TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kungfufighting er fortsat urørlig

af | 5. jul 2024 | Nyheder

Peter Rudbecks Kungfufighting med Jan Dahlgaard ser fortsat ud til at være i en klasse for sig i travsportens K-årgang og kunne tage en ny flot sejr i Grand Circle 3 års Championatet på hjemmebanen i Skive.

Kungfufighting med Jan Dahlgaard på vej mod sejren i 3 års Championatet. Foto Kjeld Mikkelsen/KM Foto

Det er ikke fordi, konkurrenterne ikke prøver at gøre opgaven sværere for Kungfufighting, men det går mest udover dem selv.

Igen måtte Kungfufighting trave ude i andet spor hele vejen, men igen var den en sikker vinder.

Denne gang var det Karat CN med Michael Lønborg, der forsøgte at byde Kungfufighting trods, men på opløbshjørnet rullede Karat CN som førende over i galop og var dermed ude af løbet.

Da Karat CN galoperede, gav det chancen for Henrik Thomsens Kazio med Jörgen Sjunnesson, der sad i vinderhullet.

Kazio fik nu vejen mod føringen gratis foræret og så en overgang ud til at kunne byde Kungfufighting kamp – men ikke længe.

Foto Kjeld MIkkelsen – KM Foto

Kungfufighting trak fra til sikker sejr og 280.500 kroner i førstepræmie i tiden 1.14.8a/2060 m – en fin notering på et banelegeme, der ikke var optimalt efter flere regnbyger.

Kazio var lige så sikker nummer to som Kungfufighting var vinder og hos anpartsstalden, KTAS er der sikkert stor glæde over præmien på 140.250 kroner!

Lidt tilbage besatte Kim Pedersens Kalle May med Kasper K. Andersen tredjepladsen.