TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Solvalla Yearling Sale: Tre danske opdrættere er med

af | 18. aug 2025 | Nyheder

På tirsdagens store svenske auktion på Solvalla fremstiller tre danske opdrættere tilsammen fire heste.

Jonah Wynn, der er efter amerikanske Tactical Landing og franske Isolde face. Foto Lina Alm Foto

Stutteri Wynn præsenterer to hingste, 63 Jonah Wynn og Kayce Wynn.

Jonah Wynn er ret interessant med sin afstamning, der er Tactical Landing på en fransk hoppe, Isolde Face.

Tactical Landing er jo den amerikanske hingst, der er blevet godkendt til at bedække 60 hopper i Frankrig i såvel 2025 som i 2026 – og afkommene kan optages i den franske stambog med alle rettigheder.

Det kan Jonah Wynn ikke, men allerede i 2026 kan man måske få et praj om, hvordan et Tactical Landing afkom  på en fransk hoppe fungerer.

Isolde Face er efter Bold Eagle – Casualty of Love, der kommer ud af samme moderlinje som bl.a. Face Time Bourbon m.fl.

Kayce Wynn har den ”omvendte” afstamning – her har vi en fransk hingst på en amerikansk hoppe.

Face Time Bourbon – tidens mest hotte avlshingst er faderen, mens moderen Explosive T er en Muscle Hill-datter.

Moderen til Explosive T er Explosive Lynn (Explosive Matter) , der har startet få gange i USA, vundet og løbet 1.12.2 og tjent 10.000 dollars – hun er søster til tophoppen Wild Honey (Cantab Hall) 1.08.9 – 16.2 mio. SEK.

Leo Søndergaard Larsen sender hoppen 64 I Believe I Can Fly efter Bar Hopping – Believe it or Not til Solvalla.

Det er sidste årgang efter Bar Hopping, der uheldigvis døde i 2022.

Believe or Not er søster til bl.a. Laurel America og Red Rose America, der hver især har lavet topheste.

Believe it Not er mor til Hardcore (Propulsion) 1.11.1 – 558.450 SEK samt til 4-årige Kalithea (Propulsion) 1.12.1 – 290.500 SEK.

Stutteri Dust er repræsenteret ved  hingsten 118 Nexus Rain, der er et af de sidste afkom efter Ready Cash!

Alexia Ås har tidligere født bl.a. Ganga Bae (Muscle Hill) 1.12.1 – 4.7 mio. SEK og pt er hun aktuel som mor til 4-årige Kinky Rain (Muscle Hill) 1.13.1 – 440.578 SEK og 3-årige Luxury Rain (Face Time Bourbon)  1.13.6 – 237.698 SEK.

Kataloget omfatter i alt 130 åringer – dog er der fire udgåede åringer i skrivende stund.

Auktionen starter tirsdag klokken 17.30 – link til auktionens side – klik her