TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Junge rejste forgæves

af | 7. sep 2015 | Nyheder

C. C.  Junge og sønnen Mark der har opdrættet og fortsat er medejere af toptraveren Standout, var pĂĄ plads i Cesena lørdag aften, for at se hesten starte i Campionato Europeo – men Standout kom ikke til start!

Standout - Kanal 75

Standout – Kanal 75

 

Selv om Standout ikke havde imponeret i de to starter den har gjort i hhv. Montecatini og Cagnes sur Mer, så var forventningerne store til dens indsats i lørdagens Campionato Europeo på Cesena-banen i Italien.

Så store, at Carl Christian Junge og sønnen Mark, der er opdrættere og fortsat er medejere af Ganymede-sønnen, tog turen til Italien, for at overvære løbet.

Men Standout kom ikke til start, selv om den var kommet ud pĂĄ banen med Roberto Andreghetti i sulkyen.

– En kedelig sag, siger træner Erik Bondo, der har hesten opstaldet for Stefan Melander under dens ophold i Italien.

– Standout var anmeldt til start uden sko, men desværre havde staldpigen ikke fĂĄet skoene af den, og Andreghetti kørte ud til start.

– Inden han kommer ud pĂĄ banen er der tre officials, der skal kontrollere at sulky og skoning er i orden, men ingen af disse fangede, at Standout havde sko pĂĄ. Jeg var ude at varme en anden hest op, og bemærkede det, og fik fat i Andreghetti, fortæller Erik Bondo.

– Vi fik lynhurtigt skoene taget af Standout, men fik derefter at vide, at hesten ikke mĂĄtte komme til start. Det virkede helt uforstĂĄeligt, men Andreghetti blev nødt til at køre i stald med Standout, siger Erik Bondo videre

ERik Bondo

ERik Bondo

– Da jeg har hesten opstaldet er det mit ansvar, at den kommer til start med den rigtige forspænding og skoning, og jeg beklager virkelig meget den opstĂĄede situation, siger Erik Bondo.

Som ansvarlig træner på papiret fik Stefan Melander en bøde på 300 Euro.

– Men den mĂĄ jeg tage mig af, men hvad med de tre officials, der ikke passede deres arbejde godt nok, og lod hesten køre forbi dem med sko pĂĄ  og ud pĂĄ banen –  mon de fĂĄr en bøde eller en pĂĄtale?, slutter Erik Bondo.

Campionato Europeo sluttede med sejr i et race-off til Orsia (Angus Hal) med Antionio di Nardo foran Olona Ok (Varenne) med Gaetsano di Nardo.

Olona OK vandt 1. hest i flotte 1.11.4a/1660 m, hvor Orsia galoperede, men Orsia kom tilbage og vandt 2. heat i 1.13.1, mens Olona Ok sluttede uplaceret i 1.13.9.

I race-off mellem de to hopper vandt Orsi i 1.13.5 – der var i alt 76.360 Euro i præmie til Orsia.