-årige heste. Løbene er ofte blevet kørt som handicapløb, og ofte over 2500 meter.                                                                                   

Siden 1948 er løbet udelukkende blevet kørt på banen i Charlottenlund.

I 1951 døde Hugo Jørgensen søn, Helge Marks-Jørgensen, der var generalsekretær i DTC. Derefter fik mindeløbet navn efter både far og søn.

Af en eller anden grund blev løbet i 1969 kørt som to løb, og med hvert sit navn. Så i 1969 er der to vindere. Har jeg talt rigtigt har Steen Juul vundet løbet flest gange, i alt 10.

Eneste år, hvor der mangler en vinder er i året 1983, hvor jeg ikke har fundet vinderen. Måske læserne kan hjælpe her?

Måske blev løbet slet ikke afviklet det år. Det var ellers planlagt til 2. juledag.

Der kan læses mere om Hugo og Helge Marks-Jørgensens store indsats i dansk travsport på thof.dk (dansk travsports Hall of Fame) og teksterne kan også findes ad snørklede veje via trav.dk/sporten/historie/før 1970.

Her kunne Hall of Fame-artiklerne godt fortjene at have deres eget mere direkte link på trav.dk/sporten

ÅR VINDERHEST VINDERKUSK
1931 Ketty Worthy A. Leth Olsen
1931 Margot William Jensen
1932 Lorely R. Valentin
1932 Nollie R Ernst Sommerfeld
1933 Harriet Neel Paul Groch sen.
1933 Yvette Willy Wärn
1934 Sonny Diamond William Jensen
1934 Clausewitz N. J. Koster
1935 Tommy Max Rabenhorst
1935 Sweet Boy Bengtsen
1936 Ulla McElwyn N. J. Koster
1936 Tampico William Jensen
1937 Ann Harvest N. J. Koster
1937 Uneeda William Jensen
1938 Rex The Great Hans Hansen
1938 Adam McElwyn Gerh. Petersen
1939 Umberto Arnold Jensen
1939 Bachmut Gerh. Petersen
1940 U S A Knud Hansen
1940 Czar Bingen N. J. Koster
1941 Broløkke Herbet Hansson
1941 Carl Bellwood Herbet Hansson
1942 Rex The Great Hans Hansen
1942 Ellen Kignæs Poul Klartoft
1943 Tom June Paul Groch sen.
1943 Finvarra Dear Hans Hansen
1944 Duke Root Fredi Sølberg
1944 Fragaria Mark Ingdam
1945 Gush Arnold Jensen
1945 Esperanto Mark Ingdam
1946 Hoezee N. J. Koster
1946 Ever Tally Ho Alex Simonsen
1947 Inge Axworthy Mark Ingdam
1947 Hetta Aage Kristoffersen
1948 Hetta Mark Ingdam
1949 I G Kaj Jensen
1950 Kaptajn Hald Mark Ingdam
1951 Kuno Aage Kristoffersen
1952 Leo Roy Egon Larsen
1953 Kaptajn Hald Leif Ingdam
1954 Odin Frisco Mark Ingdam
1955 Onward Eagle Mark Ingdam
1956 Silvie Roy Egon Larsen
1957 Thor Hammer Eivind Schnell
1958 Ruder Konge J. Kofod
1959 Ruder Konge Leif Nielsen
1960 Onward Eagle Palle Sperling
1961 Ursus The Great Gerh. Petersen
1962 Dynamo Ernst Petersen
1963 Calle Peter Mogensen
1964 Frisk Olympia W. Kaiser-Hansen
1965 Dimke Lloyd Eivind Schnell
1966 Gylden Røg Tommy Petersen
1967 Juan Tommy Petersen
1968 Gast Hanover W. Kaiser-Hansen
1969 Gulf Oil Jens Ipsen
1969 Hey Duke Peter Bratholm
1970 H R Cathrineberg Leif Nielsen
1971 Major Cathrineberg Leif Nielsen
1972 Laban L Tommy Petersen
1973 Marloo Per Josephsen
1974 Ozon Jørgen Olsen
1975 Seven Garbo W. Kaiser-Hansen
1976 Oackland Roy Rene Mathiesen
1977 Matador Rex Hans Erik Viking
1978 Wessel John Petersen
1979 Uno Francis Ole Schultz
1980 Tally Lloyd Niels Duus
1981 Britt Havskum John Petersen
1982 Dartmouth Jørgen Stehlis
1983 UKENDT VINDER UKENDT VINDER
1984 Grev Nord Max Nielsen
1985 Camilla Knab Kern Pedersen
1986 Hero Mosegård Preben Kjærsgaard
1987 Hot Shot Vixi Ole Størup
1988 Robis La Fayette Axel Jacobsen
1989 Sans Arret Allan Neumann
1990 Nulle Langkjær Axel Jacobsen
1991 Prakas Star Steen Juul
1992 Pinkerton Max Nielsen
1993 Imperial Crown Christian Clausen
1994 Speedy Made Steen Juul
1995 Union Sundby Jan Bengtsson
1996 Victory Højgård Steen Juul
1997 Gill’s Victory Steen Juul
1998 Boss Frydenslund Max Nielsen
1999 Chambertin Højgård Steen Juul
2000 Saturn Rene Jonassen
2001 Design Højbo Michael Nørlem
2002 Enjoy O’Malley Lars Lykke
2003 Cato Scheff Birger Jørgensen
2004 Hope To Cope Steen Juul
2005 Facilon Thomas Bonde
2006 Home Jeppe Juel
2007 Lotus Vang Steen Juul
2008 Mancebo Rene Jonassen
2009 Il  Re  Frø Steen Juul
2010 Nanok Djuhm Steen Juul
2011 Jonathan T Søren Demant Andersen
2012 Væsterbo Paradise Jeppe Juel
2013 Obelix B T Steen Juul
2014 Ponziopilatu Stra Birger Jørgensen
2015 Rocky Egedal Birger Jørgensen
2016 Tonicetobetrue Jeppe Juel
2017 Raleigh Mikkel Olsen
2018 Rocky Pop Ken Ecce

