TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spændende V5-finale i Skive

af | 15. dec 2025 | Nyheder

1600 meter auto og 10 heste til start  – det er V5-finalen i Skive i aften.

Vinder Forest Jet med Rene Kjær efter fire andenpladser i træk? Kan Ceboruco med Theo Damsgaard også sprinte? Får Golden Stone med Morten Friis omsider årets første sejr? Og hvad med inderbanehestene 1 Kesse Tårs med Knud Mønster og 2 Fighter KJ med Jeppe Juel?

Jo, der er lagt op til en spændende afslutning i V5-5, der samtidig også er V4-3.

Jan Friis-trænede Forest Jet har ikke vundet løb siden Frosty Hanovers Mindeløb i foråret. Kommer en ny sejr i aften?
Foto Flemming Andersen

Et andet interessant opgør er der 4. løb, V5-3 og V4-1.

Her er flere fine 3-åringer til start på distancen 2060 m.

5 Levi Wynn med Flemming Jensen har indledt karrieren med tre andenpladser – senest på Jägersro efter en ret stor galop i første sving. 8 Mack One med Birger Jørgensen har tidligere vist stor hurtighed er også et godt emne til en topplacering sammen med 2 Latenightcap med Casper M. Nielsen og 9 Lexciting med Mathias Jensen.

Løbene starter klokken 18.00 – og på Bet25 er såvel Rene Kjær som Carsten Rabjerg klar med tips til løbsdagen – klik her