TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Michael Juul: Åby-modellen skal skrottes

af | 8. aug 2021 | Nyheder

Lundens formand, Michael Juul mener at et forsøg at få at gennemført Åby-modellen, der blev vedtaget på den ordinære generalforsamling i Det Danske Travselskab tidligere i år kan blive skæbnesvanger for Charlottenlund Travbanes fremtid.

Michael Juul

Det materiale på Åby-modellen, der blev fremlagt på den ordinære generalforsamling, var ikke korrekt og økonomien i det holder ikke!

I et interview med travservice, der kan høres i sin fulde længde som Podcast, tager Michael Juul skarpt afstand fra Åby-modellen, og har også svært ved at forestille sig, at de medlemmer, der stemte for denne model, var klar over, at de dermed sagde ja til at sælge sjælen på Charlottenlund Travbane, nemlig staldterrænnet.

I  interviewet påpeger Michael Juul flere ting, der får Åby-modellen til at fremstå urealistisk – ja, Michael Juul siger ligefrem, at han, bestyrelsen og medlemmerne er ført bag lyset af den  gruppe, der stod for udarbejdelse af materialet for Åby-modellen.

På et kommende bestyrelsesmøde i Det Danske Travselskab, vil Michael Juul foreslå, at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få lagt Åby-modellen ned.

I stedet peger Michael Juul på et andet projekt, hvorefter travbanen fortsat vil kunne blive liggende i Charlottenlund – nemlig en udvikling af den øverste del af staldterrænnet.

Hør det åbenhjertige interview med Michael Juul som Podcast – på dette link – klik her eller på andre platforme