Jeppe Juel er på en busman’s holiday i USA og skal på søndag køre danskejede Calgarian i et stakes-løb på The Red Mile
Jeppe Juel kom til Lexington, Kentucky onsdag, hvor han besøger sin gammel ven, træneren Rene Sejthen.

Jeppe Juel skal deltage i den daglige træning under opholdet i Lexington, men desværre er vejret slået om og efter flere dage med temperaturer op til 36 grader, så er det nu blevet dagsregn – se bare på denne video, vi har fået fra Rene Sejthen – klik her
Forhåbentlig stilner det af, så søndagens løb på The Red Mile kan gennemføres, Her skal Jeppe Juel køre 3-årige Calgarian (Calgary Games) i en afdeling af Kentucky Goldenrod Series, der har en samlet præmiesum på 15.000 dollars.
Calgarian har vist fin form i sine to sidste starter, hvor det er blevet til en andenplads i 1.11.6 og senest en tredjeplads, slået med hoved og hals i 1.11.3.
Bet25 har i øvrigt spil til hele løbsdagen på søndag på The Red Mile.
NB. Udtrykket en ”busman’s holiday” er et gammel engelsk udtryk der benyttes, hvor man tager på ferie, men alligevel arbejder med det som man plejer at arbejde med.
