Danmarks største travbane, Charlottenlund Travbane har store udforinger og udvider nu sin organisation.
– Vi har mange øgede aktiviteter og vi har derfor besluttet at styrke den daglige ledelse af Lunden, fortæller formanden Peter Andersen til travservice.

-Elsebeth Stausholm, der har fungeret som daglig leder, får nu ansvaret for alt omkring det sportslige – det vil sige afvikling og aktiviteter på løbsdage, ligesom vi jo også gerne ser flere heste i løbene., Vi har også planer om løbsserier, som vi håber DTC vil se positivt på, fortæller Peter Andersen.
-Til at styrke den daglige drift ansættes en interim person – det vil sige en person, der skal virke i en overgang – hvem det er, mener jeg, at medlemmerne først skal få at vide, og det sender vi ud senere på dagen, siger Peter Andersen videre.
I forbindelse med Copenhagen Cup-dagen, var der mange der undrede sig over at banens store restauration, Grand B var lukket.
-Og det kan jeg godt forstå, men vi har nu lavet en aftale med eventbureauet Live, der har stået for flere arrangementer og events på Lunden – bl.a. Miss Danmark for nylig. Grand B vil derfor være åben på Derbydagen.
-Planen er, at vi sammen med Live vil forsøge at skabe events på hver eneste løbsdag i 2027 for at tiltrække flere mennesker, slutter Peter Andersen.
