Da 4-årige Liza Josselyn søndag vandt Criterium Continental på Vincennes, sikrede den sin startplads i Prix d’Amerique-feltet, men det bliver ikke aktuelt, sagde kusken Jean Michel Bazire bagefter,
-Liza Josselyn skal ikke starte i Prix d’Amerique, meddelte Jean Michel Bazire efter søndagens sejr i Criterium Continental, hvor den 4-rige hoppe med 1.10.0a/2100 m tangerede sin egen verdensrekord.

Med denne udmelding fra Jean Michel Bazire bliver der nu en plads i Prix d’Amerique-feltet, som går til den hest med den højeste startpræmiesum, som ikke har kvalificeret sig.
Med Idao de Tillard ude af billedet er det Elitloppvinderen Go On Boy, der har den højeste startpræmiesum med 2.629.217 Euro., men Go On Boy har på søndag muligheden for at kvalificere sig når den starter i det tredje kvalificeringsløb, Prix de Bourgogne på Vincennes.

Bazires meddelelse om Liza Josselyn har også fået Daniel Redén til at overveje om han skal sende Francesco Zet til Prix d’Amerique.
Francesco Zet står i det franske system opført med en startpræmiesum på 2.224.602 Euro, og hvis Go On Boy kvalificerer sig på søndag – eller om 14 dage i Prix de Belgique, så kan Francesco Zet udnytte den ledige plads.
Francesco Zet m ed Ôrjan Kihlström starter i øvrigt 2. Juledag på Gulddivisionen på Solvalla.
