En lรธbsdag pรฅ en travbane bรธr hรธjst vรฆre pรฅ to timer – som en fodboldkamp, skriver Mogens Haarh i et indlรฆg til Talerstolen.
En travdag er for langtrukken
For mere end 50 รฅr siden, da jeg fรธrste gang var til travlรธb, havde man en anden tilgang til, hvor hurtigt ting skulle ske.

Der kunne godt vรฆre 20-25 minutters interval imellem lรธbene, og det levede man fint med.
Det er med tiden blevet bedre med kortere intervaller, men det skal vรฆre meget kortere.
Maksimalt 10 minutter imellem hvert lรธb.
Jeg har i tidens lรธb haft mange venner, bekendte eller familie med til travlรธb.
Deres kommentar har (mรฅske for at please mig) vรฆret, at det var spรฆndende og interessant.
Men de kom aldrig igen.
Og nรฅr jeg en gang imellem har spurgt ind til, hvorfor de ikke er dukket op igen, har svaret nรฆsten altid vรฆret, at โdet tager for lang tidโ.
Lรธsning: En travdag bรธr ikke vare lรฆngere end en fodboldkamp.
Altsรฅ 10 lรธb pรฅ lige under 2 timer.
Man taler meget om at fรฅ tilskuerne tilbage.
Men de, der skal vรฆre med til at รฆndre forholdene, er vokset op med den nuvรฆrende lรฆngde pรฅ en travdag.
De er blevet hรฆngende, fordi de finder det interessant og spรฆndende.
De andre tilskuere er bare blevet vรฆk.
Og hvordan skal forholdene sรฅ blive รฆndret, hvis man ikke kan indse problemet?
Mogens Haarh
