TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskejede Coquaholy mod Prix d’Amerique-vinder

af | 2. jul 2024 | Nyheder

I eftermiddag starter Erik Bondo-trænede Coquaholy i Grand Prix du Conseil Municipal på banen i Vichy, hvor den bl.a. møder Prix d’Amerique-vinderen Hooker Berry

Coquaholy med Gabriele Gelormini Foto Gerard Forni

I fjor vandt Panamera Racings Eric the Eel dette løb, der har en førstepræmie på 54.000 Euro, og skal staldens 5-årige Coquaholy med Gabriele Gelormini forsøge at gøre kunsten efter.

Selv om Coquaholy starter fra spids, og Hooker Berry med Jean Michel Bazire 25 meter efter ser opgaven vanskelig ud.

Trods den store præmiesum er der blot otte heste til start.

Løbet er 8. løb i Vichy og starter klokken 18.35.

7. løb er dagens 5+-løb med start klokken 18.15 – det hedder Prix Jean Michel Bazire, og meget passende kører Bazire løbets favorit Gai Matin – Happy Morning!