TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Uheldige Patricia Hastrup

af | Nyheder

Den danske hoppe Patricia Hastrup kom til at hænge på en træt konkurrent i opløbssvinget og måtte derfor tage til takke med en fjerdeplads i Forus Open.

Bruno di Quattro vinder Forus Open foran Punk, Sejr Gammelsbæk og Patricia Hastrup

Det tegnede ellers fint for den danske mester Patricia Hastrup (Great Challenger) med Lars Anvar Kolle, efter 600 meters kørsel i Forus Open.

Her trak Kolle Patricia Hastrup ud fra ryggen på førende Pink og satte sig bag løbets næstfavorit, Global Republic med Thor Borg i andet par udvendigt,

Men det skulle vise sig, at det havde været bedre og blive i ryggen på Punk.

For efter 1.11.1/1000 m var Global Republic træt i opløbssvinget og nu sad Patricia Hastrup fast i ryg på en hest, der nærmest løb baglæns.

Foran kæmpede Punk med Åsbjørn Tengsareid og Bruno di Quattro med Frode Hamre hårdt om sejren og lagde længder til feltet.

Bruno di Quattro (Broadway Hall) var stærkest til slut og sejrede i 1.11.6a/1609 m – præmie 300.000 kroner, mens Punk også løb 1.11.6 på andenpladsen.

Danske Sejr Gammelsbæk med Geir Mikkelsen sluttede pænt af til tredjepladsen i 1.12.2, mens Patricia Hastrup, der slap fri midt i opløbet, blev nummer fire i 1.12.4.

De to danske heste fik hhv. 50.000 og 25.000 kroner i præmier.

Men ingen tvivl om, at Patricia Hastrup, der var spillet til 72:10, havde været med til at kæmpe om sejren med et bedre løb.

I stayerløbet startede Peter Jensen Achilleus med Geir Mikkelsen, men den galoperede kort efter start og blev diskvalificeret.