TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Our Brodde vandt i første start for Untersteiner

af | 6. aug 2025 | Nyheder

Stutteri Disneys Our Brodde med Peter Untersteiner vandt let V86-1 og det blev yderligere til en dansk sejr ved Panamera opdræt,  Moni Talks kørt af Christoffer Eriksson, mens Stald Praems Emoji med Flemming Jensen blev nummer to i Gulddivisionen.

Our Brodde med Peter Untersteiner sejrede sikkert

Den 29. juni fik Johan Untersteiner såvel Our Brodde som Look at Me Sisu i træning for Stutteri Disney.

I aften startede Our  Brodde (Googoo Gaagaa) med Peter Untersteiner for første gang for Team Untersteiner i et løb over 2640 m – løbet var et Klass III med 125.000 SEK i førstepræmie, og Our Brodde sejrede sikkert 1.14.2a/2640 m.

Undervejs sad Our Brodde i vinderhullet, men blev trukket bagom i opløbssvinget og gik uimodståeligt frem til sejr.

Vinderodds var 5.10.

Torsdag starter Johan Untersteiner Look at me Sisu på Åby.

Panamera Racings opdræt, Moni Talks (International Moni) har virkelig ramt toppen på en formkurve i disse uger – i V86-3 vandt den sin tredje sejr inden for fire uger – opskriften var spids og slut for Christoffer Eriksson og vindertiden 1.14.2/2140 m.

Det var sjette start i år og tredje sejr – også her var der 125.000 SEK i førstepræmie, idet løbet var forsøg til Stodivisionen!

Stald Praems Emoji (Broad Bahn) med Flemming Jensen var til start i Gulddivisionen – V86-4 med 150.000 SEK i førstepræmie.

Favoritten Castor the Great (Maharajah) med Mats E Djuse tog spids fra start, mens Emoji fra indersporet kom op i vinderhullet og her sad han hele vejen.

Castor the Great, der trænes af Jörgen Westholm, sejrede sikkert i 1.10.7a/1609 m, mens Emoji klarede andenpladsen i kamp med Missle Hill med Ôrjan Kihlström – begge i 1.11.2.

Der var 75.000 SEK i andenpræmie.

Flemming Jensen havde også Iloveyoubutcher med til Mantorp – den sluttede uplaceret.