Senere start for V75-spillet om lørdagen og en kraftig modernisering af TV-udsendelserne har premiere i dag.
Fremover skal du bare have indleveret dit V75-spil inden klokken 16.20 mod ellers klokken 14.30
Fra i dag af starter den arrangerende V75-bane sin løbsdag senere på dagen.
1. løbs start vil være kl. 15.10 og V75-spillet starter i 4. løb og har spilstop kl. 16.20.
Der vil ikke længere være lang ventetid op til V75-start, som man kender det fra tidligere  – mellem 3. og 4. løb vil der nu blot være 27 minutter.
I dag afvikles de syv løb lige efter hinanden som normalt på lørdage, men fra den 22. august, så skal man også være opmærksom på, at der fast bliver sprunget ét løb (9. løb) over, som ikke indgår i hverken V75- og V5-spillet!
Og det er ikke det eneste nye.
TV-delen har fået en kraftig overhaling, og fremover kan man via grafik på skærmen følge feltets indbyrdes placering under hele løbet.
Du kan altså tydeligt se, hvor din favorithest ligger henne i feltet undervejs.
Se en præsentationsvideo om det nye TV-koncept – klik her
ATG har også bygget et helt nyt studie i forbindelse med moderniseringen af TV-delen.
Her er den nye tidsplan for en løbsdag med V75-spil, men bemærk at den kun delvist er korrekt i dag og derfor først er gældenden far den 22. august.