TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ustinof du Vivier klar til Elitloppet

af | Nyheder

Den franske sejrshest Ustinof du Vivier blev fredag aften den 12. hest, der er klar til Elitloppet.

Udvendige Ustinof du Vivier og Scaret Turgot løber dødt løb, Foto Geny

Udvendige Ustinof du Vivier og Scarlet Turgot løber dødt løb, Foto Geny

Det holdt hårdt, men sejrsrækken er intakt, om end Ustinof du Vivier med Mathieu Abrivard i aftes måtte dele førstepladsen med Scarlet Turgot med Eric Raffin.

Seks sejre i træk møder den franske tophest nu frem til Elitloppet.

Ustinof du Vivier var i spids fra start og åbnede 1.08.1 de første 600 meter og 1.11.2 de første 1100 meter.

Hele tiden med Scarlet Turgot i ryg.

I opløbet brød Ustinof du Vivier  (Look de Star) et par spor ud – Scarlet Turgot (Dahir de Prelong) skød frem indvendigt og så ud til at gå med sikker sejr, men Abrivard fik alligevel sat så meget skub i Ustinof du Vivier, at de to ekvipager gik side om side om mål.

Ja, så tæt at målfotoet ikke kunne skille dem, så der blev dømt dødt løb.

Vindertiden 1.11.7a/2100 m.

Dermed er fire franske heste klar til Elitloppet – Timoko, Voltigeur de Myrt, Univers de Pan og Ustinif du Vivier.