Nicklas Korfitsen har I aften to heste til start på Jarlsberg-banen i Norge, hvor man afvikler sit store sommermeeting.
Fredagens hovedløb på Jarlsberg er den norske udgave af Sprintermästaren, Jarlsberg Grand Prix og var udskrevet med indledende afdelinger og en finale.
Der blev imidlertid kun skrevet ni heste til start, og derfor afvikles Grand Prix’et som et enkelt løb med en førstepræmie på 340.000 NOK.
I Jarlsberg Grand Prix sender Korfitsen Jazzman (Muscle Massive) med Per Oleg Midtfjeld til start fra spor 6.
Jazzman er næstfavorit efter 4 Just Like Heaven (Maharajah) med Magnus Teien Gundersen, der i fjor vandt Norsk Trav Kriterium.
Dansk er der også i 2 Klinger (Maharajah), der er opdrættet af Helene Gravesen og Bjarne Sørensen – den var i fjor nummer i Kriteriet til Just Like Heaven.
I år har Klinger startet 5 gange og vandt sin sæsondebut – senest var den nummer to i flotte 1.12.0a/2100 m på Jarlsberg, hvor Just Like Heaven vandt i 1.11.1a/2100 m!!
Nicklas Korfitsen sender også den 3-årige hoppe, La Diva D’ID (Saxo de Vandel), som Per Oleg Midtfjeld også kører.
Den starter i 4. løb, hvor der er 24.000 NOK i førstepræmie.