Den nordeuropæiske montésport domineres af kvinder, som optager mere end 95% af alle ridt, men i aftes var den en mandlig rytter, som stod øverst på sejrsskamlen, da Solvallabanen i Stockholm kårede sin montémester 2021.

Ridetravløb – eller montéløb, som det hedder i moderne terminologi – har været bedrevet af og til gennem alle travsportens leveår, men i Nordeuropa fik den først fodslag fra og med begyndelsen f 90’erne, og i Sverige først rigtigt straks efter millenniumskiftet, da totalisatorspil på montéløb indførtes.

I den moderne nordeuropæiske montésport dominerer kvinderne. I Danmark har vi kun én frekvent mandlig montérytter, og det er galopjockyen Nicolaj Stott, som gør sig fint bemærket blandt amazonerne. En sjælden gang imellem ser vi også træner Flemming Jensen i montésadlen.

I aftes afgjordes montémesterskabet Montébästen på Solvalla i Stockholm. Det blev redet i to afdelinger, og rytteren med de bedste placeringer vandt titlen.

Franskfødte Jonathan Carré var tredje i den første afdeling og vandt den anden på ryggen af hesten O’Boy. Dermed tager den 34-årige travmand, der har mange strenge på sin lyre, sin anden titel, idet han også bliver landschampion i sadlen, foreløbig med 45 sejre i 154 starter, hvilket giver en sejrsprocent på mageløse 29.2.

Carré med licens på Åby, driver en lille træningsvirksomhed omfattende fem heste, og han har i år vundet yderligere to løb i sulkyen. I sadlen har franskmanden redet 2.764.000 skr. ind i 2021. På andenpladsen i montéchampionatet ses den professionelle træner Emilia Leo med 39 sejre og 2.685.000 skr.

Totalt har 174 montéryttere været i sadlen i Sverige i år. Tre (3!) af disse er mænd. Udover Jonathan Carré er det hans landsmand Kevin Gondet, som ligger på 31. pladsen med tre sejre i 28 starter. Den tredje mandlige rytter er yderligere en franskmand, Julien Audebert, som blot har redet fire løb uden nogle topplaceringer.

Montésporten dukkede op i Frankrig i 1850’erne. Det var officerer fra militæret, som konkurrerede på de åbne felter i skovene omkring Paris. Sulkysporten kom, så vidt jeg kan se det, først i gang i 1890’erne, hvor lande som Tyskland, Østrig, Italien og Danmark for længst havde taget sulkyen i anvendelse.

Den franske travavl blev altså grundlagt på montéhestene, og den dag i dag udgør ridetravløbene ca. 35% af alle travløb i Frankrig sammenlignet med de skandinaviske lande, hvor andelen vel ligger omkring de 10%.

I Danmark blev der redet løb under saddel i årene omkring 1. verdenskrigs udbrud. Der blev blot redet nogle få løb, og det var amatørerne (gentlemen), som hoppede op på hesteryggen.

Den, som vandt flest rideløb, var Georg Hansen, som senere udødeliggjorde sig ved i 1934 at være initiativtager til Dansk Travsports Alderdomshjem (”Æresboligerne”) på Charlottenlund Travbane.

Derefter gik der næsten ti år, inden vi atter så ridetravløb i Danmark. Det var i 1924, hvor der blev redet to løb, nu på Amager. Det første vandtes af de 17-årige Rudolf Jensen, som senere skulle blive en betydende træner i både København og Odense. Rudolf red sin fars 9-årige følhoppe Vera Charm til sejr. Hendes hoppeføl Juanita Rico (v. Manrico B) stod ved siden af banen under løbet.

Det anden ridetravløb blev vundet af Else O under træner Poul Klartoft (Sørensen), Sofus Sørensens lillebror, i sadlen. Blot nogle måneder senere skulle de to brødre blive udelukket i over et år for deres medvirken i det berygtede Kongelundsløb, men det er en anden historie.

Så holdt den københavnske montésport pause helt frem til midt i 60’erne, hvor et antal unge kvinder fik mulighed for at ride en hel del løb.

Blandt deltagerne fandtes Jens Jensens datter Lena, som i marts 1970 blev Danmarks første kvindelige travtræner, Sofus Sørensens barnebarn Christel Bügel Hansen (”Trille”), som efter sin alt for tidlige død er blevet mormor til Michael Juuls to børn, samt Inga Krieger, som senere giftede sig Bruhn. Inga kommer stadig på Lunden og er kendt som ”mor” til Sølvtop-hestene.

Så kom der en ny pause, inden Charlottenlund genoplivede montéløbene i 1990. I det allerførste løb efter opholdet deltog blandt andet trænerne Max Nielsen og Lutfi Kolgjini. Løbet vandtes af springrytteren N.K. Hansen, som 20 år tidligere satte verdensrekord i højdespring på ryggen af hesten Nicolaj.

Lunden formåede dengang ikke heller at holde liv i montéløbene, men takket være Skive Trav og ikke mindst den daværende sportschef, Thomas Stjernaas opstod der en kontinuitet, som førte til, at den danske montésport blev ført videre og nåede det anerkendelsesværdige niveau, den ligger på i dag.

Genoptagelsen af montésporten i Danmark er den direkte årsag til, at der i løbet af 90’erne også kom gang i disciplinen i Sverige og Norge.

Uden den danske indsats for ridetravsporten var udviklingen af denne i det mindste blevet meget forsinket i vore nabolande.