Nu er turen kommet til Norges Derbyweekend, og i den forbindelse holdes der auktion lørdag aften på Bjerke.
Årets auktionskatalog omfatter i alt 74 heste – heraf er de 18 koldblodstravere.
En af auktionens mest interessante heste er dog udgået, fordi den er solgt til hesteejere ved Geir Vegard Gundersen – Det skriver tgn.no.
Det er hingsten 7 Grand Prestige efter Face Time Bourbon – Riva O v. Look de Star.
Det er moderens første afkom – hun var en fin væddeløbet med rekord 1.12.9 og en indtjening på 655.500 NOK.

To danske opdrættere har heste med på auktionen.
Parret Helene Gravesen og Bjarne Sørensen sender to åringer efter Classichap til Norge.
Det er hingsten 27 O’Neil, der har Thai Chaiyo (Andover Hall) som mor. Hun har tidligere fået fem afkom der alle har været til start eller godkendt i prøveløb.
Hoppen 68 Miss Houlihan, der har Nelson Lina (Cantab Hall) som moder er lillesøster til tophesten Klinger (Maharajah) 1.11.2 – 1.4 mio. NOK. – Hoppen kan jo som født i Danmark starte i Royal Lunden-løbsserien i 2028/2029.

Bjarne Fyenbo, der jo har lavet mange norske afkom gennem tiden, sender hingsten 36 Oscar Halbak efter Orlando Vici – Eurora v. Love You til Bjerke.
En helsøster til Oscar Halbak er den 3-årige hoppe Liv Halbak, der har indledt løbskarrieren med sejr og andenplads, rekord 1.15.3 og 22.000 NOK i to starter.
Maharajah er den hingst, der har flest afkom på auktionen, nemlig syv efterfulgt af Googoo Gaagaa med seks afkom.
Der er i alt 21 varmblodshingste med afkom i kataloget.
Se præsentation af auktionshestene på dette link – klik her
Og her kan du downloade kataloget – klik her
