TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktionen: Derbyvindere i stamtavlerne

af | Nyheder

Et absolut uvidenskabeligt kig på nogle afstamninger på hestene til Breeders Clubs Derbyauktion 2023, set fra en nostalgisk vinkel.

Af Kenn Erik Bech

Her kigges på nogle af katalognumrene, der har derbyvindere tilbage i stamtavlen.

Spathrine C med Mogens Larsen på æresrunde efter Derbysejren. Foto Travsportshistorie.dk

Spathrine C – en derbyvinder

Vi er ved katalog nummer 54, Leonardo (Maharajah), anmelder Morten Sørensen. 

Mor er her Earthquake-hoppen Adel, der har derbyvinderen fra 1975, Spathrine C (Lord Valentine), som oldemor.

Spathrine C blev selv mor til bl.a. Ellizar H (Frostý Hanover), vinder af bl.a. Mesterskab for Danmark og Nordisk Mesterskab samt nummer to i Copenhagen Cup og Åbys Stora Pris.

Leonardos mormor Fiona Bøg(Carmody Lobell) er selv mor til en af de sidste sæsoners store sejrsheste, Cerosso, 35 sejre.

Også nummer 47, Lonely Shadow (Broad Bahn), har en derbyvinder i stamtavlen.

Vi er dog helt tilbage til hoppens tipoldemor, Moonlight Shadow (Pay Dirt), der blev mor til derbyvinderen fra 1998, Bell Shadow (Quick Pay).