TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktionen: Efterkommere af Tarok

af | Nyheder

Et absolut uvidenskabeligt kig på nogle afstamninger på hestene til Breeders Clubs Derbyauktion 2023, set fra en nostalgisk vinkel.

Af Kenn Erik Bech

Findes der efterkommere af mit gamle idol Tarok her?

Ja, der er nogle tilbage i stamtavlerne.

Tarok er tipoldefar

Vi er ved katalog nummer 24, hingsten Lit Flame (Creatine), anmelder Mette Holmer. 

Mor er her Varenne-hoppen Starlet Flame, der har Danmarks bedste hoppe fra 1970’erne, Stald Kima-hoppen Napalm, som oldemor.

Napalm blev selv mor til Derbyvinderen fra 1981 Duvil (Pay Dirt), og Tarok-afkommet Gyro.

Samme Gyro er oldemor til Lit Flame, og dermed er Tarok således tipoldefar til Creatine-afkommet på Derbyauktionen.

Det samme gælder for endnu en Flame-hest, katalognummer 61, hoppen Lucid Flame (Quite Easy US).

Lucid Flame har nemlig også Tarok-afkommet Gyro som oldemor, og dermed er Tarok tipoldefar.

Mormor til Lucid Flame er Asics Finder(Buckfinder), der selv blev mor til den danske internationale stjerne Hamble Crown(Crown’s Best), kåret som Årets hest i 2008.

Tarok med Jørn Laursen vinder Dansk Trav Derby.
Foto Burt Seeger

Vinder af Hoppederbyet – en Tarok-datter

Endnu en efterkommer efter Tarok er fundet på Derbyauktionen.

Vi taler om katalognummer føllet 38 Missing Stones (Wishing Stone), anmelder Stutteri Hancock.

Tipoldemor er Gloria GT, som er efter Tarok. Tarok er således tip-tipoldefar til Missing Stone.

Gloria G T, vinder af Hoppederbyet, har sÃ¥ mange gode afkom, sÃ¥ det er der ikke er plads til at nævne her. 

Hun ville være et oplagt emne som Elitehoppe hos Dansk Hestevæddeløb, hvis hun opfyldte betingelserne, dvs. gode afkom, men de skal være EFTER 1997.