I dag fik vi meddelelse om, at den amerikanske Hambletonian-vinder Continentalvictory var død. Continentalvictory er den sidste hoppe, der har vundet The Hambletonian Stake. Og hvad har det så med Bjarne Riis og mig at gøre?
Ã…ret er 1996.

Bjarne Riis
Der er Olympiske Lege i Atlanta.
Kort forinden havde Bjarne Riis vundet Tour de France.
Jeg er på Tv2-holdet, der er i Atlanta for at dække De Olympiske Lege.
På The Meadowlands køres The Hambletonian Stake som sædvanligt den første lørdag i august.
Den dag havde Bjarne Riis deltaget i landevejsløbet i Atlanta og skulle nu i studiet for at interviewes.
Jeg kunne selvfølgelig ikke leve uden at have adgang til et TV-signal fra The Meadowlands, og venlige TV-teknikere havde fået rigget et lille TV op til mig ude i noget der mest af alt lignede pulterrum.
Men der var borde og stole.
Bjarne Riis kom lid for tidligt, og blev derfor bedt om at vente ude i pulterrummet, hvor jeg sad med mit væddeløbs TV tændt.
Det havde været en hård tur for Riis, der sad og kæmpede for at genvinde pusten, og det var måske derfor at han ikke viste mine travløb den store interesse.
Der har ellers gennem tiderne været mange cykel-koryfæer, der har interesseret sig for travsporten. Bent Ole Retvig, Bendy Pedersen, Hans Chr. Sørensen m.fl.
Og at der blev skrevet et stykke travhistorie var Bjarne Riis desværre bedøvende lige glad med.
Hoppen Continentalvictory med Mike Lachance i sulkyen vandt nemlig The Hambletonian. Hun vandt begge heat – finalen efter en drabelig opløbskamp med Lindy Lane kørt af Bill O’Donell.
Side om side kæmpede de to Valley Victory-afkom ned gennem opløbet, men Lindy Lane kom aldrig forbi. De noteredes begge for 1.10.1.
I 1. heat satte Continentalvictory verdensrekord med 1.09,7 og hun er fortsat indehaver af verdensrekorden for to heat for 3-Ã¥rige hopper.
Nu er det snart 20 år siden og endnu har ingen hoppe formået at vinde The Hambletonian Stake siden Continentalvictory gjorde det.

continentalvictory
Continentalvictory sluttede karrieren med rekord 1.09.7 og en indtjening på 1.611.170 dollars. Og nu ventede en ny stor karriere i avlen. Troede man.
Men lige så god Continentalvictory havde været på banen, lige så dårlig viste hun sig at være i avlen.
Forventninger var ellers store.
Hendes to første afkom blev solgt for hhv. 450.000 og 300.000 dollars.
Det var Continental Man (Malabar Man), der blot kom til start to gange, samt Ball Field (Pine Chip), der satte rekord 1.11.8 og tjente 46.066 dollars,
Continentalvictory var da ejet af et italiensk konsortium, der havde købt hende ifolet med Malabar Man i 1997 for 750.000 dollars.
Siden blev hun solgt til Jean Pierre Dubois, og hos ham fødte hun bl.a. Gastine (Garland Lobell) 1.12.6 – 100.424 dollars, der er hende mest vindende afkom.
Dubois solgte hende i 2008 til Diamond Creek Farm, hvor hun døde i går.
Hendes sidste afkom er født i 2014, Manifest Destiny, en hoppe efter Credit Winner.