Redaktøren presset til tilståelse – overraskelse på staldterrænet på The Red Mile –lidt sladder – og hvad skete der om aftenen….. Nyt rejsebrev fra Lexington.
Siden vort besøg på whiskyfabrikken Makers Mark har jeg måtte høre på kritik over den restauration, som jeg fandt på vej hjem.
Det viste sig jo at være en mexicansk restauration med meget billige priser og tilmed 15% rabat til pensionister.
Trioen – Gunner Christiansen, Freddy Christensen og Knud Erik Ravn mener ikke, at jeg tydeligt nok har skrevet, at det var min ide, at vi skulle besøge denne restauration, hvor vi fik noget hundeæde – mildt sagt.
Ja, Gunner opgav at spise sin ret – hvad end det så var.
Indrømmet!
Det var min ide!
Trioen – Gunner Christiansen, Knud Erik Ravn og Freddy Christensen lægger konspirationsteorier mod redaktøren
Ydermere vil Knud Erik have mig til at tydeliggøre, at den pistol han så ude på herretoilettet ikke lå nede i håndvasken, men på kanten af håndvasken, så indehaveren lynhurtigt kunne få fat i den, hvis det var nødvendigt!
Og apropos det med at have pistoler på sig, så skulle det være en helt almindelig ting i USA.
Hørte denne historie: En dame står og venter på bussen, da hendes håndtaske bliver revet ud af hænderne på hende. Hun har imidlertid en revolver og skyder tyven seks gange i ryggen.
Da hun kommer i retten, bliver hun spurgt. Hvorfor skød de seks gange frue?
-Jo, for den syvende gang sagde det klik!
Fredagen startede med, at vi i god tid inden løbene kørte ud på The Red Mile og gik på staldterrænnet.
Vi startede nede ved Dewayne Minor, der om eftermiddagen skulle starte såvel Peter Wilhelmsens Night Hall med Matt Kakaley og Knud Erik Ravns Fearless Dream, som han selv skulle køre.
Fra Dewayne gik jeg op til Paul Kelleys stald, hvor jeg mødte Rene Sejthen.
Vi havde aftalt, at vi fredag aften skulle spise sammen, og Rene havde bestilt bord på en japansk restaurant, men hvor lå så lige den? Det viste sig at den var meget tæt på vort hotel.
Trangen til et toiletbesøg meldte sig, og Rene udpegede nogle store containere, der stod op mod banen.
På vej derop møder jeg den østrigske journalist Hans Leidenfrost, som jeg har kendt i mange år, og ofte korresponderer med.
Jeg fandt toilettet og efter at have gået op ad nogle trapper til denne toiletvogn, fik jeg en overraskelse, da jeg åbnede døren.
Det var et toilet de luxe som man ville forvente at finde i et amerikansk rigmandshjem!!
Toilet de luxe
Efterhånden var det blevet tid til væddeløb, og de første par løb så jeg nede fra opløbssvinget.
Det vil sige – så og så. På en milebane (1609 meter i omkreds) er afstandene ret så store, og speakerlyden var ikke eksisterende hernede ved banekanten.
Men nede i staldene er der fin højtalerlyd.
1. løb var afviklet og lige pludselig sker der noget til højre for mig, hvor jeg sidder på en bænk.
Det er Jimmy Takter, der er kommet løbende og med et elegant spring forcerede han det mere end en meter høje rækværk ud til banen.
Vinderen, Asaigo (Muscle Hill) kørt af Yannick Gingras trænes af Jimmy Takter, der nu skulle op til præmieoverrækkelse.
Night Hall varmer op
I 2. løb starter Night Hall, men det er ingen succes. Den har svært ved at hænge på, og i sidste sving galoperer den.
Eftermiddagens største præstation leverer den 2-årige Warrawee Ubeaut, som Yannick Gingras på elegant vis bringer til sejr i verdensrekordtiden 1.07.5.
Det var en præstation som det sportsinteresserede publikum forstod at værdsætte, og hoppen fik store stående klapsalver på sin vej mod stalden.
I 10. løb er det så tid til Fearless Dreamer, men den galoperer kort efter start, og så er den dag ødelagt.
Fearless Dreamer efter løbet
Og så lidt rygter…
Prisen på Muscle Hill stiger til næste år til 40.000 dollars!
Interessen for det nye millionløb, der skal afvikles på the Red Mile i oktober til næste år, er særdeles stor. Der er ti pladser til salg a 100.000 dollars.
Det forlyder at Ron Burke vil købe fire af disse, mens Jimmy Takter og Co. vil sætte sig på to eller tre pladser!
Kan være, der skal lodtrækning til, hvis flere end 10 vil købe sig ind!
Den svenske Derbyvinder Who’s Who skal næste gang starte i finalen i UET Grand Prix på Vincennes den 12. oktober. Derefter skal den matches mod Criterium Continental. I 2019, er det meningen, den skal i avlen.
Om aftenen mødes vi med Rene, Christina samt Massimo, der er på besøg fra Sverige.
Rene har bestilt bor på en japansk restaurant, Miyako Sushi & Grill – det er en af de restauranter, hvor en kok står og tilbereder maden foran dig på en meget stor kogeplade, samtidig med han tryller med sine skarpe knive. Desuden bliver der sprøjtet Sake ind i munden på os med jævne mellemrum.
“Fødselsdagsbarnet” Freddy Christensen får Sake!
Det er noget af et show, der bliver forstærket af, at pludselig tropper alle tjenerpigerne op med en stor tromme, for at synge fødselsdagssang for Freddy – der altså ikke har fødselsdag på dette tidspunkt.
Men nordjyden nyder opmærksomheden!
Derefter gik turen over til Austin City Saloon, der er en rigtig country western bar.
Fra Austin City Saloon: Rene Sejthen , Therese fra Michagan, Deshawn Minor, Gunner Christiansen og Freddy Christensen
Sådan én man har set på film. Har du lyst til at se mere om Austin City Saloon, så følg dette link – klik her
At det koster 20 dollars at komme ind, var nok lige i overkanten, men til gengæld var der et band på tre, der spillede hele tiden – og øllene kostede bare 3 dollars stykket!
Vi blev der en god times tid – så var det tilbage til hotellet.
Lørdag morgen ville Trioen tidligt ud på The Red Mile for at ordne nogle sager – jeg blev tilbage og skrev!
Somebody has do to the ……. thing.