Lørdag blev Kaley DC den sjette hoppe, der har vundet doublen, Jydsk 3- og Jydsk 4 Årings Hoppe Grand Prix – i dag kan Kungfufighting bliver den kun fjerde hest i historien, der har vundet de tre årgangs Grand Prix-løb på Jydsk Væddeløbsbane

At vinde samtlige tre Grand Prix-løb på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus er kun lykkedes for tre heste tidligere – Uffe Kejlstrup i 1956-57-58, Brandmajor i 1958-59 og 60 og Rudolf Le Ann i 1991-92 og 93.
Uffe Kejlstrup blev trænet og kørt af Vang Lønborg som 2- og 3-åring og som 4-åring var det Gerhard Pedersen, der bragte den til sejr.
Brandmajor blev trænet og kørt af Jørgen Hill sen., mens Steen Juul var træner og kusk på Rudolf Le Ann.
I eftermiddag er Stutteri Holeineone’s Kungfufighting, trænet af Peter Rudbeck og med Jan Dahlgaard i sulkyen favorit til sejren i Jydsk 4-årings Grand Prix.
Indfrier Kungfufighting favoritværdigheden så vil den ikke blot blive den kun fjerde hest i historien, der har formået at vinde samtlige tre Grand Prix-løb.

Kungfufighting vil samtidig blive den 17. Grand Prix-vinder trænet af Peter Rudbeck – et imponerende, ja, fantastisk resultat, der er opnået siden år 2000, hvor Frontline med Steen Juul blev den første Rudbeck-trænede vinder.
Det har især været Grand Prix-løbene for 2- og 3-åringer Peter Rudbeck har vundet – syv 2 års Grand Prix og seks 3-års Grand Prix – heraf de tre for hopper.
Jydsk 4-årings Grand Prix har Peter Rudbeck tidligere vundet med Howlingatthemoon, mens det er blevet til to sejre i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix – den ene vundet med Nobodybeatsthebeat – moderen til Kungfufighting.
Hun vandt såvel Jydsk 2-årings Grand Prix som Jydsk 3-årings Grand Prix, men som 4-åring valgte man altså at starte hende i hoppeafdelingen.
Kungfufighting er årgangens klart mest vindende hest med 1.524.850 kroner, der er vundet ved 13 sejre og 1 andenplads i 18 starter.
I eftermiddag er førstepræmien på 320.000 kroner.
Også til Jydsk 4-årings Grand Prix udbyder Bet25 Fast Odds – akkurat som til Hoppe Grand Prix, hvor man lørdag morgen kunne spille Kaley DC til odds 2,55.
I totalisatoren gav den 2.16.
Fra morgenstunden står Kungfufighting i 2,70 – den faldet fra 3,25 tidligere på ugen, så der er lagt meget spil på favoritten.
Næstfavoritten Karat CN med Michael Lønborg er gået en lille smule op til 3,40 fra 3.35, mens Kalles Krisbe Notz med Jörgen Sjunnesson er stegt til 4,25 fra 3,75.
Se de aktuelle odds på dette link – klik her
Jydsk 4-årings Grand Prix er hovedløbet i et flot program, der indledes klokken 13.45.
Grand Prix-løbet er 7. løb, V5-5 og V4-1 med start klokken 15.56.
Grand Prix Consolation med en førstepræmie på 37.500 kroner er 4. løb, start klokken 14.47 og her kan Kaj Jensen-trænede Koogoo Gaagaa med Rene Kjær vende tilbage på vinderpladsen efter tre fjerdepladser i træk – inden da havde den vundet seks sejre i træk i år!!
Hurtigklassen mødes i 3. løb, start klokken 14.25 og er stærkt besat med bl.a. Emoji med Birger Jørgensen, Just Hans med Bent Svendsen, Jigger med Steen Juul og Eddie the Eagle med Michael Lønborg,
Per Nordström tager igen turen til Aarhus med Revelation og udfordrer denne gang den danske hurtigklasse.
Det nyindstiftede hoppeløb, Vagn Lønborgs Tribute Finale med 100.000 kroner i førstepræmie køres som 5. løb og har 12 heste til start.
Trods 40 meter tillæg ligner Glorius Rain med Flemming Jensen et godt vinderbud.
På Bet25 er en hel side med tips og informationer dedikeret til Grand Prix-dagen i Aarhus på dette link – klik her