Der var kamp til stregen i det bornholmske Hoppemesterskab, hvor længe førende Filly med Kim Mortensen blev fanget på stregen af Havana Sotto med Ken Ecce.
Falster-træneren Henrik Thomsen tog en chance og sendte Bird Parker-datteren Havana Sotto til Bornholm for at starte i Hoppemesterskabet med 10.000 kroner i førstepræmie.
Og så hentede man endda Ken Ecce over fra Jägersro for at køre hoppen.
Satsningen gik hjem, da Havana Sotto og Ken Ecce i et spændende opløb nåede at fange Filly med Kim Mortensen.

På Tv-billedet var det svært at se, men målfotoet, som vi her viser, efterlader ingen tvivl.
Havana Sotto, der er delvist Bornholmskejet, idet hjemvendte Solveig K. Hansen er i ejergruppen, havde nået målstregen først i kilometertiden 1.19.2a/2420 m – at Filly så fik noteret 1.19.3 er et af universets store gåder!!
For Ken Ecce fik løbet dog et efterspil, idet han fik en bøde på 800 kroner samt en udelukkelse på 7 dage fra den 29. maj for trængning – for mig er forseelsen svær at se – men se selv løbet klik her

Og m h t April Hydrup med Henrik K. Ipsen, der kunne have vundet løbet for tredje gang.
Den 14-rige hoppe kom til at hænge på den galoperede Patricia Bo i staldsvinget ud på sidste omgang, og blev bakket helt ned i feltet.
Den leverede en flot afslutning til femtepladsen – løb vel hurtigst af alle i opløbet.
Sejrsaktuel næste gang!
