Sidste kapitel i rækken af Kenn Erik Bechs artikler om hvad der skete i 1974 i Dansk Travsport – Kilde: Traver – Kalender for Danmark:
Af Kenn Erik Bech
I absolut sidste akt i denne nostalgiske serie fra Dansk Travsport for 50 år, siden ser vi på statistikkerne over de mest vindende kuske og heste for sæson 1974.
Dansk Travsports Centralforbund udgiver omkring februar måned et par særnumre.
Dels såkaldte Elitelister og forskellige statistikker samt dels et fødselsregister for A-årgangen.
Hos hestene hos de 5-årige og ældre er det den gamle Derbyvinder Osman Bogø, der står øverst på indtjeningslisten over de fem mest vindende heste i kroner.
Kejseren fra Bogø står med 98.200 kr., og husk vi taler om 1974.
Omregnet til vore dage svarer det til 612.848 kroner!!
Pænt spring ned til de næste i 1974, der er;
Napalm, 71.000 kr., Pløk 48.000, Prince Lloyd 43.000 og Oberst Aconto med 42.700 kr.
Men dertil skal bemærkes, at en hest som hurtigtraveren Osiris Salar vinder masser af løb i udlandet i disse år, især i Tyskland og Sverige, men disse starter er ikke medregnet i DTC-statistikkerne dengang. Ellers ville Osiris, f.eks. her i 1974, ligge i toppen blandt de heste med størst indtjening.
I indtjeningen hos de yngre heste er der ikke de store overraskelser.
Derbyvinder Ritha Lyngholm ligger klart i top, både hvad indgår indtjeningen og de hurtigste rekorder. 136.350 kr. og rekord 18,3a. Den næste på rekordlisten, Red Lady, løb 19,2,a.
Hos de 3-årige, topper Kriteriumvinderen Surveyor med 86.000 kr, efterfulgt af Sussi Hjordal med 56.000 kr.
Vedrørende de hurtigste tider hos treårshestene har vi dog Solo Nolo og Stormlytøsen, der begge løb 1.19,7a i top.
Endelig hos de 2-årige heste, hvor hoppen Torino er suveræn med 46.000 kr. foran Tønningtøsen med 30.000 kr.
Torino løb 22,1a, hurtigst her var dog Tonka med 22,0a.