Morten Melins 5-årige hoppe, Lingonris med Birger Jørgensen i sulkyen er endnu ubesejret i fem starter på Lunden og hoppen er godt på vej til at blive Årets Hest på banen – og Birger Jørgensen, måske championkusk.
Med fem sejre er Lingonris årets hidtil oftest sejrende hest på Charlottenlund Travbane, og da nærmeste konkurrent, Koogoo Gaagaa med stor sandsynlighed skal til Frankrig for at starte, bliver den ikke en match for den Aarhusiansk-ejede hoppe.
I eftermiddag kan Lingros med Birger Jørgensen vinde for sjette gang i år på Linden, der de er til start i V65-4, V4-2.

Det er allerede nu klart at for første gang siden 2012, hvor Birger Jørgensen blev den første professionelle championkusk, der ikke havde licens på Charlottenlund Travbane, at det vil ske igen i år.
Fynske Rene Kjær er førende med 29 sejre, mens Birger Jørgensen har vundet 21 sejre.
Uheldsramte Steen Juul er på tredjepladsen med otte sejre og kommer næppe tilbage i sulkyen i år.
Rene Kjær har indledt et samarbejde med Axel Jacobsen og kører to heste for ham i eftermiddag.
La Glace i 1. løb og Knockles i 4. løb – dog ikke de store vinderchancer.
Større chancer har Rene Kjær med Mikael Poulsens heste – 3 Bordeaux Face i 2. løb og 11 Adams Ray Pellini i 6. løb.
3-årige Adams Ray Pellini (Walner) er en ny hest hos Poulsen, der i Sverige har startet tre gange og bedst løbet 1.16.1/2140 m i sin debut den 4. juni.
Den har i Daylon Miracle samme moder som Icebreaker Pellini (Tactical Landing) 1.10.1 – 1.8 mio. SEK.
Adams Ray Pellini blev handlet på Travera-auktionen den 25. juli og kostede da 150.000 SEK.
På Bet25 er Carsten Rabjerg tilbage med Staldsnak, hvor han har talt med række af de trænere og kuske, der starter heste på Lunden i eftermiddag ligesom Rene Kjær er klar med sine tips til løbsdagen.
Og i aften er der V86-spil, der afgøres på såvel Åby som Boden – Anders Nilsson er også klar med tips
Du finder bedet hele på Bet25 – klik her
