TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Manden vi mindes

af | Nyheder

I år er det 50 år siden Nelis Jan Koster døde og søndag mindes Lunden endnu engang den hollandskfødte championtræner.

Der er nostalgi i luften når en af efterårets store klassikere, N.J. Koster Memorial, afvikles på Lunden.

Kosters første danske Derbyvinder, Elegant Bai (1915)

I dansk travsports sidste guldalder frem til årene lige efter 2. verdenskrig, var “Den lange” nærmest konge på travbanen, selvom han igennem det meste af karrieren blev udfordret af Sofus Sørensen og senere af både Olof Månsson og Mark Ingdam.

10 gange i årene 1915-45 vandt Koster Dansk Trav Derby, men derudover blev det bl.a. til fem sejre i Kriteriet, syv i Dansk Opdrætningsløb og seks i Mesterskab for Danmark. Endvidere vandt han også tre Derbysejre i Holland, inden han forlod sit fødeland i 1913.

Da han sluttede karrieren i 1960 fremstod Koster som den mest vindende travkusk i Norden med i alt 2.328 sejre, men det var sjovt nok ikke en af de utallige ærespræmier fra de klassiske løb, han satte størst pris på.

Dette og meget mere kan læse om i Travsportshistorie.dk’s portræt af Koster: KLIK HER