Sejr nummer 100 i år vinker forude for Victor Rosleff, og fredag havde han igen turen i et tæt opløb.
På Halmstad kunne Victor Rosleff vinde med familiehesten Ivan Mauger (Wishing Stone), i en målfotofinish med Nencini med Gustav Johansson – begge fik noteret 1.13.8a/2140 m – der var 35.000 SEK i førstepræmie.
Det var sejr nummer 98 i år til Victor Rosleff, mens det var fjerde sejr til Ivan Mauger, der er opdrættet af Anette Jørgensen. Ivan Mauger har alene i år indtjent 358.493 SEK og i alt 648.877 SEK i karrieren.

Bag Ivan Mauger og Nencini placerede Thomas Lind-Holms Kinky Rain med Johan Untersteiner sig på tredjepladsen i 1.14.1 – præmie 11.000 SEK.
I Norge kom Patrick Larsen igen på vinderpladsen .- det var hans sejr nummer 23 i år, og den blev taget med koldblodstraveren Horg Terna på Biri.
