TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

EM -amatør: Frederik Kragh Olsen kører for Danmark

by | 15. Sep 2026 | Nyheder

På søndag skal årets Europamester blandt travamatørkuske findes, og det sker efter fire løb på Krieau-banen i Wien.

Der er 13 deltagere og Danmark repræsenteres af Fredrik Kragh Olsen fra Aalborg, der med sine 26 år er feltets yngste kusk.

Frederik Kragh Olsen

Tirsdag formiddag blev der foretaget lodtrækning om de heste deltagerne skal køre, og Frederik Kragh Olsen fik anden startrække med de to på papiret bedste chancer, Vanessa’s Boy, der har vundet og været nummer to inden for de sidste fire starter og Wild Glide, der kan fremvise en sejr og en tredjeplads inden for de sidste fire starter.

Frederik Kragh Olsen skal i det sidste løb køre danske Ghost (Muscle Massive – Smaragd), men den har desværre ikke den store form.

Frederik Kragh Olsen ledsages på turen til Wien af FDTs formand, Jørgen B. Pedersen, der skal deltage i den årlige generalforsamling i FEGAT – den europæiske amatørsammenslutning.