TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Prix d’Amerique-vinder hos ny træner

af | 18. dec 2025 | Nyheder

Hooker Berry, der vandt Prix d’Amerique 2023 med Jean Michel Bazire i sulkyen, er nu skiftet til Antoine Lhereté.

Hooker Berry har i sin hidtidige løbskarriere skiftet trænere mellem Bazire og nu afdøde Franck Le Blanc.

Bazire trænede primært hesten i forbindelse med Vintermeetinget, mens Le Blanc havde ansvaret resten af året.

Hooker Berry – her med Jean Michel Bazire. Foto Gerard Forni

I sommer døde Franck le Blanc pludselig og nu er det i stedet den 33årige Antoine Lhereté, der har fået ansvaret for Hooker Berry, men modsat tidligere er det nu Lhereté, der skal starte Hooker Berry i Vintermeetinget.

Hooker Berry har ikke startet siden den 12. juli, hvor den diskvalificeres for galop på Enghien, men den skulle nu være startklar igen og matches mod en start i Prix de Bourgogne – det tredje B-løb til Prix d’Amerique, der køres den 28. december.

Antoine Lhereté træner fra en gård i Normandiet og har 23 heste på sin træningsliste – bl.a. J’aime le Foot, der har kvalificeret sig til start i Prix d’Amerique, da den besatte en overraskende fjerdeplads i Prix de Bretagne – det første B-løb.