TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Menhammar-auktion: Fremgang på 30+% i forhold til i fjor

af | 17. aug 2025 | Nyheder

Efter en træg indledning på aftenens auktion over Menhammar-åringer kom der mere fart i tingene, og gennemsnitsprisen steg til 211.200 kroner mod 161.981 kr. i fjor.

Dyreste hest kostede 1 million kroner –  det var hingsten Jembe efter Maharajah – Timbal – moderen har  tidligere avlet Flying Drumstick (Muscle Hill) 1.09.7 . 893.225 kr.

Køber  var Stall Travkompaniet – så hesten blev så at sige i familien – da det jo er Menhammar, der administrerer Travkompaniet.

Stald Travkompaniet købte også auktionens tredjedyreste hest – Jackaroo -. Hingste efter Calgary Games – Way Out West for 600.000 kroner. Moderen har tidligere avlet East Ward (Maharajah) 1.12.9 -. 371.246 kr.

Næstdyreste hest på auktionen til 650.000 kroner købte træner Timo Nurmos – det var hingsten Judicious efter Calgary Games – Dutiful 1.09.7. Det er moderens andet føl.

Henrik Thomsens køb på auktionen – Joule

Falster-træneren Henrik Thomsen har gennem årene fundet flere gode heste hos Menhammar og han købte i år hingsten Joule efter Fourth Dimension – Centi Liter v. Readly Express for 60.000 kroner.

Det er moderens første afkom.

Medianprisen på auktionen blev 130.000 kroner – i fjor var den 100.000 kroner

Laveste pris var 30.000 kroner og der blev solgt fire til den pris, to til 40.000 kroner, to til 50.000 kroner og fem til 60.000 kroner.

Link til auktionens hjemmeside – klik her

Alle beløb i Svenske Kroner – kursen er 149,90