Frankrigs største sprinterløb, Grand Criterium de Vitesse vandtes sikkert af Iguski Sautonne med Matthieu Abrivard i sulkyen i 1.08.6 – verdens hidtil hurtigste vindertid i 2026.
Man kan med rette karakterisere 8-årige Iguski Sautonne (Village Mystic) som en allround hest.
For to måneder siden vandt den verdens største montéløb, Prix de Cornulier – søndag eftermiddag vandt Iguski Sautonne Frankrigs største sprinterløb, Grand Criterium de Vitesse i verdens hidtil hurtigste tid i 2026 – 1.08.6a/1609 m – og samtidig den næsthurtigste tid i løbets historie.

Iguski Sautonne, der havde sin træner Matthieu Abrivard i sulkyen, sad i spids fra start til mål – løbets favorit, Go On Boy med Romain Derieux kom frem i dødens efter 600 meters kørsel, men kunne ikke true Iguski Sautonne, der sejrede sikkert i 1.08.6 og hentede førstepræmien på 90.000 Euro.
Go On Boy formåede ikke at holde andenpladsen , som Harley Gemma (Bold Eagle) med Benjamin Rochard sig af i 1.08.9, mens Go On Boy – kort foran Inmarosa med Leo Abrivard besatte tredjepladsen – de fik begge noteret 1.09.0.
Inden dagens storløb var to danskejede heste i aktion.
I Prix de Milan fik Stald Ritas Toscana Southwind sin franske debut med Benjamin Rochard i sulkyen, og sluttede på en andenplads i 1.13.3/2700 m – der var 8.250 Euro.
I Prix Syracuse var Masiol-staldens Eldorado Jet med Alessandro Gocciadoro nummer to over mål, men den blev diskvalificeret – for urent trav – efter fransk opfattelse.
Vel var Eldorado Jet ikke 100% i gangarten, men derfra og så til en diskvalifikation!
Se løbet på dette link – klik her
