TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Masser af dansk travsportshistorie bag Derbyfavoritten Henrik Will

af | Nyheder

Af Kenn Erik Bech

Henrik Will er opdrættet af 87-årige Tenna Ipsen fra Svaneke, men hun har ikke kræfter til at tage turen til Charlottenlund Travbane på søndag, og vil i stedet se løbet hjemme i sofaen.

Tenna Ipsen. Foto Torben Ager

-Det bliver så spændende, og det er ærgerligt, at jeg ikke kan overvære det selv, men jeg har været syg et helt år nu, fortæller Tenna Ipsen.

Tenna Ipsen fortæller, at hun ofte taler med ejerne af Henrik Will, Gitte Hansen og Hans Henning Kristoffersen.

-De er så dygtige, og de er flinke til at ringe til mig, lyder det fra Tenna Ipsen, der er født i 1936 i Århus, hvor hendes far var travtræner.

Familien på lægterne i Lunden

Til gengæld kommer Tenna Ipsens søn og sønnesøn, Jens og Frederik Ipsen, til Lunden for at overvære Derbyet.

Desuden er hendes søster ligeledes på plads.

-Jeg og mine to søstre har i mange år overværet Travderbyet, men nu er min ældste søster død. Hun blev 98 år, og som sagt bliver jeg også hjemme.

Tenna Ipsen tilføjer, at hun til gengæld synes, at man ser travløbene godt hjemmefra, og højtalerlyden er også meget bedre end, hvis man er på Lunden.

Tenna Ipsen med Wild Sessie efter sejr med Frank Mikkelsen i sulkyen. Foto Torben Ager

Mange Will-opdræt – og en jernlady

Tenna Ipsen har gennem årene opdrættet mange travheste, alle med efternavnet Will, opkaldt efter hendes afdøde mand, Will Ipsen.

Henrik Will – fornavnet stammer fra den ene af hendes sønner – er det bedste af disse opdræt.

Henrik Will er født i Ibsker på Bornholm, og havde sine første leveår hos travtræner Frank Mikkelsen.

Henrik Will som åring

PÃ¥ Derbyauktionen i 2020 blev den solgt for 65.000 kr. til Stald Kojak.

Moderen er den svenskfødte jernlady, Wild Jessie (Tres Solide L), 3-dobbelt hoppemester på Bornholm, og med i alt 42 sejre.

Til gengæld var hun umulig at få i fol, men en enkelt gang lykkedes det for, Kaj Jensen på Hovhedegård at få både Great Challenger og Wild Jessie med på ideen.

Det kom der Henrik Will ud af!

Henrik Will får ingen søskende.

Wild Jessie havde ellers fået et føl, navngivet som Kiss Me Will, men det døde pludselig efter nogle måneder.

Wild Jessie selv sagde farvel til jordelivet for nogle måneder senere.

Et derby som Tenna aldrig glemmer

Tenna havde sit barndomshjem ved Århus, og fik heste, især travheste, ind med modermælken.

Faderen var startet som staldmand i 1925 på væddeløbsbanen i Århus.

I 1948 flyttede hele familien Petersen til København, Ernst Petersen var nu en etableret professionel travtræner.

En af de største oplevelser i Tennas liv var, da hun, sammen med sin far, kom på forsiden af alle de store danske dagblade, da han havde vundet Dansk Trav Derby 1961 med den flotte røde hingst, Carl Aage.

Tenna Ipsen og faderen Ernst Petersen flankerer Carl Ã…ge efter Derbysejren i 1961

Hendes far var alvorlig syg på det tidspunkt, hvor han vandt Derbyet.

Han rejste sig fra sygesengen, kørte  sÃ¥ derbysejren var en kærkommen triumf for far og datter, og en flot kulmination pÃ¥ en svær periode med sygdom.

Bevægende minder

Selv om der er gået så mange år, bevæger det stadig Tenna Ipsen, når hun fortæller om sin viljestærke far, der bare ville gennemføre derbystarten, uanset sygdommen.

Hendes to sønner var også med ved den store sejrsceremoni efter Derbysejren i 1961.

Tre generationer fejrede sejren.

To Ã¥r senere flyttede Tenna med sin mand og børn til Bornholm, og slog sig ned i Svaneke.  

Hendes far blev derimod aldrig rigtig rask igen, og døde i 1965. Han nåede at vinde næsten 500 sejre.

Tennas arbejdsliv har drejet sig om hotelvirksomhed i Svaneke, men hendes største fritidsinteresse har været travheste.

Efter et travlt arbejdsliv nyder Tenna Ipsen nu sit otium i huset i Svaneke.  

På søndag bliver det endnu en spændende travdag for hende.