TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nu vandt 85-årige Jean Pierre Dubois i Frankrig

af | 16. maj 2026 | Nyheder

For en måned siden vandt legendariske Jean Pierre Dubois løb på Oak Grove-banen i Kentucky – i går vandt han på Borely-banen i Marseille i Frankrig.

Jean Pierre Dubois bliver ved med at forundre.

Der er fortsat fuld fart på den 85-årige franskmand, der i vinter har helliget sig sine amerikanske heste på en nyindkøbt farm i Florida inden turen gik til Kentucky, da sæsonen startede på Oak Grove-banen.

Så sikkert sejrede Jean Pierre Dubois med 3-årige Nalisma på banen i Marseille. Screendump

Men siden begyndelsen af maj har Jean Pierre Dubois været tilbage i Sydfrankrig og fredag var det tredje gang han sad i sulkyen i et løb.

På Borely-banen i Marseille kørte han sin egen Nalisma (Fabulous Wood) til sikker sejr i 1.16.9/3000 m – der var 12.150 Euro i førstepræmie.

Årets to første starter i Frankrig gik ikke så godt for Dubois – her sluttede han uplaceret.

Det er ikke Dubois selv, der står som træner for hestene – det gør Dariusz Czerwinski.