TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Overraskende trænerskifte

af | 16. dec 2021 | Nyheder

Den svenske derbyvinder Hail Mary er ikke længere i træning hos Robert Bergh.

Hail Mary. Arkivfoto Kanal 75

Stall Mary tackar Robert Bergh och stallet för dom oförglömliga upplevelserna som vi har fått vara med om genom åren. Men nu siktar vi mot nya utmaningar.

Ovenstående står at læse på den svenske Stall Marys twitter-konto og dækker over et opsigtsvækkende skift af træner for sidste års derbyvinder Hail Mary.

Hail Mary er nu flyttet fra Robert Bergh og til Daniel Redén med baggrund i en skuffende sæson som 5-åring.

Efter jubelsæsonen som 4-åring med 12 sejre i 14 sejre – heriblandt Svenskt Trav Derby og Breeders Crown – og en indtjening i 2020 på 6.877.500 SEK, har GooGoo GaaGaa-sønnen ikke fulgt op i 2021, hvor den har startet 6 gange, vundet 2 sejre og tjent 361.000 SEK.

Og derfor står den nu hos Redén.

Hail Mary var senest startmeldt den 2. oktober, men blev her slettet pĂĄ grund af en hovbyld.