Derbykusken rejste sig fra sygesengen

En beretning om Carl Aages Derbysejr i 1961.

Det første travderby jeg fik kendskab til, var i 1961. Jeg hørte det i radioen, hvor Gunnar Nu Hansen speakede “Carl Aaaage” og dens kusk Ernst Petersen hjem til en sejr. Det var C-årgangen fra 1957, der her afgjorde deres største løb, og det var også den første årgang, hvor jeg sådan rigtigt lærte de forskellige hestenavne og kuske at kende.

Tophesten i årgangen, med stor margen til de næste, blev den skimlede vallak Cim Payne, der må formodes at få en plads i dansk travsports Hall Of Fame – men Cim Payne deltog dog ikke i derbyet, der havde 13 deltagere.

Kun en af de deltagende kuske lever i dag, 80-årige Eric Malver, som jeg for nylig havde fornøjelse af at møde i forbindelsen med en artikel til Væddeløbsbladet. Jeg har også flere gange haft fornøjelsen at få fortalt minder fra dette derby i 1961 af vinderkusken Ernst Petersens datter, Tenna Ipsen.

Carl Aage kommer til verden
Det røde hingstføl Carl Aage blev født i 1957, søn af den suveræne avlshingst i Danmark, Joe’s Pride, og hoppen Oda. Opdrætter var slagtermester Carl Wilhelm Bekker Olsen, København – med hans bror, Svend Aage Bekker Olsen, Beder i Jylland som medopdrætter. Carl Aage, opkaldt efter brødrenes fornavne, tilbragte sin første tid på Vardegård ved Greve, men kom senere til C. W. Bekker Olsens nye sted, Stutteri Søvang, Udlejre ved Ølstykke.

Carl Aage kom i træning hos Hans Hansen og som 2-åring vandt den en enkelt sejr og var placeret i alle dens øvrige seks starter. På det tidspunkt var der således ingen tegn på det helt store sus.

Til Sverige – og hjem igen
Carl Aages opdrætter havde i øvrigt en fantastisk sommer i 1960, da han som hesteejer under pseudonymet Mr Bondsman vandt Derbyet med Bambino, der blev kørt til sejr af Mark Ingdam.

Omtrent samtidig med derbysejren med Bambino solgte C. W. Bekker Olsen 3-årige Carl Aage til Stald Rio (vekselerer A. Winkelmann), som sendte hesten i træning hos Kalle Pettersson på Jägersro, og uden at imponere vildt vandt den fire sejre i det svenske i otte årsstarter. Kalle Pettersson havde imidlertid et andet talent i træning fra C-årgangen, Come On Lloyd, ejet af Høybye-travdynastiet i Danmark, og måske var det derfor at Carl Aage kom tilbage i dansk træning. Det skete kort tid efter årsskiftet 1960/61, hvor Ernst Petersen fik hesten i træning og hos ham udviklede Carl Aage sig til en tophest i derbysæsonen.

Ups for et startnummer i derbyet
Da skuespiller Ghita Nørby trak lod om startpladserne til årets Derby, fik Carl Aage det højeste nummer af alle tilmeldte, nummer 18. Ghita Nørby sagde dog trøstende til ejeren, at Carl Aage var så god, at et højt startnummer ikke betød noget – og hun fik i den grad ret!

