Om nomineringer og en tradition, der har overlevet sig selv.
I fredags blev nomineringerne til Hestesportens Galla, der afholdes den 19. januar i Aarhus, offentliggjort.
Der var vel ikke de store overraskelser- og dog!
I kategorien – travopdrættere – ser det ud til at den komite, der står bag nomineringerne, har gjort det let for sig selv ved stort at se at pege på de opdrættere, der har haft vindere i store årgangsløb.
Er det ikke lidt for let?
Og er vi efterhånden ikke nået dertil i moderne travsport, at vi ikke kun skal holde os til resultater opnået i Danmark?
I fjor leverede f.eks. Candy la Marc de bedste præstationer en danskfødt og danskejet 3-års hoppe nogensinde har leveret, da den vandt såvel Svensk Trav Oaks som Breeders Crown!
Det var også i fjor Bandit Brick stort set gik ubesejret gennem sæsonen for Steen Juul og vel var den mest omtalte travhest i dansk træning gennem hele sæsonen.
Ingen af de to kunne nomineres!
I år noterer jeg, at Bandit Brick nu er nomineret i gruppen, Ældre Heste, men det er ikke fordi reglerne er ændret, for sådan har det hele tiden været, har jeg fået oplyst.
Men Candy la Marc må, som 4-åring, vente endnu et år før hun kan nomineres efter de gældende regler.
Baggrunden for Hestesportens Galla skal vi mere end 20 år tilbage for at finde.
Vi havde dengang en virksom forening, Foreningen af Danske Hestesportsjournalister – og efter idé af Hans Jacob Moresco, der dækkede galopsport for Berlingske Tidende, indførte vi en kåring af Årets Hest – i hhv. trav og galop.
Det skete for at skabe opmærksomhed i medierne for hestevæddeløbssporten.
Dette udviklede sig til Hestesportens Galla, der opstod i 2004 (i hvert fald ifølge hjemmesiden hestesportensgalla.dk), men i stedet for at være en mediebegivenhed, er det gået over til at være en fest for ”menigheden”.
Og ”menigheden” er i dag mere internationalt orienteret end i 2004.
Reglerne for kåringerne må have et eftersyn – det kan ikkevære rimeligt, at hvis f.eks. en danskregistreret hest ejet i Sverige vinder Prix d’Amerique, så kan den ikke hædres af Trav-Danmark.
Og det gælder jo også i kategorien, Trav-Opdrættere!
Danske travopdrættere er i dag internationalt orienterede og opdrætter heste, der indregistreres i Sverige, Norge og Tyskland.
Det er ikke rimeligt at se bort fra de resultater det opdræt præsterer.
Hver dansk væddeløbsbane afholder sin egen championatfest, hvor banens bedste heste og kuske kåres.
Hestesportens Galla skal derfor betragtes som den begivenhed, der favner hele trav- og galopsporten.
Derfor skal man ikke se bort fra dansk-relaterede præstationer, der er opnået i udlandet.
En ældre tradition
En tradition, der er endnu ældre. er Væddeløbsbladets Årsrevy, der skulle være lige på trapperne.
Væddeløbsbladets Årsrevy blev skabt i 1982, hvor jeg var redaktionssekretær på Væddeløbsbladet. Bladet ar dengang et ugentligt tipsblad,og for at skabe et bedre økonomisk grundlag begyndte vi at lave Årsrevyen.
Væddeløbsbladet, der første gang udkom i 1913, havde haft tradition ud at udgive et ekstra stort nummer mellem Jul og Nytår, men i samme format som det ugentlige blad.
Nu kom der et blad i A4-format og på glittet papir og med mange farvefotos.
Det sidste var ikke så naturligt i begyndelsen af 80-erne som det er i dag.
Store helsidesannoncer samt et virkelig pænt løssalg gav et godt bidrag til Væddeløbsbladets bundlinje.
I dag er tiden løbet fra tanken bag Årsrevyen.
Løssalget er væk – og annoncerne sælges for en slik.
Samtidig er Væddeløbsbladet i dag et fagblad, der udkommer 9 gange om året og med samme slags artikler, som dem vi plejede at bringe i Årsrevyen.
Ideen bag Væddeløbsbladets Årsrevy er altså helt væk!
I stedet burde man ændre udgivelsestidspunktet til midten af februar og lave et produkt, der afspejler året forinden.
En Årsrevy, der også ville være et historisk dokument med komplette statistikker – og ej at forglemme – resultatet af kåringerne ved Hestesportens Galla.
Om Væddeløbsbladet og Årsrevyen så fortsat skal udkomme i en papirudgave – eller udelukkende elektronisk – er også et spørgsmål!