TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Montéstjernen slog til

af | 20. maj 2026 | Nyheder

Tirsdag aften vandt Montéstjernen, First One Diamond sin første sejr i år

Efter to starter uden succes i Frankrig, fik Ens Snapshot-sønnen First One Diamond sin nordiske sæsondebut den 9. maj, hvor den sluttede på en fjerdeplads i 1.13.2a/2140 m I Paralympiamontén på Åby.

Tirsdag aften var First One Diamond ude i et billigere selskab på Bjerke, og det blev til sejr med Kristine Kvasnes i sadlen i 1.11.8a/1609 m – der var 30.000 NOK i førstepræmie.

First One Diamond med Kristine Kvasnes vandt for første gang i år.

First One Diamond, der er opdrættet af Lars Christensen og Mogens Christiansen og trænes af Kjetil Helgestad, har nu startet 92 gange i karrieren og vundet 32 sejre, tjent 2.138.574 NOK og sat rekord 1.09.8.

I Norge er det også blevet til sejr til Kim Holleufers opdræt, Grumbazz Kini (Great Challenger).

Grumbazz Kini, der trænes af den tidligere galoptræner Rune Haugen, tog mandag sin tredje sejr i år. Det skete på Orkla Arena med Inge Melby i sulkyen. Vindertiden 1.12.8a/1800 m – præmie 20.000 NOK.

Grumbazz Kini har nu i syv starter i år vundet 3 sejre og 2 andenpladser og tjent 92.000 NOK.

Foreløbig er det blevet til 27 sejre i 79 starter og en indtjening på 1.500.006 NOK.