Ghita Nørby ved Derbylodtrækningen

Carl Aage havde ikke startet i Derbyprøven, hvilket i øvrigt heller ikke var nødvendigt dengang for at komme til start i selve Derbyet.

Trods seks sejre i træk forud for derbyet blev Carl Aage mere nævnt som en outsidertype. På forhånd gjorde det høje startnummer også opgaven for en derbysejr vanskelig – troede man!

Spillerne koncentrerede sig især om heste som Ca Va Richmond, Carmencita og vinderen af Derbyprøven, Convair. Specielt førstnævnte var kendt i den brede befolkning, da den populære journalist Gunnar Nu Hansen havde gjort hesten til sin stjerne i en Tv-udsendelse. Det trak nok ekstra mange tilskuere til Lunden på Derbydagen, søndag den 9. juli.

Walther Kaiser-Hansen havde ellers også to topheste i årgangen i stalden – Kriterievinderen Carlsberg og nye store stjerne, Chang Østerløkke, men førstnævnte var blevet skadet og samme skæbne overgik også Chang Østerlykke, der kort før Derbyet blev frameldt startlisten. 

Vinderkusken rejste sig fra sygesengen
Derbysejren med Carl Aage blev en kærkommen triumf for træner Ernst Petersen, og en utroligt flot kulmination på en svær periode med sygdom. Ernst Petersen havde problemer med sine nyrer, og ret beset skulle han have været indlagt på hospitalet og ikke befinde sig på travbanen dén søndag i juli.

Hans staldpersonale var forud for løbet i tvivl: Ville træneren komme på banen på den store dag?

Reservekusken var i alle tilfælde klar til at træde til. Ifølge mine oplysninger skulle dette være William Günther, staldens førstejockey og far til træner Palle Günther. Men Ernst Petersen rejste sig fra sin sygeseng i sit hjem, ikke så langt fra travbanen, og mødte op på staldterrænet på Charlottenlund Travbane.

Stalden havde tre heste til start denne Derbysøndag i Charlottenlund, alle tre var i øvrigt faldet efter Joe’s Pride. Første start for stalden var i dagens 5. løb, Derby Trøstløb, hvor Ernst Petersen skulle køre C I. Løbet derefter var Derbyet, og endelig skulle Ernst Petersen senere ud i dagens handicapløb, hvor Ernst Petersen havde 60 meters tillæg med Ajax Pride.

Derbytriumfen
Alt var klart til at afvikle den store Derbydag på den gamle travbane. Ni løb skulle køres på denne solrige søndag, 22.000 tilskuere blev besøget opgjort til – ja, visse steder var der endda nævnt et tal på op til 30.000 tilskuere, men det lyder mere realistisk med de omkring 22.000.

Træner Ernst Petersens datter, Tenna Ipsen har flere gange fortalt om den store dag til forfatteren til denne artikel:

-Den store triumf, derbysejren, som alle travelskere drømmer om og higer efter, havde min far også, lyder det fra Tenna Ipsen. Selv om der er gået så mange år, bevæger det stadig Tenna Ipsen, når hun fortæller om sin viljestærke far, der bare ville gennemføre derbystarten, uanset sygdommen.

Far og datter

Og desto større var glæden og den berusende oplevelse for både far og datter, da sejren var hjemme.

-Det var ingen hemmelighed, at min far havde problemer med sine nyrer, og ret beset skulle han have været indlagt på hospitalet og ikke befinde sig på travbanen.

Tenna Ipsen husker endnu den dirrende spænding i luften, hun følte lige før starten gik. Det virkede som den store skare af tilskuere, der var samlet på Charlottenlund Travbane, havde det på samme måde. Trods de mange mennesker indikerede stilheden på tilskuerpladsen, at sådan var det. Kunne hendes far mon stå for presset? Og det kunne han jo. Mens alle holdt vejret, holdt Tennas far hovedet koldt.

Her skal så med at i løbet forinden derbyet, havde Ernst Petersen sejret i Derby Trøstløbet med C. I. Trøstløbet var udskrevet som et snorestartsløb over 2500 meter, og C I havde 60 meters tillæg. Det anfægtede ikke Ernst Petersens 4-års stjerne nummer to. Sejren var sikker foran Cleo Hanover med Per Hansen og Chriss Garbo med Walther Kaiser-Hansen. Og gik snakken livligt blandt tilskuere:

“Nu vinder Ernst Petersen da ikke derbyet, så heldig kan ingen være”

Ikke færre end fem heste meldte afbud til dagens Derby i forhold til lodtrækningen, så feltet var nu “nede” på 13 heste. Ernst Petersen kunne fra startspor 13 fra 2. række kun se på, at den gamle championkusk, 74-årige Sofus Sørensen, smuttede til spids med Chef Hanover. Men Ernst Petersen var vaks, da han med sin hest smuttede indenom den lidt langsomt startende Caj P fra Århus med Johnny Hill som kusk. Snart var de oppe på siden af den førende ekvipage – og overtog efter et stykke tid spidsen.

