Kunne den komme fra start fra spor 4? Og var den god nok? – Timo Nurmos Gaining Experience gjorde al tvivl til skamme og vandt overlegent Harper Hanovers Lopp i den hurtigste vindertid for en hest fra grunddistancen.
Den klarede 15.000 tilskuere, flere volter i starten og sågar en omstart.
Gaining Experience med Björn Goop var sikkerheden selv om og førte Harper Hanovers Lopp fra start til mål.
Goop havde taktikken klar og kørte undervejs i et jævnt og ingen kom nogensinde i nærheden af den 5-årige hingst, da de store penge skulle uddeles.

Ja, så suveræn var Gaining Experience og Bjørn Goop, at 100 meter fra mål begyndte Goop at vinke til publikum!!
Gaining Experience vandt efter behag i 1.12.4/3140 m – og det er den hurtigste vindertid af en hest fra spids i Harper Hanovers Lopp.
Tidligere var det såvel Eelis som Platon Face, der begge havde vundet i 1.13.1 der holdt den uofficielle rekord.
Nærmest Gaining Experience kom Baron Tilly med Carl Johan Jepson, der afsluttede efter 1.07.5/1000 m – det rakte til andenpladsen i 1.12.4/3160 m – endnu en Timo Nurmos-hest,. Eric the Phantom med Magnus A. Djuse var nummer tre i 1.12.5.
Af de franske gæster var Inmarosa med Leo Abrivard bedst på fjerdepladsen i 1.12.1.
Der var 1 million SEK i præmie til Gaining Experience, der nu har tjent 1,.581.000 SEK i blot 10 starter, der er resulteret i ni sejre!

Foto Kanal 75
Timo Nurmos fik endnu et løb til stalden, da Useful Tile med Magnus A. Djuse vandt 14. løb.
Interessant nok er de to Timo Nurmos-vindere avlet på samme måde med Readly Express som far og en Kadabra-hoppe som mor!
