TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

JL Cruze slog Sebastian K

af | Nyheder

Årets sensation i amerikansk travsport, Crazed-sønnen JL Cruze fortsætter med at imponere og i nat slog den i et tæt opløb den sæsondebuterende Sebastian K på Pocono Downs.

JL Cruze har nu vundet 9 sejre i træk og i alt 14 sejre i 16 starter i år.

JL Cruze har nu vundet 9 sejre i træk og i alt 14 sejre i 16 starter i år.

Det lignede en sikker sejr til den sæsondebuterende Sebastian K og Åke Svanstedt, da der manglede små 100 meter af løbet.

Da var parret i spids med lidt over længde foran JL Cruze, mens Gural Hanover var lige efter.

Men så slap kræfterne op hos 9-årige Sebastian K, mens JL Cruze med John Campbell kunne holde tempoet.

Side om side passerede de målstregen, og der måtte målfoto til at afgøre, at JL Cuze havde vundet sin 9. sejr i træk og 14. sejr i 16 starter i år. Vindertiden 1.09.0.

Sebastian K var hurtigst afsted, da startvognen slap feltet, men Svanstedt slap til Gural Hanover (Crazed) med Yannick Gingras, da denne kom ind i første sving.

JL Cruze lå på en femteplads i feltet, men ind på publikumssiden gik Campbell ud i andet spor, og det fik Svanstedt fra vinderhullet til at sende Sebastian K frem i angreb på Gural Hanover.

Ind på langsiden overtog Sebastian K føringen, mens JL Cruze nu begyndte at nærme sig bagfra,

Opløbssvinget rundt gik de som et tospand i spids med Gural Hanover lige efter, og ind i opløbet var Sebastian K fortsat førende, og så ud til at skulle gå mod en sikker sejr.

– Men jeg tabte løbet, da jeg gik ud og kørte efter spidsen svinget rundt, sagde en ærlig Åke Svanstedt efter løb.

Vindertiden for JL Cruze – 1.09.0 – var en tangering af verdensrekorden for 4-årige valakker, der indehaves af Elitloppshesten Wind of The North.

Se video af det spændende løb – klik her