TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Grand Circle Championat: Kungfufighting klar til ny sejr

af | 5. jul 2024 | Nyheder

Ingen dansk 3-åring har endnu formået at besejre Peter Rudbecks Kungfufighting, og det sker næppe i eftermiddagens storløb i Skive.

Kungfufighting med Jan Dahlgaard er storfavorit i fredagens Grand Circle 3 års Championat – finale. Foto Flemming Andersen

Kungfufighting (Nuncio) med Jan Dahlgaard i sulkyen har hidtil været dansk travsports bedste fra årgang 2021.

9 starter – 8 sejre og 1 andenplads er det hidtil blevet til, og andenpladsen blev tilføjet af italiensk/hollandske Fly Equos Jet i Pay Dirts Mindeløb tidligere på året.

Så endnu har ingen anden danskfødt hest fra årgang 2021 formået at besejre Kungfufighting.

Selvfølgelig kan den lækre 3-åring have en dårlig dag, men ret beset så er der lagt op til at vinderchecken på 280.500 kroner skal udskrives til Stutt6eri Hole in One.

Historisk set er det sjældent, at der er sket overraskelser på vinderpladsen.

I vores årtusinde er det kun sket fire gange – ellers har det været favoritter, der har vundet.

I fjor kom den seneste overraskelse, hvor Jubii Vang med Bo Westergaard henviste favoritten Just Hans med Bent Svendsen til andenpladsen og vandt i fine 1.13.3a/2140 m i Aalborg.

Det var en vinder til odds 22,65.

Vindertiden var fin, men ikke rekord.

Løbsrekorden tilhører Aron the Baron og sat ved sejr i Skive i 2015 og lyder på 1.13.2.

Karat CN med Michael Lønborg. Foto Flemming Andersen

Der blev kørt tre kvalifikationsløb og udover Kungfufighting så var det Karat CN (Express Bourbon) med Michael Lønborg, og Kermit (Varenne) med Jeppe Juel, der sejrede.

Karat CN kom i open stretch og henviste førende Kazio til andenplads, mens Kermit nedkæmpede den førende Kalle May udvendigt fra.

Kim Pedersen-trænede Kalle May (Great Challenger) med Kasper K. Andersen startede for blot tredje gang i karrieren og var stor i nederlaget i 1.14.9a/2140 m.

Samme tid fik Garfields halvbroder Kermit, der startede for femte gang.

Üdvendige Kermit nedkæmpede førende Kalle May, Foto Flemming Andersen

Udover vinderne fra kvalifikationsløbene samt Kalle May var det Torben Hovgårds Kingston Flamingo med Birger Jørgensen, der leverede en indsats udover det forventede.

Kingston Flamingo forsøgte at give Kungfufighting en match rundt i opløbssvinget og ind på lige bane, men årgangens stjerne var for stærk.

Grand Circle 3 års Championat køres som 6. Løb med start klokken 17.35.