TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Inferno solgt på internetauktion

af | 20. maj 2026 | Nyheder

Great Challenger-sønnen Inferno blev tirsdag solgt på den amerikanske auktionsplatform, On Gait for 29.000 dollars – 185.000 kroner.

Inferno, der er opdrættet af John Søndergaard, Nibe, blev solgt til USA for lidt mere end et år siden.

Den har siden startet 35 gange – vundet 7 sejre, 8 anden og 3 tredjepladser, forbedret sin rekord til 1.10.3 og har tjent 81.240 dollars.

Inferno i USA – her med Tim Tetrick. arkiv

Siden importen til USA er Inferno nu  – inklusive tirsdagens salg –  på ejer nummer fire – det var Brady Jenson fra Pennsylvania, der købte den 6-årige vallak fra Tribbett Racing, der havde ejet den siden den 10. marts i år.

Inferno har senest startet den 14. maj på Rosecroft Raceway i Maryland, hvor den var nummer fem i 1.11.8 og tjente 600 dollars.

For Tribbett Racing nåede Inferno at starte ni gange – det blev ikke til sejr, men til tre anden- og to tredjepladser og i alt 17,580 dollars.

Hvad Tribbett Racing hav for INferno i marts ved ingen, men nu bkev den i hvert fald solgt på auktion for 29.000 dollars.