Flemming Jensen var til start fire gange, og havde gode chancer med alle fire heste. Det blev til en sejr, en tredje og en fjerdeplads, men det kunne måske være blevet til endnu en sejr!
Og her tænker vi på Roxie Lavec, der var til start med 20 meter tillæg i Diamantstoet.
Roxie Lavec kom fint fra start, men da Flemming Jensen måtte tage lidt op i hende midt i første sving, rullede hun over i galop og satte mange meter til.
Flemming Jensen gav dog ikke op, og parret fik kontakt med feltet, og opløbssvinget rundt kom Roxie Lavec i angreb,
Det bed godt ned gennem opløbet ude i banen for Roxie Lavec, der var ved at fange de førende, men med cirka 130 meter til l rullede hun over i galop igen –og så var det løb kørt.
Dagen startede godt for Flemming Jensen, der kunne føre V75-1 med Roto (Rotation), men den stoppede noget op mod mål uden sejren dog kom i fare. Roto vandt i 1.12.3a/1609 m – præmie 100.000 SEK.
Yamani Hornline fik ikke med løbets udfald at gøre i V75-6, hvor Sauveur (Echo) med Åke Lindblom var suveræn i 1.13.4a/1609 m. Yamani Hornline nummer fire i 1.14.0 – præmie 14.500 SEK.
Flemming Jensens sidste køretur med No Deal sluttede med en tredjeplads.
Fra start kom parret til at sidde i tredje par indvendigt, men med 500 meter tilbage fik No Deal frit løb.
Food Money med Mercedes Balogh førte fra start, og kunne ned gennem opløbet holde de hårdt kæmpede Underpaid Hanover med Bjørn Goop og No Deal bag sig.
De tre første over mål fik alle noteret samme tid, 1.13.0a/2140 m. Der var 31.000 SEK i præmie til No Deal.