Ernst Petersen, der kørte i Stald Rios væddeløbsfarver: Grøn trøje med gul krave, gule ærmer med grønne opslag, gul og grøn hue, blev Derbyvinder sammen med Carl Aage. Parret vandt en relativ let sejr foran den stærkt betroede Ca Va Richmond med Leif Nielsen. Overraskelse var der på tredjepladsen med den svenskejede hoppe Casiana.

En lykkelig kreds
Ikke kun ejeren af Carl Aage var glad og lykkelig. Det var også Ernst Petersens datter, Tenna Ipsen, som havde et tæt forhold til sin far. Tennas to sønner var også med ved den store sejrsceremoni. Tre generationer Petersen/Ipsen fejrede Derbysejren og hyldesten var stor fra lægterne. Den store drøm om en Derbysejr var gået i opfyldelse for en alvorlig sygdomsramt travtræner. Få år senere døde Ernst Petersen.

Tenna Ipsen har overværet mange Derbies siden 1961, og er måske også på plads i dette års derby. Men minderne fra derbyet 1961 har en helt særlig plads i hendes hjerte. Som en parentes skal til sidst noteres fra denne bevægende derbysøndag i Lunden, at Ernst Petersen ”selvfølgelig” også vandt sin sidste start denne dag, handicapløbet med Ajax Pride. Så tre starter, tre sejre for træneren, der nåede omkring 500 sejre, inden han døde i 1965, kun 57 år gammel.

Dagen efter derbyet tog aviserne tog de fede typer i brug – alle landsdækkende aviser bragte dengang store reportager om Derbyet, både før og efter løbet. Overskrifterne fortalte om den lille travtræner, der, trods sygdom, fik sin største triumf denne dag, og sejrede både i Derbyet, Derby Trøstløb og i endnu et løb.

Det endelige resultat af Derby 1961 blev:

  1. Carl Aage – 25,6 – Ernst Petersen
  2. Ca Va Richmond – 25,7 – Leif Nielsen
  3. Casiana – 25,7 – Bertil Jansson
  4. Charmeur – 25,9 – Palle Sperling
  5. Chef Hanover – 26,0 – Sofus Sørensen
  6. Cockney – 26,0 – Vagn Lønborg
  7. Carmencita – 26,7 – Hans Bagge

Uplaceret: Crescendo/Erik Malver – Cup/Benth Kyvsgaard – Carmen  Olympia/Tommy Petersen – Coloramo/Dan Jensen – Caj P /Johnny Hill – Convair/Fredi Sølberg.

Carl Aage efter derbysæsonen
Carl Aages 4-års sæson endte med syv sejre i otte starter, ganske fornemt, men i efterårssæsonen var det alligevel træner Walther Kaiser Hansens Chang Østerløkke, der gang på gang viste de største bedrifter.

Også i 5-årssæsonen var Chang Østerløkke den bedste i C-årgangen, især over sprinter- og normaldistancen.

På længere distancer var det mest Hans Bagges hoppe Carmencita, men også derbyvinderen Carl Aage var godt med fremme. Carl Aage fik bl. a. en tredjeplads i Mesterskab for Danmark sammen med Ernst Petersen efter Ruder Konge (Leif Nielsen) og B T (Jens Ipsen). Dét år (1962) var det dog mest hesten Affect, der var den helt store stjerne i Danmark i en kort topkarriere for sin ejer, amatørkusken John Hansen. C-årgangen anno 1957 betegnes dog både i 4-års og 5-årssæsonen som en årgang med en stor bredde.

Som nævnt i indledningen var denne C-årgangs ubestridte stjerne Cim Payne, der år efter år vandt bunker af sejre for den uortodokse kusk og ejer Jens Jensen.

Efter 5-årssæsonen blev Carl Aage eksporteret til Sverige, men de helt store resultater udeblev. I Danmark viste den sig næsten ikke og blev ikke den store stjerne som ældre, bl.a. på grund af benproblemer.

I det svenske sportssystem står Carl Aage registreret med otte afkom, ingen af dem ses at være blevet de store stjerner.