TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

106.500 kroner i præmier til dansktrænede heste på Jägersro

af | 10. dec 2020 | Nyheder

Bornholmske Livi Offshore med Mads Petersen opnåede den bedste placering med en andenplads, men Dowhatyoudodowell med Jeppe Juel tjente mest på en fjerdeplads!

15 dansktrænede heste var onsdag til start på Jägersro, og hentede tilsammen præmier for 106.500 SEK.

10 af dem var i præmierækken – 5 måtte nøjes med madkappen på 500 SEK, som man får for at være til start.

Livi Offshore med Mads Petersen bliver nummer to.

Betina Lund-trænede Livi Offshore med Mads Petersen var i lang tid førende, men måtte til slut se Amore Passo W (Orlando Vici) med Jonas M. Oscarsson gå forbi til sejr i 1.15.7a/2140 m – Livi Offshore nummer to i 1.15.9 – præmie 25.000 SEK.

I dette løb var Anders F. Jensen-trænede Evolution on Track med Francois Simon nummer fire i 1.16.1 – præmie 6.800 SEK, mens Flemming Larsen-trænede C My Photo med Christian Nissen nummer seks i 1.17.4 – præmie 5.000 SEK.

Dommerne var dog ikke tilfredse med travet på C My Photo, der fik 10 dages startforbud.

Peter Rudbecks 2-åring Dowhatyoudodowell med Jeppe Juel sluttede på en fjerdeplads i aftenens hovedløb, Breeders Crown for 2-årige heste i så flot en tid som 1.13.7a/1640 -præmie 40.000 SEK.

Nævnes skal også gode afslutninger af såvel Bjarke Haagensens Dreamstone med Jörgen Sjunnesson i 7. løb og af Catch me a Winner med Steen Juul i 8. løb til tredjepladser.

Dreamstone løb 1.13.4a/1640 m – præmie 10.000 SEK, mens Catch me a Winner løb 1.14.6a/2140 m – præmie 11.000 SEK.