TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Icebreaker klar til sæsondebut

af | 29. jun 2025 | Nyheder

Efter et fint træningsarbejde lørdag formiddag er det nu blevet besluttet at sidste års Derbyvinder Icebreaker skal sæsondebutere mandag den 7. juli.

Icebreaker – her efter sejren i dansk Trav Derby 2024 – flankeret af træner Jeppe Juel, kusken Magnus A,. Djuse og ejeren Glenn Sigurd Syvaldsen. Foto Burt Seeger

Icebreaker, der ejes af norske Glenn Sigurd Syvaldsen og trænes af Mattias Djuse på Solvalla skulle oprindeligt havde sæsondebuteret i Grand Circle 5 års mesterskabet på Fyens Væddeløbsbane for en lille måned siden, men et lille uheld i folden, hvor Icebreaker pådrog sig en forvridning satte en stopper for den start.

Nu er Icebreaker fit for fight og efter et træningsarbejde lørdag formiddag er det nu besluttet at sæsondebuten skal finde sted i et 5 års løb på Rättvik mandag den 7. juli.

Løbet er udskrevet over 2140 meter auto.

-Derefter er planen, at Icebreaker skal starte i et 5-årsløb på Solvalla den 31. juli og det første store mål er at have ham helt klar til Jubileumspokalen på Solvalla den 20. august, siger Glenn Sigurd Syvaldsen til travservice.